Mere end hver tredje kvadratmeter her til lands bruges til at dyrke dyrefoder og producere svin, kvæg og andre dyr.
Hvis al dansk konventionel dyreproduktion blev samlet på et sted, ville det fylde et område svarende til hele Jylland nord for Aarhus.
Det illustrerer et danmarkskort, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet til Videnskab.dk.
Lægger man det øvrige konventionelle og økologiske landbrug oven i dyreproduktionen, fylder det samlede landbrug i alt 62 procent af det danske areal.
Landbruget udgør dermed et lige så stort landområde, som der er mellem Skagen i nord og Kongeåen i syd, fremgår det af kortet.
\ Det betyder de forskellige landbrugsfarver på kortet
- Den mørkebrune farve, der starter fra Skagen, er de 22 procent af Danmarks areal, som går til at opretholde vores produktion af hvidt kød. Den altovervejende del går til svinefoder og en lille del til fjerkræ.
- I en lysere brun nuance er produktionen af foder til de konventionelle kvæg og andre drøvtyggere. Det er rødt kød og mælkeproduktion. I alt viser overslaget, at det er 15 procent af Danmarks areal, der går til foder til kvæg, heste og får.
- Det øvrige konventionelle landbrug, der udgør 18 procent, er til frøavl, raps og korn som hvede, rug, havre og byg, rug og raps. Det bruges til at lave blandt andet plænegræs, madolie, brød, gryn og øl.
- De sidste 7 procent af hele det danske areal er til økologisk landbrug. Det er primært til husdyrproduktion af økologisk oksekød og mælk. Det er altså, hvor meget af det økologiske landbrug fylder i Danmark.
Ifølge en af arkitekterne bag kortet, professor Tommy Dalgaard, er der et »grønt omstillingspotentiale«.
Han hæfter sig særligt ved den store import af sojaprotein, der fylder næsten lige så meget som arealet af Sjælland.
»Jeg tænker først og fremmest, at det må være muligt at finde en måde, hvor vi skaber mere bæredygtige lokale systemer, så vi ikke importerer soja fra områder, hvor det går ud over regnskoven,« konstaterer Tommy Dalgaard, som er professor og sektionsleder ved Institut for agroøkologi på Aarhus Universitet.
»En af de løsninger, som der allerede forskes i, kan være at producere græsprotein som foder, der dyrkes lokalt,« fortsætter han til Videnskab.dk.
Pointen med at udvinde protein fra græs er i første omgang, at det skal erstatte noget af de 1,6 millioner ton sojaprotein, der hvert år tilsættes foder til de mange millioner grise og kyllinger, der produceres i Danmark.
Som kortet illustrerer, går 22 procentpoint af Danmarks areal til at dyrke foder til fjerkræ og de 13,2 millioner svin, vi har i Danmark i dag og primært eksporterer.
Økologi springer i øjnene
Der er imidlertid et par ting, man skal være opmærksom på, når man ser på kortet, påpeger Tommy Dalgaard. Han kalder det først og fremmest et »overslag« over, hvordan vi anvender vores areal i Danmark.
»Det illustrerer hovedlinjerne af det danske landareal og fremhæver nogle kategorier, som man kan gribe fat i og omstille. Men kortet siger intet om den geografiske fordeling, altså hvor landbrugsproduktionen foregår, og hvor skov dyrkes,« forklarer Tommy Dalgaard.
Til trods for de forbehold er der alligevel nogle tal, der springer i øjnene på professoren. Han bemærker blandt andet, at det økologiske landbrug fylder relativt lidt af det samlede danske areal, til trods for det fylder så meget i debatten.
»Jeg ser fortsat et stort potentiale for at omlægge en større del af landbruget, og det kan samtidig være en måde at omstille husdyrproduktionen til noget, der er mere ekstensivt, hvor dyrene går mere frit, end vi ser i dag,« siger Tommy Dalgaard.
I dag er godt 7 procent af Danmarks samlede areal økologisk landbrug. Det svarer til godt 11 procent af selve landbrugsarealet.
Således ser Danmark ud, hvis man ikke samler de seks kategorier i klumper, men det er fordelt ud i Danmark. Illustration: Institut for Agroøkologi/ tal fra rapport fra Levin et al.
\ Sådan blev kortet til
Kortet ovenfor viser naturligvis ikke, hvor i landet svineproduktionen reelt er placeret, eller hvor skoven i virkeligheden står.
Kortet er et resultat af et tankeeksperiment, som forskere fra Aarhus Universitet har lavet – og står bag beregninerne – på Videnskab.dk’s opfordring, hvor man forestiller sig, at landbrug samles ét sted, alle byer samles et andet sted, al skov samles i et tredje område og så videre.
Kortet illustrerer således, hvor meget de forskellige kategorier fylder arealmæssigt, og der er selvfølgelig også svinelandbrug på Sjælland og skov i Jylland.
Professor Tommy Dalgaard, der er en forskerne bag, kalder kortet et »overslag«, og der kan også være udsving i tallene, i takt med vores arealanvendelse ændrer sig. Du kan finde tallene, som forskerne har bygget kortet på, i kildeboksen i bunden af artiklen. Det er angivet med ‘kilde til kort’
Skoven skal vokse
På Videnskab.dk har vi sendt danmarkskortet forbi forsker og landinspektør Esben Munk Sørensen, der har arbejdet med – og forsket i – arealplanlægning i over 30 år.
Han mener overordnet, at kortet er »et godt visuelt værktøj«, der blandt andet skitserer, at dansk landbrug hviler på en stor import af foder, plus at det arealmæssigt og relativt lægger beslag på rigtig meget af Danmark.
»Der er et udviklingspotentiale indenfor økologisk landbrug, hvis det er den vej, man vil gå. Derudover er der et omstillingspotentiale i forhold til at skabe flere naturarealer som skov og ændret vandforvaltning,« påpeger Esben Munk Sørensen.
Med til historien hører, at udviklingen i Danmarks skovareal, som fylder lidt over 13 procent af det danske areal, faktisk er fordoblet siden 1923, viser tal fra Danmarks Statistik.
Og dykker man ned i Danmarks Skovprogram fra 2018, er ambitionen, at 20-25 procent af Danmarks areal skal være skovlandskaber inden udgangen af 21. århundrede.
Et historisk tilbageblik
I EU er det kun i Irland, at landbruget lægger beslag på en større andel af arealet end Danmark.
Hvis man vil forstå, hvordan landbruget er kommet til at fylde 62 procent af jorden herhjemme, skal man en tur i historiebøgerne. Danmark har nemlig været præget af flere jordreformer siden slutningen af 1700-tallet.
Du kan få den lidt længere forklaring i bunden af artiklen, men spoler vi ganske kort tiden tilbage til slut 1700-tallet, var kun en tredjedel af Danmark opdyrket, påpeger Esben Munk Sørensen.
»Den store landbrugsandel i arealanvendelse er et resultat af tre store jordreformer og en succesfuld arealplanlægning gennem 250 år. Den beror blandt andet på en aktiv jordpolitik med en sideløbende industrialisering, hvor landbruget gradvist blev større.«
Det er især efter 2. verdenskrig, at landbruget gennemgik en rivende udvikling og i højere grad blev industrialiseret, særligt fordi traktorer og andre maskiner begyndte at rulle ind på gårdene.
Omkring 70’erne skete der imidlertid en udvikling med et fald i antal af heltidslandbrug i Danmark, der betød, at der blev færre landbrug, men de tilbageværende gårde blev generelt større og mere specialiserede.
Tal fra Danmarks statistik viser, at der i 1960 var cirka 200.000 landbrugsbedrifter i Danmark. Antallet er herefter faldet støt til cirka 37.000 landbrugsbedrifter i 2015.
Til gengæld breder ‘få’ landbrug sig på flere hektar, og til trods for de færre landbrugsbedrifter, er produktionen af svin for eksempel ikke dalet.
\ Økonomi i landbruget
Fødevareministeriet udarbejede i 2020 et notat om landbruget i tal, der viser, at:
- I 2016 var 63.000 mennesker beskæftiget i sektoren landbrug og gartneri.
- I fødevarekomplekset – der også tæller fiskeri, bagerier, mejerier m.m. – var 112.000 ansat. Det var 3,9 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark i 2016.
- Landbrug og gartneri eksporterede for godt 16 milliarder kroner i 2016.
- Hele fødevarekomplekset eksportede for 101 milliard. Det svarer til 11,1 procent af Danmarks samlede eksport.
- I 2016 var den såkaldte bruttoværditilvækst for hele fødevarekomplekset 2,7 procent af den samlede økonomi.
- Isolerer man landbrug og gartneri stod det for 0,9 procent af Danmarks samlede bruttoværditilvækst.
For 100 år siden udgjorde landbruget 20 procent af bruttonationalproduktet. Siden er mange andre industrier og landets økonomi som helhed vokset, og landbruget bidrager i dag med 2 omkring procent af BNP.
Kilder: Notat af Miljø- og Fødevareministeriet og Danmarks Statistik: Landbrugsregnskaber i 100 år
Gods i den danske muld
Industrialisering og politik er imidlertid ikke de eneste årsager til, at vi i Danmark går for at være et landbrugsland.
Danmark er nemlig også beriget med en gunstig og dyrkbar jord. Det betyder, at vandet kan trænge lettere igennem jorden, og den danske jord er dyrkbar – nærmest uanset jordtype.
»Man kan næsten dyrke på en jordbund af Rockwool i Danmark, fordi den er så porøs,« indskyder Esben Munk Sørensen.
Derudover har vi ingen bjerge eller klippeområder, som ligger uberørt hen til ekstensiv eller slet ingen menneskelig udnyttelse.
I dag fylder landbruget godt 62 procent af det danske landareal, men omkring 1960 var arealet på 74 procent, viser en rapport fra Aalborg Universitet.
Hvad med naturen?
Esben Munk Sørensen påpeger, at naturen i stigende grad er blevet klemt de seneste år.
Det skyldes dels landbrugets store arealanvendelse og dels en øget urbanisering, flere veje og en stor infrastruktur, som ligeledes er med til at lægge beslag på mere af Danmarks areal, i takt med flere bosætter sig i byerne.
Men hvis man vil, kan man planlægge sig ud af det, mener Esben Munk Sørensen.
»Jeg plejer at sige, at vi nu skal i gang med den fjerde jordreform. De første tre reformer har skabt det, vi har i dag, og jeg mener, at det er muligt at lave en ny reform, hvor vi giver mere plads til natur i landskabet, fordi vi har en god tradition med planlægning af landarealet i Danmark,« uddyber Esben Munk Sørensen med henvisning til de tre store jordreformer.
Det er ikke noget, der bare er løst med et snuptag, og derfor lægger kortet også op til en snak om, hvordan fremtidens areal skal bruges ifølge Esben Munk Sørensen.
»Det sker ikke bare i en valgperiode, og det vil kræve, at man inddrager de lokale ejere af landbrug og fast ejendom i processen, så der kan skabes lokale løsninger, eller man i højere grad tænker natur og mark sammen for eksempel.«
Esben Munk Sørensen har sammen med en række kolleger været med til at skitsere fire mulige scenarier af Danmarks arealanvendelse i fremtiden for Teknologirådet. De kan alle findes i rapporten Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark.
Landbrug og natur kan (måske) tænkes sammen
Hvad tænker du, når du ser arealfordelingen i Danmark?
»Fordelingen kommer ikke som den store overraskelse. Men jeg mener ikke, at det er fornuftigt at forværre betingelserne for vores grundlæggende artsrigdom i den vilde flora og fauna, som vi ser i dag. Så hvis spørgsmålet er, om det er fornuftigt for arterne på rødlisten, er svaret nej,« lyder det fra Esben Munk Sørensen.
»Men hvis man synes, at folk skal bo i byerne, og det åbne land primært skal bruges til en fødevareproduktion, og at det er en kvalitet, at vi producerer mange svin og en stor mængde grovfoder, så er den nuværende arealanvendelse jo fornuftigt nok.«
Ifølge Tommy Dalgaard handler det om at finde en balance og samspil mellem landbruget, naturen og vores samlede brug af Danmarks areal. Og den samtale kan hurtigt blive meget sort-hvid, hvis man blot kigger på kortet.
Tommy Dalgaard står blandt andet bag det nye forskningscenter Sustainscapes, som undersøger mulighederne for et mere naturbaseret jordbrug.
Sideløbende forsker han i skovlandbrug, som kort sagt er et tankegods, hvor natur og træer i højere grad kan udvikles i samspil med husdyrproduktionen.
På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan ny forskning i skovlandbrug peger i retning af, at træer og buske på landmandens marker tiltrækker flere dyr og hjælper både miljøet og klimaet.
»Jeg er mere optaget af, hvordan vi i højere grad kan sammentænke natur og landbrug. Hver har sin ret, så det er med at finde nogle mellemveje, og en af dem kan for eksempel være skovlandbrug kombineret med økologi, men i dag er det så lille en del af landbruget, at det end ikke ville kunne ses på kortet.«
\ Kilder
- Tommy Dalgaard (AU)
- Esben Munk Sørensen (AAU)
- Kilde til kort: Soja og palmeolie – certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion (AAU)
- Kilde til kort: Klimagasser og sojaimport, Jaaktuelt 2020.
