Her er 4 af de mest lovende løsninger på klimakrisen

Alverdens teknologier kan ikke redde os fra klimakrisen.

Men de kan hjælpe os med at afbøde de klimaforandringer, vi allerede ser i dag – og uundgåeligt vil møde i fremtiden.

For der er ingen tvivl om, at hele verden skal gøre brug af et væld af teknologier for at bekæmpe klimakrisen, der blandt andet skyldes, at vi hælder mere end 30 milliarder ton CO2 ud i atmosfæren hvert eneste år.

At klimakrisen er ‘menneskeskabt’ blev endegyldigt slået fast af FN’s Klimapanels (IPPC) klimarapport, der udkom tilbage i august med alarmerende konklusioner.

Af den årsag mener langt størstedelen af verdens klimaforskere, at det nødvendigt at få sat blus på udviklingen og implementeringen af eksisterende og fremtidige teknologier.

Men hvilke områder bør man i højere grad fokusere på inden for de forskellige forskningsfelter, hvis klimakrisen skal bremses?

Videnskab.dk har i denne artikel talt med fire forskere inden for henholdsvis energiplanlægning, atomkraft, landbrug og træplantning, der hver især giver deres bud på, hvor fokus bør ligge.

Fokusområde 1: Energiplanlægning - disse områder er vigtigst

Det vil kræve et sammensurium af mange forskellige teknologier, for at vi kan komme i mål med 100 procent vedvarende energi, fortæller professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Ifølge ham er det ikke ligetil at revolutionere hele vores energisektor:

»Det er ikke, fordi vi fra den ene dag til den anden kan få ændret vores samfund. Men der er selvfølgelig nogle områder, hvor man kan få sat en speeder på. Nogle af tingene kan vi selv gøre som individer i Danmark, og staten og kommunerne kan sætte gang i nogle andre processer,« siger han til Videnskab.dk.

Her er Brian Vad Mathiesens bud på de energi-områder, som, han mener, vi skal fokusere på:

• Energieffektivisering
• Vedvarende energi, såsom bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler
• Power to X-teknologien, hvor man gennem elektrolyseanlæg groft sagt omdanner strøm fra vind- og solenergi til brint

»Power to X er milevidt foran Carbon Capture Storage-teknologien (fangst og lagring af CO2, red.) - og også foran atomkraft og thorium-reaktorer (et radioaktivt grundstof, red.). Så hvis man skulle lave en vurdering af, hvad det næste nybrud, der kommer, er, så mener jeg, at det er Power to X, der bliver mere kommercielt,« vurderer Brian Vad Mathiesen.

Du kan læse mere om, hvad Power-to-X er i artiklen ‘'Power-to-X’ skal forvandle blæsevejr til grønne brændstoffer og udviklingen har rykket sig markant’. Og du kan læse mere om CO2-lagringsteknologien i artiklen Skal vi investere hidtil uhørte beløb i denne klimateknologi? Det er vi måske nødt til.

Energi- og transportsektoren skal effektiviseres

Derudover ønsker Brian Vad Mathiesen også at se på isolering af boliger og optimering af fjernvarmesystemer:

»Vi har et kæmpe efterslæb med boligmasse, der i høj grad kan energieffektiviseres. Der er et kæmpe potentiale på en 30-40 procent.«

»I forhold til fjernvarmesystemer kan man bruge overskudsvarmen på forskellig vis. Der er enormt meget overskudsvarme fra industri, som man kan udnytte til at spare på strøm og bruge til biomasse i fremtiden.«

»Jeg mener, der findes rigtig mange teknologier, som delvist allerede er i spil, men som vi skal have sat endnu mere blus på fremadrettet,« forklarer Brian Vad Mathiesen.

Dette gælder blandt andet sol- og vindenergi. I ingeniørforeningen IDA's Klimasvar, der er et resultat af et forskningssamarbejde mellem IDA og Energiforskningsgruppen ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og kommer med bud på, hvordan Danmark kan blive klimaneutrale inden 2045, opfordrer Mathiesen og hans kolleger til at skrue væsentligt op for mængden af vindkraft og solceller:

»Vindkraft skal udbygges fra cirka 6 GW (gigawatt, red.) i 2020 til mindst 11 GW i 2030 og til 19 GW i 2045. Solceller skal udbygges og det skal vi bruge de store industritage til fra 1 GW til 5 GW i 2030 og 10 GW i 2045.«

I 2019 nåede den globale kapacitet af vindenergi op på mere end 651 GW.

Du kan blive klogere på vedvarende energi i artiklerne:

• Hvor grønne er vindmøller egentlig?
• Hvor grønne er elbiler egentlig?
• Hvordan kan mit hus blive selvforsynende med vedvarende energi?

Fokusområde 2: Atomkraft udleder ikke CO2

Atomkraft er en særdeles omdebatteret energiform.

Kernekraft udleder ikke CO₂ og fører derfor ikke til yderligere stigning i de globale temperaturer. Men omvendt vil investeringer i atomkraft betyde et mindre fokus på andre energiformer som sol- og vindenergi.

Ifølge Bent Lauritzen, der er sektionsleder på DTU Fysik, er der flere grunde til, at man bør satse på denne energiform.

»Kernekraft har en meget lille miljømæssig belastning. Samtidig giver det en høj forsyningssikkerhed af energi, og kernekraft er en styrbar energi i modsætning til vind- og solenergi. Det betyder, at kernekraft direkte kan erstatte de nuværende kul- og gasfyrede værker,« mener Bent Lauritzen.

I dag bliver omkring ti procent af verdens samlede elforbrug dækket af atomkraft, men ifølge Lauritzen er der rigeligt med ressourcer verden over, til at antallet af kraftværker kan øges markant.

»Realistisk er det den eneste fossilfri energiform, der både er regulerbar og kan skaleres globalt. Der er ingen alvorlige begrænsninger for dens udbredelse,« siger Bent Lauritzen og fortsætter:

»Hvis du bygger et atomkraftværk, vil det direkte erstatte de kraftværker, der i dag kører på fossile brændstoffer, og på denne måde undgår du både CO₂ og den forurening, der følger af de fossile brændsler.«

Atomkraft splitter forskerne og befolkningen

Så hvorfor er der ikke blevet implementeret mere kernekraft i den danske energisektor?

»På sin vis har vi atomkraft i vores energiforsyning, da vi importerer strøm fra vores nabolande, men at der ikke er bygget atomkraftværker i Danmark, er en politisk beslutning. Atomkraft i Danmark ville kunne gøre vores elforsyning CO₂-fri og formentlig til en væsentligt billigere pris,« mener Bent Lauritzen.

Brian Vad Mathiesen, der som tidligere nævnt er fortaler for vedvarende energi, er stærkt uenig med Bent Lauritzen i, at det er værd at satse på atomkraft i Danmark.

De polariserede holdninger blev skåret helt ud i pap i september 2020 i en livechat på Forskerzonen, som du kan læse alt om i artiklen ’Forskere dybt uenige: Skal atomkraft spille en rolle i Danmark?’

Og til jer, der er bekymrede for, at en ulykke som den i Tjernobyl eller i Fukushima kunne ske igen, har Bent Lauritzen dette at sige:

»Siden Tjernobyl har der været en stor udvikling i sikkerheden. Du ville ikke bygge et atomkraftværk som Tjernobyl i dag. I dag kan du bygge et atomkraftværk, så en naturkatastrofe – som den, der fik Fukushima til at kollapse, ikke ville have samme alvorlige konsekvenser.«

Hvis du vil blive klogere på atomkraft og argumenterne for og imod, kan du læse artiklerne:

• Hvad ville der ske, hvis hele verden kørte på atomkraft?
• Fremtidens atomreaktor er lille – og kører måske på smeltet salt
• Kan atomkraft redde verden?

Fokusområde 3: Landbrug - holistisk tilgang skal til

Når det kommer til landbruget, understreger Jørgen E. Olesen, der er professor på Aarhus Universitet, at der ikke kun er tale om en klimakrise, men at der er flere forskellige, massive udfordringer, som fødevaresektoren skal overkomme.

»Et vigtigt element i det her er, at landbruget – udover klimaet - også påvirker miljøet, vores ressourcegrundlag og biodiversiteten. Derfor er man nødt til at se det i en holistisk kontekst – også omkring hvad påvirkningerne er. Det er også vigtigt at nævne, at det ikke kun handler om fødevareindustrien. I virkeligheden handler det også om de andre biobaserede løsninger, som vi skal finde – både til bioenergi og biobaserede materialer,« mener Jørgen E. Olesen og fortsætter:

»Det er svært at pege på én teknologisk løsning. Der en tendens i den offentlige debat til, at man skal sige, at man skal fokusere på én ting. Det er i virkeligheden dybt forkert efter min mening«.

I juni 2021 var Jørgen E. Olesen med til at udgive en såkaldt ’roadmap’, hvor han sammen med andre forskere på området peger på teknologiske løsningerne på fire områder inden for landbrug- og fødevareindustrien, hvis man skal nå de nationale og globale klimamål inden henholdsvis 2030 og 2050.

De fire områder er:

• Brug og håndtering af jordarealer
• Dyrebaseret fødevareproduktion
• Plantebaseret fødevareproduktion
• Bioteknologibaseret fødevareproduktion og alternative kilder til protein

»Der skal udvikles teknologi i landbrugsproduktion for at mindske behovet for jord, så vi får så meget udbytte som muligt på mindst muligt areal. Vi skal minimere spild i hele værdikæden fra mark til detailhandlen og hos forbrugeren. Og så skal vi indstille os på at ændre diæt,« mener professoren og fortsætter:

»Inden for hvert af disse fire områder er der en lang række teknologiske løsninger, som skal bringes i spil. Vores roadmap handler heller ikke kun om teknologier, men også om diverse interessenter og logistikken i det her.«

Selvom han ikke er meget for at fremhæve én enkelt teknologi, peger Jørgen E. Olesen på, at bioraffinering kommer til at blive en stor del fremtidens løsninger.

