Foråret har været det varmeste nogensinde i Spanien.
I Kina slog maj et væld af varmerekorder. Det samme er sket i andre asiatiske lande som Bangladesh, Thailand og Laos.
Danmark er så knastør, at vi har ramt maksimumværdien 10 i tørkeindekset, mens hundredvis af brande hærger i Canada.
Som om det ikke var nok, har Italien oplevet de værste oversvømmelser i nyere tid, efter at være ramt af hvad der svarer til et halvt års regn på blot halvandet døgn.
De ekstreme hændelser i 2023 kommer oven på et allerede ekstremt 2022, der blandt andet bød på rekordtørke i Vesteuropa, USA og Kina og voldsomme oversvømmelser i Pakistan, Japan og Sydkorea.
Samtidig florerer overvejelser, tal og grafer på sociale medier, som kan få de fleste til at tænke, »hvad i alverden sker der?«
Blandt overvejelserne på Twitter lyder det, at temperaturen over Nordatlanten i øjeblikket er usædvanlig høj, fordi der blæser mindre støv op fra Sahara end normalt. På den måde kan flere solstråler ramme Jorden, og færre skyer bliver dannet:
Andre mener, at vi ingen anelse har om, hvorfor mange steder ser ud til pludselig at blive varmere meget hurtigt:
Spørger man klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, er det rigtigt, at der er mange detaljer bag lokale variationer af temperaturer, som vi ikke ved alt om endnu.
Men én ting ved vi med sikkerhed:
»I bund og grund handler det om, at den globale middeltemperatur stiger. Kloden bliver varmere. Vi ved fra utroligt mange studier, at denne her type fænomener bliver intensiveret. Det gælder både de våde elementer og de længere perioder med sammenhængende tørt vejr,« konstaterer professoren.
»Tørke og varme spiller sammen med brande, så de her ting er bare noget, der bliver mere og mere af, i takt med at vi skurer op for varmen.«
»Billedet er, at det er næsten over hele kloden, så der vil hele tiden være ét eller andet sted, det boner ud, fordi vi har bevæget os hen i et helt andet regime, end vi har levet i før,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Is-, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.
Pas på med at gøre spekulationer til fakta
Jens Hesselbjerg Christensen understreger, at der er rigtigt meget, vi videnskabeligt set ikke ved nok om endnu.
Det kan godt være, at en mindre mængde ørkenstøv end normalt kan forklare stigende temperaturer over Atlanterhavet – men det er ikke ordentligt undersøgt endnu, og derfor er det stadig blot en hypotese.
»Jeg synes, man skal være meget forsigtig med, hvad man melder ud. Nogle gange er folk måske lidt hurtigere til at tweete om det, fordi de selv har lavet et ’paper’, hvor de syntes, de kunne se et billede af Tordenskjold.«
»Problemet er generelt, at vi har for få studier at læne os op ad til at sige noget med nogenlunde sikkerhed,« siger Jens Hesselbjerg Christensen til Videnskab.dk.
OBS: Ikke alt ekstremt vejr skyldes klima
Til gengæld tør han godt sige med sikkerhed:
Mens sandsynligheden for mange af hændelserne kun vokser, i takt med at vi mennesker bliver ved med at udlede gigantiske mængder CO2 og på den måde opvarmer kloden, er der omvendt visse hændelser, som klimaet faktisk spiller en langt mindre rolle i.
\ Hvad er forskellen på vejr og klima?
Vejr er fysiske forhold som vind, nedbør, temperatur og skydække på et særligt sted på et særligt tidspunkt. Vejret kan skifte fra dag til dag.
Klima er et gennemsnit af, hvordan vejret har taget sig ud gennem flere årtier.
Fordi udvikling i klima bygger på et væld af statistiske data, er det tit lettere at forudsige klimaforandringer flere år ude i fremtiden, end at lave en vejrudsigt der holder i 14 dage.
Læs mere i artiklerne Sådan er klimamodeller skruet sammen og Derfor kan vi forudsige klimaforandringer, men ikke lave en præcis vejrudsigt 14 dage frem.
Oversvømmelserne i maj 2023 i den norditalienske region Emilia-Romagna er et eksempel.
De skyldtes efter al sandsynlighed et ekstremt sjældent vejrfænomen, som i sig selv næppe har haft noget med klimaforandringer at gøre, konkluderede forskere for nylig.
Jens Hesselbjerg Christensen forklarer:
»Generelt bruger man data, man allerede har. Dem kører man gennem klimamodeller, hvor man kan simulere en masse forskellige scenarier, så man kan sammenligne verden i for eksempel 1850 med nu og på den måde få en fornemmelse af, om der er et element af menneskeskabt CO2-udledning med indover.«
»I lige præcis denne hændelse kunne man ikke påvise noget, så det usædvanligt kraftige uvejr kunne lige så godt være fundet sted for halvandet hundrede år siden som nu,« fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der siden 1995 har stået bag en række rapporter for FN’s klimapanel, IPCC.
Endnu højere temperaturer på vej
De 13 forskere bag rapporten om oversvømmelserne efter tre intense regnskyl i Norditalien konkluderer dog i deres rapport, at modellerne godt nok ikke kan give klimaet skylden for hændelsen, men at klimaet stadig kan have spillet ind på måder, som statistiske analyser ikke indfanger.
\ Global opvarmning = mere intenst nedbør
Klimaforandringer kan give kraftigere regnskyl, fordi den globale opvarmning gør, at luften kan holde på mere fugt.
For hver grad opvarmning kan atmosfæren indeholde syv procent mere fugt, som du kan læse i en anden artikel på Videnskab.dk.
En enkelt hændelse kan altså skyldes ekstreme forhold, som med mellemrum bare rammer forskellige steder på kloden – også i Danmark, som du kan læse om i blandt andet denne sag: Stormfloden i 1872 kan hjælpe os med at forstå, hvilken fremtid klimaforandringerne bringer.
Omvendt vil risikoen for at opleve ekstreme hændelser stige i takt med temperaturen, som vi mennesker bliver ved med at sende opad ved at udlede store mængder CO2 til atmosfæren.
Konsekvenserne kan du læse om i blandt andet artiklen Nyt studie: Klimaforandringer giver op til 9 gange større risiko for oversvømmelser som i Tyskland.
Meget tyder endda på, at verden de næste år bliver endnu hurtigere varm på grund et naturligt fænomen.
Det ser vi nærmere på i en senere artikel på Videnskab.dk.
