Studie: Grøn kost kan være med til at skære 86 procent af landbrugets CO2-udslip

Skær ned på bøfferne, og spis flere planter. Sådan lyder hovedbudskabet fra Fødevarestyrelsen, som løbende opdaterer de officielle kostråd, der ikke kun er gode for din sundhed, men også gavner klimaet.

Et studie viser, at dansk landbrug kan reducere udledningen af drivhusgasser med 86 procent inden 2030, blandt andet ved at omlægge produktionen så den er tilpasset en diæt, der minder om kostrådene.

Den store CO₂-reduktion kræver blandt andet, at antallet af landbrugsdyr reduceres, og at der i stedet produceres mange flere plantebaserede fødevarer.

I studiet anslår forskerne, at dansk landbrug i øjeblikket hvert år opdrætter:

• 19 millioner slagtesvin og søer.
• 1 million stykker kød- og malkekvæg.
• 160 millioner kyllinger.
• 5,5 millioner æglæggende høns.

»Med så mange landbrugsdyr er der en grænse for, hvor langt vi kan nå ned i CO₂-emissioner,« siger Christian Bugge Henriksen, der er lektor på Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet publiceret i tidsskriftet Sustainability.

Sundere og mere bæredygtig produktion

Christian Bugge Henriksen og hans kollega Adam Addis Prag er nået frem til, at landbruget kan skære 86 procent af CO₂-udledningen ved at skifte den store kødproduktion ud med mere plantebaseret mad til en bæredygtig kostplan, som i 2020 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

EAT-Lancet-kosten, som den kaldes, er sundere og mere næringsrig end en gennemsnitlig kostsammensætning i dag. Samtidig udpiner den ikke jorden så meget og belaster klimaet mindre.

Lancet-kosten indbefatter en endnu større kødreduktion end de opdaterede danske kostråd, men hovedbudskabet både fra EAT-Lancet-kommissionen og Fødevarestyrelsen lyder: Spis meget mindre kød og mange flere grøntsager, nødder, bælgfrugter og frugter.

Måske lidt lovlig optimistisk

Professor Marianne Thomsen, der forsker i bæredygtig omstilling, har læst det studiet fra Københavns Universitet, men har ikke selv været med til at udføre det. Hun gør opmærksom på, at beregningerne måske er lige lovlig optimistiske.

Men hun tvivler ikke på, at der er store CO₂-besparelser at hente ved at omlægge til mere plantebaseret produktion.

»Der er ingen tvivl om, at vi kan reducere emissionerne rigtig meget, hvis vi skærer ned på antallet af husdyr,« siger Marianne Thomsen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

»Men jeg kunne godt tænke mig, at forskerne også havde lavet nogle følsomhedsanalyser, som kan måle usikkerheden ved de forskellige scenarier, de opstiller,« tilføjer hun.

Vi vender tilbage til Marianne Thomsens forbehold senere i artiklen. Først skal vi se på, hvad der ifølge forskerne bag det studiet skal til for at reducere udledningen af drivhusgasser med 86 procent.

15 millioner færre svin

Landbruget skal have markant færre dyr. Studiet estimerer, at:

• Slagtesvin og søer skal reduceres til 4 millioner. Det er lidt mere end en femtedel af, hvad dansk landbrug i øjeblikket opdrætter.
• Antallet af kvæg skal bringes ned på omkring 640.000 dyr eller cirka 76 procent af det nuværende antal.
• Kyllinger skal reduceres til godt 142 millioner. Det er cirka 89 procent af det antal, der opdrættes om året i øjeblikket.
• Antallet af æglæggende høns nedbringes til 54 procent af det nuværende, så der cirka er 2,5 millioner.

Ud over færre landbrugsdyr skal der en række andre tiltag til for at opnå den store reduktion på 86 procent. Forskerne når frem til, at dansk landbrug samlet udleder 23 ton CO_2-ækvivalenter om året. I tallet indgår det udslip, der er fra drænede vådområder, samt den udledning der er forbundet med import af soya til dyrefoder.

Klik på pilen i den interaktive donut herunder for at se, hvordan landbrugets CO₂-udslip ifølge studiet kan reduceres med forskellige tiltag – bid for bid:

Marker skal bruges til menneskemad

Omkring 80 procent af landbrugsjorden i Danmark bruges i øjeblikket til at dyrke foder til husdyr. Hvis antallet af dyr reduceres, som forskerne foreslår, bliver der frigivet en masse plads.

Nogle af markerne skal bruges til at dyrke proteinrig mad til mennesker, for eksempel bønner og ærter.

»Det er meget mere effektivt at bruge arealet til at producere mad til mennesker i stedet for dyr,« siger Christian Bugge Henriksen og giver et eksempel:

»En saftig svinekotelet, som indeholder 35 gram protein, kræver et fem til seks gange større areal, end hvis man producerer den samme mængde plantebaserede protein.«

Stop for sojaimport og mere skov

En forudsætning i forskernes analyse er, at landbruget stopper helt med at importere soja. I dag importerer landbruget hvert år 1,6 millioner ton sojakager, der bliver brugt som protein i foder til husdyrene.

Importen af soja til danske landbrugsdyr kan stå for udledning af seks millioner ton CO₂-ækvivalenter, estimerer forskere i en rapport udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet.

Sojaproduktionen er klimabelastende, fordi den indebærer, at især sydamerikanske bønder afbrænder regnskov for at bruge pladsen på at dyrke mere soja blandt andet til de danske grise og køer.

I studiet forudsætter forskerne, at de dyr, der er tilbage, når landbruget har omstillet til en mere plantebaseret produktion, ikke får protein fra soja, men fra andre planter, der dyrkes lokalt. Det kunne for eksempel være tang eller græsprotein, som Videnskab.dk har skrevet om i denne artikel.

\ Læs mere

Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

Omstillingen skal være global

Endelig er det en forudsætning for at opnå 86 procents-reduktionen, at omstillingen ikke kun sker i Danmark, men globalt. Det vil sige, at landbrug over hele verden skal omlægge produktionen til den mere plantebaserede kost.

Hvis omstillingen kun sker i Danmark, er der risiko for, at den klimabelastende kødproduktion flytter til andre lande, forklarer Christian Bugge Henriksen:

»Så rykker man bare CO₂-emissionerne fra det ene land til det andet. Derfor er det vigtigt, at der samarbejdes internationalt – for eksempel om at udfase støtten til, og indføre afgifter på, klimabelastende fødevareproduktion,« siger han og tilføjer:

»Men en omstilling af hele fødevaresystemet er selvfølgelig ikke noget, der kan ske overnight. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at inddrage landmændene og samarbejde på tværs af sektorer.«

\ Læs mere

Forskere: Sådan kan dansk mad blive mere klimavenlig

Lancet-kost sat »smukt ind i en dansk kontekst«

Michael Søgaard Jørgensen forsker i bæredygtig omstilling og er lektor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning. Han har læst den videnskabelige publikation om 86 procents-reduktionen, men har ikke selv været med til at udføre studiet.

Forskerne fra Københavns Universitet sætter »Lancet-kosten smukt ind i en dansk kontekst,« siger han og tilføjer:

»Det er en meget spændende analyse, som er solidt funderet i en stor global diskussion, om hvordan vi bedst bruger Jordens ressourcer, men også i hele diskussionen lige nu og her, om hvorvidt og hvordan vi kan omstille det danske landbrug.«

»Forskerne prøver at forklare det fornuftige i at arbejde hen imod sådan en omstilling ved at lave en modelberegning, der illustrerer, hvad det ville kunne bidrage med klimamæssigt,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Slagteriarbejdere skal omskoles

Omstillingen sker ikke af sig selv, påpeger Michael Søgaard Jørgensen: En global madrevolution, som Lancet-kosten lægger op til, kræver langsigtet planlægning, nye dyrkningsmetoder, ændrede forbrugsmønstre og internationalt samarbejde.

Desuden er det nødvendigt, at den danske fødevareindustri er med på projektet og udvikler plantebaserede produkter, der kan erstatte kødet. I dag importeres veganske køderstatningsprodukter primært til Danmark fra andre lande. Og så skal der gøres noget for alle de mennesker, som i dag arbejder i kødindustrien.

»Nogle af dem skal omskoles,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

\ Læs mere

Har unge virkelig de mest klimavenlige madvaner?

Er beregningerne for optimistiske?

Omstilling til mere plantebaseret produktion kræver en dedikeret indsats, og måske er forskerne lidt for optimistiske, når de når frem til, at den kan føre til en CO₂-reduktion på 86 procent, siger professor Marianne Thomsen, som også har læst studiet.

Professoren fra Aarhus Universitet gør opmærksom på, at forskerne når frem til større reduktioner, end FN’s klimapanel IPCC har regnet sig frem til i lignende analyser. Det kunne tyde på, at forskernes modelberegninger er i den optimistiske ende, mener hun.

»Men det er en fin artikel, som måske kan få nogle til at tænke: ‘Ok, hvis vi kan reducere udledningen så meget ved at omstille landbruget, så må vi hellere komme i gang’,« siger Marianne Thomsen, som blandt andet forsker i livscyklusanalyser.

Marianne Thomsen savner i øvrigt også, at forskerne inddrager innovative teknologiløsninger i analyserne af de forskellige scenarier.

»Og så kunne jeg godt tænke mig, at de var gået mere ind i det økonomiske aspekt. Hvad sker der for eksempel med vores eksport af fødevarer, hvis vi reducerer kødproduktionen? Jeg synes ikke, det økonomiske er særlig godt beskrevet,« tilføjer hun.

Efterspørgsel på svinekød er ikke givet

I studiet er forskerne inde på, at der kan være store besparelser forbundet med at stoppe med at importere soja til dyrefoder. Importen er i dag værdisat til omkring fire milliarder kroner.

Men de kommer ikke nærmere ind på, hvad Danmark skal eksportere, når kød- og mejeriproduktionen reduceres.

Christian Bugge Henriksen siger til Videnskab.dk, at det vil være en dårlig strategi udelukkende at satse på eksport af kød og mejeriprodukter fremover.

I øjeblikket er dansk svineeksport godt nok en indbringende forretning, men det skyldes i vid udstrækning, at der har været svinepest i Kina, påpeger han.

»Når først Kina er kommet sig helt over svinepesten, som har hærget landet, er det ikke givet, at der også fremover vil være lige så stor efterspørgsel på dansk svinekød, som der er i øjeblikket,« siger forskeren og tilføjer:

»Man bør satse på en mere alsidig produktion, så landbrugssektoren bliver mere robust, overfor hvad der bliver efterspurgt, og ikke satser 100 procent på at efterspørgslen på svinekød bliver ved med at være høj.«

Flere bliver flexitarer

Christian Bugge Henriksen forudser, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer vil stige fremover. Han henviser til en undersøgelse fra supermarkedskoncernen COOP, som viser, at antallet af danskere, der lever fleksitarisk – det vil sige, at de spiser vegetarisk de fleste af ugens måltider – er stigende.

Undersøgelsen viser:

• 16 procent af danskerne levede fleksitarisk i 2020.
• Antallet er fordoblet siden 2018, hvor otte procent var fleksitarer.
• Antallet er firedoblet siden 2010.
• 28 procent af de 18-34 årige levede fleksitarisk i 2020. Antallet er fordoblet siden 2017.

Grøn kost er en gevinst for sundheden

I den videnskabelige artikel skriver forskerne desuden, at der vil være store sundhedsøkonomiske besparelser, hvis befolkningen spiser efter den sunde og næringsrige EAT-Lancet-kost, som svarer til de danske kostråd.

Omstillingen til den grønnere fødevareproduktion vil koste cirka 1,2 – 1,6 milliarder kroner, estimerer forskerne.

Men »der er betydelige klimatiske og sundhedsmæssige gevinster ved at skifte til mere plantebaseret produktion og forbrug, som kan reducere samfundets sundhedsomkostninger,« skriver de og henviser til en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Rapporten anslår, at der vil være en sundhedsøkonomisk gevinst på mellem 4,9 og 5,7 milliarder kroner, hvis danskerne spiser efter kostrådene.

\ Læs mere

Livechat tirsdag kl. 12: Spørg to forskere om klima og madvaner

\ Læs mere

Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget