Det lyder helt volapyk, men et nyt eksperiment har fundet en overraskende kommunikationslinje mellem hjernen og skinnebenet, hvor beskeder bevæger sig gennem blodet.
Det har kinesiske forskere opdaget efter at have udøvet gentagne kontrollerede tryk på mus og grises skinneben, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience.
Det har tidligere været kendt, at knoglebrud kan hele usædvanligt hurtigt hos nogle mennesker med alvorlige hjerneskader. Derfor satte forskerne sig for at undersøge, om det også gjorde sig gældende i omvendt rækkefølge: Altså om knoglerne kan sende vigtige beskeder om heling tilbage til hjernen.
Derfor fik en flok mus påført en anordning, der gav et blidt, præcist og kontrolleret tryk på deres skinneben med 300 ‘klem’ per session med en hastighed på to gange i sekundet, fem dage om ugen.
Hjerneskadede mus, der fik stimuleret skinnebenet, klarede sig bedre i en vandlabyrint, der krævede, at de huskede en skjult platform i labyrinten. Samtidig overlevede flere af musene alvorlige hjerneskader, deres beskadigede hjerneområder var mindre, flere nerveceller forblev i live, og langvarig inflammation blev reduceret, ligesom der var tegn på dannelsen af nye nerveceller.
Skinnebensklemmeriet viste sig også at have en positiv effekt på mus, der led af slagtilfælde.
\ Knoglens celler mærker trykket
For at undersøge, om effekten faktisk kom fra knoglerne, og ikke muskler eller nerver, fokuserede forskerne på PIEZO1, som er den trykfølsomme ‘mekanisme’ i knogleceller.
Da de deaktiverede PIEZO1 i musene, forsvandt den beskyttende effekt på hjernen.
Det indikerer, at effekten kommer af, at celler dybt inde i knoglerne mærker trykket, skriver ScienceAlert.
Forskerne testede derefter metoden på fire måneder gamle miniaturegrise, hvis hjerner minder mere om menneskehjerner.
Også her var effekten af stimuleringen af skinnebenet effektiv, ligesom hos musene.
Forsøget med grisene omfattede dog kun seks dyr i hver gruppe, ligesom både grise og mus alle var hanner.
Det betyder, at hunner muligvis kan reagere anderledes på behandlingen.
\ Om dyreforsøg
Når forskere skal finde ud af, om en behandling virker eller ej, er ét af de første skridt at afprøve den på mus eller andre forsøgsdyr.
Studier, der bygger på dyreforsøg, giver dog lav evidens for, hvordan effekten kan være hos mennesker. Dyr og mennesker kan nemlig genetisk være for forskellige til at kunne sammenlignes, og forholdene under dyreforsøg ligger langt fra virkeligheden.
Dyreforsøg er derfor ikke særlig overførbare til menneskers hverdag, og behandlinger vil derfor senere skulle testes på mennesker for at vide, om de også virker på os.