Ved bioraffinering bruger man biomasse til at udnytte alle dets næringsstoffer. Processen forgår typisk på et produktionsanlæg, hvor man ved hjælp af forskellige metoder kan separere næringsstoffer fra biomassen.

Det kan du læse mere om i artiklen: ’Grøn omstilling: Bør vi droppe offentlig forskning i kød og mejeriprodukter?’

Du kan desuden dykke ned i mange flere artikler om landbruget, klima og biodiversitet:

• Forskere: Fremtidens landbrug bør efterligne naturen
• Landbruget skal skubbes i en grøn retning - kan teknologien gøre det?
• Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser

Fokusområde: Træplantning - de rigtige træer skal plantes de rigtige steder

Udsving i klimaet kan give udfordringer for træer og planter.

Derfor får vi mest ud af naturens ressourcer, hvis vi har robuste planter og træer de rigtige steder, så man får mest ud af dem, mener Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Københavns Universitet.

»Der er forskel på, hvordan et egetræ og et rødgran vokser. Rødgran kan nogle gange fange mere CO₂ på en dårlig jord, end et egetræ kan, fordi rødgranen har nemmere ved at udnytte de få næringsstoffer, der er i den dårlige jord,« fortæller hun og fortsætter:

»Dels handler det om at vælge de rigtige træer til den rigtige jord, men det handler også om genetik. Med klimaforandringer handler det om at vælge frø og planter, der er tilpasset til det klima, vi både har nu, men også får på sigt. Vi skal sikre, at de frø, vi planter i jorden i dag, har en tilpasningsevne, så de kan overleve i mange år fremover.«

Men hvordan ved forskerne, hvilke planter der har bedst levedygtighed?

»Vi har i mere end 100 år forsket i træers levedygtighed. Vi har for eksempel kigget på, hvad der vil ske, hvis man planter et egetræ, der stammer fra Sydfrankrig, i Danmark. Hvordan reagerer det på det klima, vi har, og de udsving i klimaet, vi oplever? Her har vi fået en fornemmelse for, at nogle træarter kan tilpasse sig og har en stor spændvidde i, hvad de kan klare.«

Kvist Johannsen peger på, at udfordringen især vedrører, hvad vi ellers bruger vores landarealer til.

Ifølge seniorforskeren skal man huske, at skovene ikke er kun er til for træerne og kulstofbindingens skyld, for man skal også tage højde for skovenes betydning for biodiversiteten, for menneskers velvære og for vores grundvand.

Samtidig er beslutningerne om, hvilke træer vi planter enormt vigtige, da træer naturligvis tager sin tid om at gro.

»Hvis vi vælger at plante træer nu, får vi dels opbygget et kulstoflager i skove. Samtidig vil man have biomasse til brug i den grønne omstilling. Hvis man for eksempel et år høster træer, der er i overskud, vil man kunne bruge dem til arbejdet med bygninger, møbler og mange andre ting, som vi i dag får fra fossile ressourcer. For eksempel i bioraffinering og til energi eller til Power to X-teknologien, hvor man laver brændstof til blandt andet skibe og fly.«

»Byggeri står for 30 procent af udledningen i EU, så hvis man kan reducere energibelastningen fra byggerier, og ovenikøbet gemme CO₂ i bygninger ved at bruge træ i stedet for beton eller stål, så opnår man et mindre energiforbrug i bygningsprocessen og bevarer samtidig træ, der kan ophobe CO₂ i en længere årrække,« slutter Vivian Kvist Johannsen.

Du kan læse mere om træplantning i artiklerne:

• Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer
• Lad de væltede træer ligge efter stormen
• Klimaforskere: Bedst at plante skov, når vi alligevel dræner vådområder

Dyk ned i flere af fremtidens teknologier

Hvis du vil læse mere om forskellige grønne teknologier, som vi muligvis kommer til at se mere til i fremtiden, kan du klikke på historierne herunder:

• Geotermi: Danmark ligger ovenpå et skatkammer af vedvarende energi - men hvor meget af den kan vi udnytte?
• Studie: Sådan kan man mindske brugen af biomasse i fremtidens vedvarende energisystemer
• Forsker om fremtidens solceller: Forbyd bly, og gør solcellerne lettere at genanvende
• Træ kan erstatte klimatunge metaller, vi bygger transportmidler af
• Disse 3 energilagrings-teknologier kan hjælpe med omstillingen til 100 procent vedvarende elektricitet
• Hvad bliver det til med bølgeenergi?
• Kan fusionsenergi redde verden?