To tyskere og en amerikaner får Nobelprisen i medicin for »en ny æra inden for neurovidenskab«

Årets nobelpris i fysiologi eller medicin deles mellem de to tyske forskere Peter Hegemann og Georg Nagel for at opdage proteinet channelrhodopsin, samt den amerikanske forsker Karl Deisseroth, som har brugt opdagelsen til at udvikle metoden 'optogenetik'.

Kort fortalt kan man ved hjælp af metoden bruge lysstråler til at se, hvordan nerveceller former minder, følelser og handlingsmønstre i hjernen - og desuden påvirke adfærd.

Diesseroth offentliggjorde i 2005 et forsøg, der viste, at man kan fremprovokere nervesignaler i hjernerne på rotter ved hjælp af blåt lys, efter forskerne havde tilført det nyopdagede protein til deres nerveceller.

Dermed kunne man påvirke gnavernes adfærd.

Metoden giver forskere et bedre overblik over hjernens funktioner, end man havde hidtil, og Nobelpriskomitéen kalder optogenetikken for »en ny æra inden for neurovidenskab.«

Dansk forsker er begejstret for, at Nobelpriskomitéen har udvalgt netop optogenetik som årets vinder og påpeger, at det potentielt kan bruges til at behandle alt fra synshandicap til Parkinsons.

Nobelprisvinder: »Optogenetik er ret cool«

Videnskab.dk har tidligere talt med en af nobelprisvinderne, Karl Deisseroth, der dengang selv forklarede optogenetik således:

»Optogenetik er ret cool, for vi kan bruge tricks fra alger, bakterier og små mikrober. De har deres egne grunde til at producere nogle små proteiner, som bliver aktiveret af lys. De her proteiner hedder opsiner, og de kan bruge lys til at sætte gang i elektriske strømme.«

De alger, han henviser til, er dem, som de to andre nobelprisvindere opdagede proteinet i.

»Det er brugbart for os, for vi kan tage disse opsiner og sætte dem ind i hjerneceller. Og bagefter kan vi sende lys ind på dem, og det sætter gang i elektriske strømme i hjernecellerne. Det er ret smart, for det er den måde, hjernecellerne normalt fungerer – de flytter rundt på elektriske strømme. Så på den måde kan vi bruge hjernens naturlige sprog,« sagde han til Videnskab.dk i 2014.

Videnskab.dk's podcast Brainstorm har tidligere i år dedikeret en episode til at forklare optogenetik.

»Et fantastisk valg!«

Ole Kiehn, professor ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, er selv i gang med at se prisuddelingen, da Videnskab.dk ringer til ham.

»Det, Peter Hegemann og Georg Nagel har gjort, er, at de isolerede en bestemt form for kanal, kun alger har. De her kanaler reagerer på lys. Enten trækker de sig væk, eller også tiltrækkes de,« starter Ole Kiehn sin forklaring om optogenetik.

»De isolerede kanaler fra algerne kan sættes over i vores nerveceller i hjernen, med genetisk overførsel. Det er så det, Karl Diesseroth har gjort. Han har taget Peter Hegemann og George Nagels opdagelse og flyttet det fra grundforskning til neurovidenskab.«

Nervecellerne er dem, der aktiveres i hjernen, når du gerne vil gøre noget.

Vil du eksempelvis stå ud af sengen om morgenen, er det nogle bestemte nerveceller, du aktiverer.

Udover at få dig til at bevæge dig kan de også gøre andre ting. De aktiveres eksempelvis, når du smager, lugter og ser.

Derfor er optogenetik en banebrydende teknik. Den kan for eksempel potentielt bane vejen for, at synshandicappede kan få synet tilbage.

»Optogenetik har været anvendt i personer, som er blinde, ved at forsøge at sætte algernes kanaler ind i fotoreceptorerne,« fortæller Ole Kiehn.

»Jeg ser kæmpestore muligheder i fremtiden for, at det kan anvendes i forbindelse med eksempelvis at kurere Parkinsons.«

Synes du, at det var de rette modtagere af Nobelprisen i medicin i år?

»Jeg synes, det er et fantastisk valg, og nobelkomiteen har valgt tre personer, der repræsenterer det her felt rigtig godt,« svarer Ole Kiehn.