Den tretornede dolkhale er foreviget på hovedprisens vinderfoto, men selvom dyret med det blå blod har 300 millioner års historik på Jorden, er artens eksistens nu truet.
Verdens plante- og dyreliv er vildt, vidunderligt og vanvittigt.
Det kan være svært at begribe, hvor mange - og hvor mange forskellige - arter, vi deler kloden med.
Vi får dog hvert år et indblik i vores fine flora og fauna, når en række fotografer stiller deres billeder til tjeneste i den prestigefulde konkurrence 'Wildlife Photographer of the Year'.
Fra den 24. november kan du se de spektakulære, smukke og tit tankevækkende vinderfotos på Statens Naturhistoriske Museum sammen med de øvrige finalister i den kulørte konkurrence - som blandt andet tæller en dansker.
...Men du kan også allerede nu smugkigge på ni af vinderne lige her.
Den gamle sømand, som fotografen har døbt den nu prisvindende model, har levet på Jorden i over 300 millioner år - men det kan meget vel få en ende. Dens levesteder forsvinder, og det samme gør flere af dens artsfæller som resultat af rovfiskeri.
Hovedprisen er gået til den franske havbiolog og fotograf Laurent Ballesta, som har indfanget denne tretornede dolkhale (Tachypleus tridentatus) ud for Pangatalan-øen i Filippinerne.
Dyret er utrolig ombejlet på grund af dens blå blod, som bruges til at spore dødelige bakterier i vacciner.
Den gamle sømand her har dog slået sig ned i de beskyttede farvande ud for Pangatalen, hvor den - sammen med håbet om dens arts overlevelse - lever.
Dens sidste sekunder blev tilbragt lige der.
I brændingen på en hollandsk strand lå en spækhugger (Orcinus orca) for døden. Den var ellers blevet reddet, men kort tid efter fandt den tilbage til stranden, hvor den endte sine dage.
Den store delfin var ikke bare underernæret, men også syg - formentlig af de giftige stoffer PCB, som nu er forbudte.
Trods forbuddet finder PCB alligevel vej til havets fødekæder og indtages af hvaler, marsvin og delfiner - i nogle tilfælde med døden til følge, fordi det svækker havdyrenes immunforsvar og forplantningsevne.
Fotografen Lennart Verheuvel dokumenterede spækhuggerens sidste tid, hvilket er blevet præmieret med 1. pladsen i kategorien 'Havet: Det store billede'.
Ud af den sumpede, brasilianske regnskov og ind i fotografens søgelys.
Efter en times ventetid fik Vishnu Gopal endelig sit pletskud af en stor, sydamerikansk lavlandstapir (Tapirus terrestris).
Tapirens rolle er at sprede frø, men dens funktion i junglens økosystem er truet, fordi tapirernes levesteder bliver færre, de bliver dræbt af krybskytter, eller de bevæger sig ud på veje, hvor de bliver ramt af køretøjer.
Denne tapir er dog ikke blevet ramt af andet end nylig berømmelse, da billedet af den vandt 1. pladsen i kategorien 'Årets portræt'.
Dyrerigets brutalitet og fødekæde er også repræsenteret blandt vinderne ved årets Wildlife Photographer of the Year.
Weddellsælen (Leptonychotes weddellii), som befinder sig på isflagen, er på vej til at blive tippet over og ned til de ventende, sultne spækhuggere (Orcinus orca).
Det spektakulære billede er taget med en drone, som trodsede Antarktis' kraftige vind og bidende kulde, og er vinderen af kategorien 'Adfærd: Pattedyr'.
Vi ser det sjældent. Øjeblikket, hvor svampen i skovbunden frigiver sine sporer.
Fra lamellerne under hatten frigiver Kæmpeparasolhatte (Macrolepiota procera) milliardvis af bittesmå sporer, som dansende bevæger sig afsted på luftstrømmene.
Fotografen Agorastos Papatsanis dokumenterer her den natur, som de færreste har set, og for det har han vundet i kategorien 'Planter og svampe'.
Igennem Indonesiens hovedstad, Jakarta, snor en af verdens mest forurenede floder, Ciliwung-floden, sig.
Frem for drikkevand er det skrald, landbrugsgødning og fabriksudledning, der flyder i floden. Indbyggerne må derfor tage sig til takke med grundvand som drikkevandskilde, hvilket har betydet, at storbyen er synker længere og længere ned.
Den spanske fotograf Joan de la Malla har her dokumenteret det voksende globale problem med forurening af vandveje, hvilket har indkasseret fotografiet 1. pladsen i kategorien 'Vådområder: Det store billede'.
En flodhest (Hippopotamus amphibius) med sine to unger tager sig et velfortjent hvil fra de farer, der lurer ovenvande.
Bestanden af flodheste i verden vokser kun langsomt, og det hjælper ikke på situationen, at de er særligt sårbare over for tørke, ødelæggelse af deres levesteder, og ulovlig jagt på deres kød og elfenben fra deres tænder.
Her har fotografen Mike Korostelev afsløret den lille familie, der befinder sig i en lavvandet sø i Sydafrika, hvilket har vundet ham prisen for bedste fotografi i kategorien 'Under vand'.
Det er hverken gadelamper, drivhuse eller billygter, der lyser natten op på dette billede, der har fået 1. pladsen i kategorien 'Adfærd: Hvirvelløse dyr'.
Nej, natten bliver her oplyst af noget så særligt som sankthansorm (Lampyris noctiluca), som Sriram Murali så fint har indkapslet.
De glødende sankthansorme, der egentlig er biller, lyser natten op i et forsøg på at tiltrække mager. Men det skal være mørkt, før det kan lykkes, og derfor er sankthansormen særligt truet af stigende lysforurening på verdensplan.
Men her ser missionen trods alt ud til at lykkes.
På kanten af livet dyster disse to stenbukke (Capra ibex), der er vant til at leve et liv på kanten i Zin-ørkenen i Israel.
Fotografen Amit Eshel klatrede op på en klippetop, og herfra sad han i første parket til det dramatiske opgør mellem to rivaliserende hanner.
Efter omkring et kvarter kapitulerede den ene han, og den anden kunne derfor trække sig sejrrigt ud af kampen - og det samme kunne fotografen, der med billedet har vundet i kategorien 'Dyr i deres miljø'.
Hvis du ikke kan få nok af de dramatiske, dystre og dejlige dyrebilleder, så kan du se tidligere vindere af konkurrencen her:
