Hvordan så Kleopatra egentlig ud?

Kleopatra var en forførerske af Guds nåde. Hun var så smuk, gudinde-lignende og charmerende, at hun korrumperede selv de mest respektable mænd.

Eller…

Kleopatras skønhed var i sig selv ikke noget at skrive hjem om eller noget, der gjorde indtryk på dem, der så hende, som den antikke græske forfatter, Plutarch, flere end hundrede år efter hendes død, beskrev hende.

Beskrivelserne af, hvordan Kleopatra så ud, er mange og stritter i forskellige retninger.

Senest har uenighederne handlet om hendes hudfarve, i kølvandet på en Netflix-dokumentarserie, som portrætterer hende som sort.

Og netop dét casting-valg er ikke gået ubemærket hen - det har fået mange op af stolen og til tasterne, inklusiv en tidligere egyptisk minister, som mener, at det er et forsøg på at udviske den egyptiske historie.
Men hvordan så Kleopatra egentlig ud og hvem har ret? Det spørgsmål har vores læser Emma stillet Spørg Videnskaben.

Vi får heldigvis kyndig hjælp af Tine Bagh, som er egyptolog og leder af Glyptotekets egyptiske samling, til at forklare, hvordan Kleopatra så ud - og hvorfor det egentlig er så svært at fastslå en historisk figurs udseende.

Opgaven er ikke så ligetil, for der er ingen samtidige skriftlige kilder, der beskriver, hvordan den egyptiske herskerinde så ud.

Derfor skal vi gennem alternative veje for at kunne sige noget om hendes udseende.

Et ufuldstændigt stamtræ

Vi lægger ud med Kleopatras gener.

Nærmere bestemt den familie, hun kom ud af.

Kleopatra, som var den sidste farao i Egypten, var efterkommer af de såkaldte ptolemæere, som var makedonsk-græske herskere af Egypten.

»Da Alexander Den Store i 332 f.v.t. erobrede Egypten, havde han nogle forskellige folk med sig. Blandt andet en af sine generaler, der hed Ptolemæus, og som, efter Alexanders død i år 323 f.v.t. og nogle efterfølgende magtkampe, fik magten i Egypten i år 305 f.v.t.,« forklarer Tine Bagh.

Og ptolemæerne sad solidt på magten i Egypten. De regerede i næsten 300 år, indtil Kleopatra, som den sidste ptolemæiske hersker, døde i år 30 f.v.t., hvor slægten blev afløst af Romerriget.

Man har rimelig godt styr på det ptolemæiske stamtræ, og derfor ved man, at familien blandede sig meget lidt med den egyptiske befolkning. Men der er én brik i Kleopatras familie-puslespil, der mangler: hendes mor.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Man er ikke 100 procent sikker på, hvem der er Kleopatras mor, så det kan være, hun var egypter. Det er der i hvert fald nogle kilder, som kunne tyde på. Men i bund og grund er Kleopatra jo ud af den her ptolemæiske familie, som er totalt indspist og indgift,« siger Tine Bagh og tilføjer: »Hun gifter sig jo med to af sine brødre.«

Kleopatras gener er noget af det mest håndfaste, vi har, i forhold til at kunne sige noget om, hvordan hun så ud. De næste dele af vores kortlægning er omgærdet af mere tvivl og mindre troværdighed.

Statuer spejler skønhedsidealer

Der er gennem tiden fremstillet mange - og mange forskellige - statuer af Kleopatra.

Og selvom man måske skulle tro, at en statue var en god indikator for, hvordan nogen så ud, er det faktisk slet ikke tilfældet.

»Statuer ser ud, som man skal se ud, på det tidspunkt de er lavet, kan man sige,« forklarer Tine Bagh. På den måde kan de i højere grad bruges til at sige noget om tidens skønhedsidealer frem for at give et retvisende billede af nogens udseende.

Det samme gælder selvfølgelig statuer af Kleopatra.

»Hun er fremstillet, som en ptolemæisk dronning skal se ud, på den tid statuerne og billederne er lavet. Om hun virkelig så sådan ud, det kan man ikke vide. Det gjorde hun i grunden nok ikke, fordi sådan så de alle sammen ud,« beskriver egyptologen.

Men statuer er alligevel ikke helt ubrugelige.

»Det er jo ikke direkte portrætter, men der kan godt være træk, som er mere eller mindre troværdige, altså, som er baseret på den enkelte person. Men man skal absolut tage sådan nogle afbildninger med et gran salt,«

Og det gør vi så - tager statuer som den ovenover med et gran salt.

I stedet finder vi de genstande, som er mest troværdige, frem fra skufferne i stedet: mønter.

Men hvorfor er lige mønter de mest troværdige kilder at gå ud fra, når det kommer til at afgøre Kleopatras udseende?

»Ja, måske fordi hun er grimmest der,« lyder det kontant fra Tine Bagh, der uddyber:

»Sådan nogle møntbilleder er umiddelbart mere troværdige. Fordi statuer mere er sådan nogle, man stiller op i et tempel, og de navne, der er på statuerne, er vigtigere, end om det helt præcist ligner dem, det er en statue af.«

Striden om hendes hudfarve får vi dog ikke afgjort ved hjælp af mønter.

»Det er selvfølgelig lidt svært at konkludere noget som en hudfarve ud fra mønter,« siger Tine Bagh og trækker på skuldrene gennem telefonrøret.

For at få den del afgjort skal vi kigge et andet sted hen: på, hvordan egypterne så på deres naboer.

Karikerede fremstillinger

Netflix kom altså tilbage i maj i stormvejr, da deres serie om Kleopatra kunne ses i stuerne verden over, fordi mange mente, at hovedrolleindehaverens hudfarve er misvisende.

Og det kor tilslutter Tine Bagh sig.

»Der er ikke noget, der tyder på, at Kleopatra lignede en sort afrikaner,« lyder det korte svar på uenigheden fra Tine Bagh.

Egypterne på Kleopatras tid levede nemlig ikke en isoleret tilværelse - de havde derimod meget at gøre med deres naboer længere sydpå i Afrika. Men traditionelt set har egypterne fremstillet sine naboer - både nord- og sydfra - meget karikeret og forskelligt fra egypterne selv.

»Altså, hvor de sorte ser ud som sorte, og hvor dem nordfra fremstilles som gullige, og egypterne selv som rødbrune,« beskriver egyptologen.

Og særligt naboerne fra området Nubien, der i dag strækker sig over det sydlige Egypten og nordlige Sudan, så i egypternes fremstilling meget anderledes ud end egypterne selv.

»De har bredere ansigter, bredere næser, store øreringe, altså karikerede sorte mennesker på både statuer og relieffer,« forklarer Tine Bagh malende.

Og ingen af de fremstillinger, der er af Kleopatra, minder om den måde, som egypterne eller de afrikanske naboer er blevet fremstillet på.

Selv hvis Kleopatras mor var egypter eller fra et af Egyptens nabolande, ville Kleopatras hudfarve altså nok ikke have været så mørk, som den er i Netflix’ version af hende.

Og på den måde fik vi forskerens bud på, hvad der er troværdigt i tidens store Kleopatra-relaterede strid om hendes hudfarve.

Men vi skal stadig lige omkring den del af Kleopatra, som flest forbinder med hende - hendes ry som en sand forførerske.

Mange meninger, få beviser

Det er nok de færreste, der ville beskrive Kleopatra uden at nævne hendes forføreriske egenskaber.

Men nu, hvor vi har været omkring statuer, vi ikke rigtig kan stole på, og mønter, der ikke fortæller os konkret, om hun virkelig var så smuk, hvordan kan vi så vide, at den del af forestillingen om Kleopatra holder?

»Man har resultatet, kan man sige,« forklarer Tine Bagh og mener med det, at Kleopatra i hvert fald scorede både Cæsar og Markus Antonius.

»Hun må jo have haft en vis udstråling, en vis forførerisk evne, siden hun har fået fat i de her mænd. Man mener, at hun har haft en eller anden måde at kunne gøre det på,« siger egyptologen.

Der er altså mange ubekendte, når det kommer til, hvordan Kleopatra så ud. Men det, vi ved, er altså, at hun havde makedonsk-græsk afstamning, hun havde sandsynligvis en kroget næse, spids hage og, nok i hvert fald på et tidspunkt, langt, mørkt hår.

Hvis du til det billede tilføjer en god portion charme, så har du, hvad videnskaben kan sige om, hvordan Kleopatra så ud.

Vi takker Tine Bagh for hjælpen, og Emma for det gode spørgsmål, og sidstnævnte belønner vi med en Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.