Danske forskere har opskriften på CO2-neutrale byer – men ingen vil se den

Mens Danmarks førende politikere forsøger at finde ud af, hvordan man skærer 70 procent af landets CO₂-udledning, har forskere fra Aalborg Universitet beskrevet, hvordan byer kan blive CO₂-neutrale.

Metoden er testet i Sønderborg og beskrevet i en videnskabelig artikel, som kan læses gratis i online-tidsskriftet Energies.

Opskriften er dermed tilgængelig for landets politikere og embedsmænd – men umiddelbart har ingen centrale personer eller organisationer tænkt sig at dykke ned i forskningen.

Hverken ministre eller styrelse ser på forskningen

I kommunernes forening, KL, lyder meldingen, at man ikke har ressourcer til at sætte sig ind i stoffet for at hjælpe landets kommuner og byer med at komme i gang med arbejdet.

Forskningsmininster Ane Halsboe-Jørgensen (S) melder pas til at kommentere, og meldingen fra klimaminister Dan Jørgensens (S) kontor til Videnskab.dk lyder, at det må være en opgave for Energistyrelsen.

Men fra Energistyrelsen lyder det, at man ikke har ressourcer til at læse og kommentere forskningsartikler, ligesom det ikke er styrelsens opgave at forholde sig til dem.

Tilbage står, at danske forskere har lavet et stykke arbejde, som kunne være et vigtigt bidrag til Danmarks grønne omstilling – men at ingen centrale beslutningstagere umiddelbart kommer til at bruge det til noget.

»Det kan selvfølgelig være svært for embedsmænd at vide, hvad der er relevant,« funderer professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, som står bag forskningen sammen med kollegerne David Drysdale og Henrik Lund.

»Men generelt kunne vi i Danmark godt oppe os på forskningsbaseret beslutningstagning,« tilføjer Brian Vad Mathiesen på nordjysk manér.

LÆS OGSÅ: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

Hvem skal bringe forskningen videre?

På Danmarks Tekniske Universitet forsker Kristian Borch i blandt andet konfliktløsning, ledelse og hvordan ny teknologi og nye ideer bliver modtaget. Han har ikke været med til at lave det nye stude.

Kristian Borch er bekymret for, at Danmark lige nu mangler et led, som sørger for at følge op på vigtig forskning, som skal bæres fra universiteterne ud i den omgivende verden.

»Forskere kan lave en model og teste den – og så må andre tage over. Men vi har det problem i Danmark lige nu, at ingen tager over. Tidligere ville sektorforskningsinstitutionerne gøre det, men det bindeled har vi simpelthen ikke mere. Det er meget svært at se, hvem det skulle være,« siger Kristian Borch, seniorforsker ved DTU Management.

Frem til 2007 sørgede uafhængige sektorforskningsinstitutioner for, at ny viden om for eksempel fiskeri, transport eller energi blev samlet op, udviklet og givet videre til andre dele af samfundet, om det så var borgere, politikere eller erhvervsliv.

Kristian Borch nævner som eksempel, at vindmøller i deres tidlige liv var dyre og ikke særligt effektive. Forskningscenter Risø tog vindmøllen til sig, og sammen med DTU og industrien fik de videreudviklet vindmøllen, så den i dag står som den vigtigste vedvarende energikilde i kampen mod klimaforandringer.

Men i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne, som også har travlt med at løse en masse andre opgaver.

Løsninger kan lande mellem stolene

Virkeligheden er i dag, at store ideer fra forskningens verden langt fra altid kommer videre til beslutningstagere, uanset hvor meget politikerne så end taler om, at der er brug for ny viden eller ny teknologi til blandt andet at hjælpe miljø og klima.

»Hvis nogen skulle samle det her op, skulle det jo være Energistyrelsen, og de ville også synes, det her studie er spændende,« mener Kristian Borch, som har læst studiet fra Aalborg Universitet igennem på Videnskab.dk’s opfordring.

»Men så skal det nok være ministeren, som skal fortælle Energistyrelsen, at de skal gøre det og investere i det, og så skal de måske uddelegere opgaven til nogen, og hvem skal det så være?«

»Jeg er meget bekymret for, at den anvendelsesorienterede forskning, som sektorforskningsinstitutionerne stod for, står alt for svagt i dag, hvor det ellers er så sindssygt vigtigt, at vi finder gode løsninger,« siger Kristian Borch.

I Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden vender tusindvis af danskere bud på løsninger på verdens problemer. Vær med i debatten - meld dig ind i dag!

I en tidligere artikel på Videnskab.dk kan du læse andre forskeres argumenter for, at sektorforskningen burde blive genindført i Danmark.

Den type arbejde ville generelt give forskere større forståelse for, hvordan politikere tænker, og det ville være med til at gøre det lettere at få ny viden i spil, lyder det i artiklen Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik.

Sønderborg: »Lær af os!«

I Sønderborg har man især været glad for, at forskerne har været med til at give et tiltrængt overblik over den udfordring, man står overfor, når man som by vil være CO₂-neutral inden 2030.

»Man skal overskue interessenter, virksomheder, solceller, vindmøller, industri, teknik, borgere og meget andet. Den slags var der ingen rejseplan for, for ingen har lavet den før. Den er nu blevet udviklet af forskerne, mens vi i Sønderborg var af sted på rejsen,« fortæller Peter Rathje, direktør for ProjectZero; et offentligt/privat samarbejde, som står i spidsen for Sønderborgs grønne omstilling.

Peter Rathje mener, at det bare er om at komme i gang med at lære af erfaringerne fra Sønderborg og få forskernes model spredt rundt til andre byer og kommuner i Danmark.

»En statsminister sagde lige før sommerferien, at vi skal sænke CO₂-udledningen med 70 procent, men hun har ikke lige opskriften. Den har vi skabt baggrunden for her, og vi synes, ministeren og andre ministre skal styrke dialogen med forskerne og med de byer, som vil klimaet, og bygge videre på vores erfaringer,« siger Peter Rathje.

\ Læs mere

Forsker foreslår: Sådan kan flere vindmølleprojekter blive til noget

Minister sætter sin lid til forskerne

Ifølge et udkast til en tale til en bæredygtighedsfestival i Nordjylland for nylig får Ane Halsboe-Jørgensen en gang imellem beskeden fra statsminister Mette Frederiksen (S) – formentlig med et glimt i øjet – at det er op til forskningsministeren at finde ud af, hvordan Danmark når målet om 70 procent reduktion i CO₂-udledning.

»Og så kigger jeg forhåbningsfuldt videre ud på vores forskere og siger: ’Den fixer I,’« står der i Ane Halsboe-Jørgensens udkast til begivenheden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til det konkrete studie fra Ane Halsboe-Jørgensen, som gerne vil have mere tid til at sætte sig ordentligt ind i sit ministerområde.

Aalborg-forskernes projekt i Sønderborg var støttet med forskningsmidler fra EU’s SmartEnCity, som igen har fået støtte fra EU’s Horizon 2020.

Du kan læse mere om den konkrete forskning i artiklen Forskere: Sådan kan danske byer blive CO₂-neutrale.

LÆS OGSÅ: Forskningsfriheden er til debat igen

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi