»Vi undervurderer dem helt vildt«: 5 ting, dyreforsker ville ønske, alle vidste om grise

I Danmark er griseproduktionen og dyrevelfærden i de konventionelle grisestalde igen blevet et politisk stridspunkt.

»Tiden er inde til, at Danmark får et svinevalg,« lød det fra Alternativets politiske leder, og siden har partiledere i gummistøvler på stribe besøgt svinefarme landet over.

Midt i diskussioner om produktionstal, klima og dyrevelfærd er der dog ét spørgsmål, der sjældent bliver stillet:

Hvad er værd at vide om grise?

Her er fem ting, som dyreforsker Lene Juul Pedersen ville ønske, at vi alle vidste om grise:

1. Grisen er udstyret med et særligt effektivt redskab

Hvis man kun ser en gris som et dyr, der står i en stald, overser man noget helt centralt, mener forskeren.

»Grise er ekstremt nysgerrige. De er skabt til at undersøge verden med trynen,« siger Lene Juul Pedersen.

Evolutionen har udstyret grisen med et imponerende værktøj: en stærk tryne kombineret med en skarp lugtesans. Den fungerer nærmest som en avanceret radar og gravemaskine i én.

Og den lugtesans er ikke bare god - den er så fin, at grise traditionelt er blevet brugt til at finde trøfler, der ligger skjult under jorden.

»De har en helt fantastisk evne til at pløje en mark op på kort tid,« lyder det fra forskeren.

Som led i et aktuelt forskningsprojekt har Lene Juul Pedersen og hendes kolleger plantet vinterroer og jordskokker på et frilandsareal til grise. Her lader dyrene sig absolut ikke stoppe af lidt hårdt vejr.

»Selv når jorden er frossen, finder grisene rodfrugterne. De giver simpelthen ikke op.«

For hende siger det noget vigtigt om grisen:

»Det er ikke bare fødesøgning. Den her nysgerrighed er en kæmpe del af deres måde at være i verden på.«

2. Soen er en omhyggelig redebygger

Forestil dig en so ude i naturen.

Et til to døgn før hun skal føde, sker der noget i hende, forklarer Lene Juul Pedersen.

»Der sker nogle hormonelle forandringer, der udløser en utrolig stærk motivation for at bygge rede,« siger hun.

Og det er ikke bare noget, soen lige gør.

»Hun er faktisk villig til at gå langt - flere kilometer - for at finde det helt rigtige sted,« forklarer hun.

Typisk vælger hun et sted i kanten af en skov, hvor hun både har beskyttelse i ryggen og udsyn fremad.

»Det er en instinktiv strategi for at beskytte sine unger. Det er ikke tilfældigt.«

Når stedet er fundet, går hun i gang med et arbejde, der imponerer forskeren.

»Hun bruger 12-16 timer på at bygge reden. Hun samler grene, græs og halm og arrangerer det meget systematisk. Hun er meget dedikeret og holder kun få pauser imens redebygningen står på.«

3. Grisemor og unger taler sammen

Når grisene er født, opstår der en kommunikation, som ifølge forskeren er langt mere avanceret, end de fleste forestiller sig.

»Det er et virkelig fint samspil mellem soen og hendes unger,« siger Lene Juul Pedersen.

I starten er mælken frit tilgængelig, men allerede efter det første døgn ændrer det sig drastisk.

»Mælken kommer kun i korte cyklusser på 10-20 sekunder, og kun én gang i timen. Det lyder måske upraktisk, men det er faktisk en genial måde at undgå kaos blandt pattegrisene.«

For at udnytte de få sekunder, etablerer grisene lynhurtigt en patteorden. Hver gris finder sin faste patte og forsvarer den.

Men hvordan ved de, hvornår mælken er på vej?

»Soen taler til dem gennem lyde,« forklarer hun og uddyber:

»Hun starter med dybe, rolige grynt for at vække dem. Og når mælken er ved at løbe til, bliver lydene hurtigere og mere intense.«

Det er et præcist signal.

»På et splitsekund ved grisene, hvad der sker. De stopper alt andet og tager deres faste plads. Det er virkelig sofistikeret kommunikation.«

4. Grise er på niveau med andre højt intelligente arter

Noget af det, Lene Juul Pedersen især ville ønske, at flere forstod, er, hvor intelligente grise faktisk er.

»Vi undervurderer dem helt vildt,« siger hun.

Grise bliver ofte set som simple produktionsdyr, men forskningen viser noget helt andet: De er både kloge og sociale - faktisk på niveau med nogle af de dyr, vi normalt opfatter som de mest intelligente, som delfiner og endda chimpanser.

Et studie fra 2007 viser, at grise både kan tænke sig frem til løsninger samt huske ting, og ligesom hunde kan de lære kommandoer som ‘sid’, ‘kom’ og ‘hent’.

I et nyt forsøg lærte grise ligefrem at styre et joystick og flytte en cursor på en computerskærm, så de ramte et mål.

Grisens intelligens kommer også til udtryk gennem dens natur som flokdyr.

I naturen lever de i stabile flokke med faste hierarkier.

»De kender hinanden og ved præcis, hvem der er stærkest. Det betyder, at de ikke behøver at slås hele tiden,« siger hun og tilføjer:

»Hierarkiet er en måde at regulere konflikter på. Det er en ret avanceret social struktur.«

Et andet imponerende aspekt ved grisene er måden, soen håndterer sine unger på.

»Hun vænner dem gradvist fra mælken. Hun gør det sværere og sværere for dem at die, så de langsomt begynder at spise andet.«

Det er ikke tilfældigt.

»Det er en meget finjusteret strategi, hvor deres fordøjelsessystem får tid til at tilpasse sig. Det øger deres chance for at overleve.«

5. Nej, grise er ikke ‘nogle værre svin’

Vi kender alle udtrykket ‘at svede som et svin’, og vi forbinder ofte dyret med at være beskidt og mudret.

Men virkeligheden er en helt anden. En af de ting, mange slet ikke ved, er nemlig, at grise overhovedet ikke er i stand til at svede.

For at overleve har grisen i stedet udviklet et helt andet system til at styre sin indre termostat.

»Den måde, de regulerer deres temperatur på, er ved at ændre adfærd eller opsøge køligere steder,« forklarer Lene Juul Pedersen.

De kan for eksempel lægge sig i skyggen eller på kølig jord.

Og når sommervarmen for alvor trykker, og det ikke længere er nok at søge i skygge, tager de naturens eget badekar i brug.

»De vil gerne ud i vand og søle sig ind i mudder. Det er faktisk den eneste måde, de kan køle sig effektivt ned på,« fortæller forskeren.

At de vælter sig i mudder, handler altså overhovedet ikke om, at de kan lide at være beskidte. Det er en ren og skær fysiologisk overlevelsesmekanisme, netop fordi de ikke kan svede.

Studier viser, at grise faktisk er renlige dyr: De foretrækker at sove ét sted og besørge et andet - og kan endda lære at bruge faste ‘toiletområder’.

Skal grisen derimod holde på varmen, når vinterkulden bider, har de en anden hyggelig og social overlevelsesstrategi.

»Hvis de fryser, klumper de sig sammen i en bunke. Det hjælper dem rigtig meget med at holde på varmen,« fortæller Lene Juul Pedersen.