Mandag klokken 11:30 uddeles årets Nobelpris i fysiologi eller medicin. Følg live-signalet direkte fra Stockholm ovenfor. Vi opdaterer artiklen undervejs. Genindlæs siden for nyt, f.eks. med 'F5' på din pc.
Der er særligt god grund til at krydse danske fingre, når Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles.
Flere internationale videnskabsmedier fremhæver nemlig opdagelsen og brugen af GLP-1 – hormonet, der danner baggrund for diabetes- og slankemedicin såsom Ozempic og Wegovy – som en af favoritterne til årets uddeling.
I den forbindelse er det svært at komme uden om professor Jens Juul Holst.
I 1980’erne opdagede han tarmhormonet, der får kroppen til at udskille mere insulin og hæmmer appetitten.
Hans navn har i flere år været nævnt blandt mulige vindere, og han har tidligere gjort sin holdning til prisen klar over for Videnskab.dk.
»Jeg tager det helt roligt med hensyn til den uddeling. Jeg lever et lykkeligt liv uden en nobelpris,« sagde han dengang om nobelprisuddelingen, der ifølge ham er »utrolig meget politik« i.
Et andet dansk navn, der dukker op igen og igen, når det handler om Novo Nordisks populære diabetes- og slankepræparater, er kemiingeniøren Lotte Bjerre Knudsen.
\ 5 hurtige om Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Den første Nobel-pris i medicin eller fysiologi blev uddelt i 1901 til Emil Adolf von Behring for hans arbejde med serumterapi.
Op til tre personer kan dele prisen af gangen. Den er blevet uddelt 116 gange til i alt 232 personer, hvoraf 40 modtog den 'solo'.
Blot 14 af prismodtagerne var kvinder. Den første kvinde til at modtage prisen i kategorien var Gerty Cori, der delte æren med sin mand i 1947. De fik prisen for deres forskning i omdannelsen af glukose til glykogen.
Det var ikke sidste gang, at et ægtepar modtog hver sin nobelpris i medicin. Det skete igen i 2014, da May-Britt Moser og Edvard I. Moser modtog hver sin pris for den samme forskning i særlige hjerneceller.
Den yngste modtager af medicinprisen nogensinde var Frederick G. Banting, der modtog den i 1923 som blot 31-årig for sit arbejde med diabetes. Den ældste var Peyton Rous, som modtog den i en alder af 87 i 1966 for sin kræftforskning.
Hun var en af de afgørende drivkræfter hos Novo Nordisk, der forskede i og kæmpede for at udnytte den nyfundne viden om GLP-1 til at udvikle nye typer af diabetesprodukter.
Hun har bl.a. i 2024 vundet den prestigefulde Lasker Award, der siges at være en god indikation på, at der kan være en nobelpris på vej i en nær fremtid.
Hvis Nobelkommitéen beslutter at hylde den medicinske diabetes- og slankerevolution, der har taget hele verden med storm, er det altså meget sandsynligt, at Lotte Bjerre Knudsen, Jens Juul Holst eller begge to modtager prisen.