- Kilde til foderproduktion: Kvantificering af produktion og ressourceeffektivitet i jordbruget – korn, mælk og svinekød: Korn, mælk og svinekød, (Kristensen et al., 2015).(2015)
- Kilde til kort: Levin G (2019) Basemap03 Technical documentationof the method for elaboration of a land use and landcover map for Denmark. Aarhus University. Nationalt center for miljø og Energi – DCE. Rapport nr 159.
- Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie, Københavns Universitet (2020)
- Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark (2015), udarbejdet af Aalborg Universitet
\ Tre afgørende jordreformer
Ifølge Esben Munk Sørensen er Danmarks areal i dag præget af en række reformer, der daterer sig helt tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor landbruget så småt begyndte at blomstre som erhverv.
Den første jordreform blev til i slutningen af 1700-tallet og betød en stor forandring for det danske landbrug, både juridisk, socialt og økonomisk.
En af de store ting er, hvad der kaldes ‘landsbyudskiftning’. Den betød, at den enkelte gårds jord blev samlet i stedet for at ligge spredt ud over landet, og den danske jord blev gradvist mere opdyrket. Derudover begyndte bønderne at eje egen jord, og den gennemgribende forandring betød et mere produktivt landbrug.
Den anden reform var jordlovene fra 1919 med de mange husmandsudstykninger, landvinding og afvanding. Der blev i den periode oprettet flere små landbrug rundt i landet, og en såkaldt salgslov betød, at statens jord skulle udstykkes til husmandsbrug, hvis de var egnede til det.
Den tredje er den såkaldte regionplanperiode fra 1970 til i dag. Den er kendetegnet af sammenlægninger af landbrugsejendomme og bedrifter. Landzonen, som er de områder, der ikke er defineret som byzone eller sommerhusområde, har været forbeholdt og reserveret til jordbrugserhvervenes udvikling.
\ Så meget belaster sojaimport klimaet
Pointen med at udvinde protein fra græs er i første omgang, at det skal erstatte noget af den sojaprotein, der hvert år tilsættes foder til de mange millioner grise og kyllinger, der produceres i Danmark, hvilket vi tidligere har skrevet om i denne artikel: Vestjysk herregård ruster sig til fremtiden: Græs kan blive landbrugets nye guld.
Sojaen dyrkes primært fra Argentina og Brasilien, og importen har ofte store konsekvenser for klima-, miljø- og natur, fortæller Aske Skovmand Bosselmann, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
»I Danmark indkøber vi hver år netto 1,6 millioner ton sojakager, som er en vigtig kilde til protein i foder. Produktionen af den danske import lægger beslag på 600.000 hektar land alene i Sydamerika. Det er næsten lige så meget som arealet af Sjælland,« har Aske Skovmand Bosselmann tidligere sagt til Videnskab.dk.
»Hvis vi slår på en agenda, hvor vi gerne vil mindske det klimaaftryk, vi har på produktionen andre steder i verden, er der en væsentlig grund til at se på alternativer,« tilføjer han.
Det helt store problem med sojaproduktionen er, at sydamerikanske bønder fælder regnskoven Amazonas for at få plads til den værdifulde afgrøde.
Træerne i Amazonas indeholder store mængder kulstof. Når de bliver fældet, frigives kulstoffet og bliver til CO2 i atmosfæren.
Aske Skovmand Bosselmann har lavet estimater af, hvor stort klimaaftrykket er ved den danske import af soja. Beregningerne viser, at importen kan stå for udledning af 6 millioner tons CO2-ækvivalenter.
»Den største del – cirka 5 millioner tons – kommer fra omlægning af skov og savanne til landbrugsarealer. Derudover er der udledning i forbindelse med transport, forarbejdning og produktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann.
»Hvis man kunne garantere, at den soja, vi importerer, ikke stammer fra afskovning, er vi nede på 1,7 millioner tons i stedet for 6,« fortsætter han.
Estimaterne er udkommet i rapporten ‘Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie’, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.
Markedet for soja er for en stor del uigennemskueligt. Det er ofte svært at spore, hvor sojaen præcis kommer fra, og om produktionen er forbundet med afskovning, siger Aske Skovmand Bosselmann.
Dertil kommer, at kun cirka 18 procent af den handlede soja er certificeret (i 2020).
På globalt plan bliver der produceret over 350 millioner tons soja om året. Cirka 65 millioner tons bliver handlet. Danmark er verdens 11. største nettoimportør.
Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
.png){kind=link}