El Niño er her, og verden har kurs mod mere end 1,5 grader: Hvad kan vi forvente?

Verdens største have bliver varmere og varmere.

Temperaturen i Atlanterhavet ligger flere grader over normalen for årstiden, og i Stillehavet har temperaturen i månedsvis ligget over en halv grad over normalen.

Et så varmt Stillehav betyder, at der nu er skabt en såkaldt El Niño.

El Niño er et vejrfænomen, hvor varme i havoverfladen skaber vanddamp, der ryger op i atmosfæren. Det er ’kun’ omkring 25 procent af Stillehavet, som oplever usædvanlig høj varme. Men da Stillehavet er verdens største hav, bliver det til rigtig meget vanddamp.

Konsekvensen er i korte træk, at hele kloden bliver varmere.

»Det er så stor en anomali, at det kan lokalt kan give temperaturændringer på 4-5 grader, men den boner også ud på den globale middeltemperatur, der vil blive løftet til nye højder,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Is-, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.

Hvis vi ellers ikke oplever store vulkanudbrud eller andet, der kan være med til at skubbe temperaturen ned, vil en kraftig El Niño – som det lige nu tyder på, vi får – gennemsnitligt øge temperaturen på kloden med en kvart grad eller mere.

Vi ligger i forvejen på godt 1,2 grader over gennemsnittet af sidste halvdel af 1800-tallet.

El Niño vil derfor Ifølge verdens meteorologiske organisation WMO sandsynligvis i perioder skubbe os op over 1,5 grader, der i Paris-aftalen er sat som en grænse, vi gerne vil holde os under.

WMO mener, at det er så godt som uundgåeligt, at mindst ét af de næste fem år bliver det varmeste, vi nogensinde har målt.

Samtidig vil hele perioden på de næste fem år næsten med sikkerhed blive den varmeste, vi nogensinde har målt.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, hvor lederen af WMO ridser konsekvenserne af den varmende El Niño op:

»Kombineret med menneskeskabte klimaforandringer skubber det de globale temperaturer ud i ukendt territorium. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for sundhed, fødevaresikkerhed, vandforsyning og miljøet,« siger generalsekretær for WMO, Petteri Taalas, i pressemeddelelsen.

Jens Hesselbjerg Christensen tilføjer, at temperaturen vil falde igen – men fordi vi bliver ved at opvarme kloden med vores drivhusgasser, vil temperaturen på den anden side af El Niño omkring sommeren 2024 nok lande på noget, der ligner 1,3 eller 1,4.

Dermed kommer vi ud af El Niño med en temperatur meget tæt på 1,5 grader-grænsen.

Vil vi reelt kæmpe for at nå vores klimamål?

Jens Hesselbjerg Christensen kalder derfor de næste år for »en god lakmusprøve« på, om der reelt er liv i FN-målsætningen om at holde temperaturstigningen på ’blot’ halvanden grad.

»Jeg er helt sikker på, at vi kommer ned under 1,5 igen, men omvendt kommer vi meget hurtigt tilbage over grænsen. Vi behøver ikke vente på en ny El Niño, så det her er virkelig et vink med en vognstang.«

»Klimaet ændrer sig ikke bare gradvist og uset; en tanke, der beslutningsmæssigt har skabt lidt af en sovepude. Ændringerne kommer i doser, man måske ikke lige havde tænkt på, og for hver gang vil det blive mere synligt, at det har alvorlige konsekvenser,« advarer Jens Hesselbjerg Christensen, der har været tilknyttet IPCC siden 1995.

Tipping points nærmer sig

Når temperaturen nærmer sig 1,5 grader, kommer vi helt hen at rode ved det, forskerne kalder tipping points: Klimaskabte forandringer, der er så markante, at vi næppe kan komme tilbage til det, vi har lært at kende som normalen.

Vejret vil byde på flere tørre dage i træk og større mængder nedbør, som formentlig gør indhug i bestanden af insekter og planter.

Langt de fleste koralrev vil få dødsstødet, og økosystemer risikerer at bryde sammen. Det vil blive sværere for mennesker at leve en række steder på Jorden.

Du kan læse mere om mulige konsekvenser af at ryge over grænsen på 1,5 grader i artiklen Der er kæmpe forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2 grader.

I takt med, at temperaturen stiger yderligere derefter – fordi vi mennesker ikke kan tage os sammen til at stoppe udledningen af drivhusgasser – har vi kurs mod flere tipping points. Det er for eksempel:

• afsmeltning af Grønlands indlandsis
• optøning af permafrosten
• afsmeltning af Antarktis – og på lidt længere sigt:
• udryddelse af regnskoven i Amazonas
• muligt kollaps af livsvigtige havstrømme som Golfstrømmen og den såkaldte AMOC

…og meget andet, som vi ellers virkelig gerne vil undgå for at bevare en jordklode, hvor levende væsner kan leve et liv, som vi kender det i dag.

Vi ved ikke, hvor grænsen går

Jens Hesselbjerg Christensen understreger, at de fleste tipping points nok vil klare en midlertidig overskridelse af 1,5 grader.

Professoren tilføjer dog, at det videnskabeligt set er usikkert, hvor grænserne for kollaps af de forskellige systemer reelt ligger.

Det betyder, at vi ikke kan vide os sikre på at undgå at passere et tipping point et sted.

»Grænsen kan lige så godt ligge på 1,4 eller 1,6 grader.«

»Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at kommer vi meget over på den anden side af nogle af de her tipping points, skal vi i nogle tilfælde bruge årtusinder, før det potentielt bliver muligt at vende det om igen - for eksempel at se ind i en ny istid, som vil kunne genopbygge noget af den smeltede is,« forklarer professoren.

Økonomien lider under El Niño

Hvis du tænker, at lidt mere tørke her og lidt ekstra nedbør dér ikke betyder det store – så det kan næppe betale sig at gøre det vilde ved menneskets CO₂-udledning for at begrænse effekterne af en El Niño – skal du måske skele til et studie, der for nylig blev publiceret i Science.

Da verden blev ramt af en kraftig El Niño tilbage i 1997-98, løb regningen op i 5,7 billioner kroner. En billion er en million millioner. De ufattelige summer skyldes ifølge forskerne bag studiet globale tab i indtjening.

Økonomien vil ifølge studiet kun blive hårdere ramt i fremtiden, i takt med at vi opvarmer vores planet. I dette århundrede vil tabene fra El Niño-relaterede begivenheder løbe op i 84 billioner kroner, lyder buddet.

Det svarer i meget runde tal til at anlægge 5.600 eksemplarer af »Danmarks største, grønne projekt« til dato: En kæmpe havvindmøllepark, som ifølge Berlingske skal levere grøn strøm til en million husstande.

Hvordan vil El Niño påvirke Danmark?

Det er svært at sige præcist, hvordan en kraftig El Niño vil påvirke os heroppe i Danmark.

Forskere har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at El Niño kan give køligere danske vintre.

Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen svinger effekterne fra gang til gang, så det reelt er umuligt at sætte to streger under konsekvenserne.

»Vi kan generelt sige, at jo kraftigere El Niño er, des større er chancerne for, at der også sker noget længere væk. Vi kan se, at varmere temperaturer i Stillehavet kan påvirke Atlanterhavet, som igen kan påvirke nedbør og temperatur i Europa især omkring Middelhavet. Men vi kan ikke lave præcise forudsigelser,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Endnu uvist, hvor kraftig El Niño bliver

Jens Hesselbjerg Christensen melder, at vi formentlig først til august eller september ved, om årets El Niño virkelig bliver kraftig; det, der bliver kaldt en super-El Niño.

»El Niño er et kompliceret fænomen, der er en kobling mellem atmosfæren og Stillehavet. Når temperaturen ændrer sig i Stillehavet, ændrer det den atmosfæriske strømning, og når først det er opstået, vil den forblive sådan længe og påvirke resten af kloden.«

»Men hidtil synes jeg ikke, at de atmosfæriske opbygninger af den tilstand, der vil intensivere El Niño, har været helt så overbevisende. Vi får se,« bemærker Jens Hesselbjerg Christensen.

Klimaforsker og leder af NASA’s Goddard Institute for Space Studies, Gavin A. Schmidt, nævner i samme spor på Twitter, at vi bør slå koldt vand i blodet, indtil vi ved mere, end hvad man kan trække ud af modeller:

#Elniño is trending for obvious reasons, but let me inject a note of caution... pic.twitter.com/zg9itKc8YQ

— Gavin Schmidt (@ClimateOfGavin) May 31, 2023

WMO melder, at næste El Niño-opdatering kommer i starten af juli 2023.