Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Før du læser denne artikel, så træk vejret dybt ned i maven.

For man kan godt miste pusten lidt, når man læser, hvad der skal til, før vi kan skaffe føde til alle mennesker på Jorden på bæredygtig vis – det vil sige uden at smadre klimaet, miljøet eller livet på Jorden.

En ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande konkluderer efter tre års arbejde, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget.

‘God nyhed, at bæredygtighed redder liv’

Den gode nyhed er det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.

Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.

»Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten,« konstaterer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

»At det så oven i købet hænger godt sammen med at øge folkesundheden, som de viser her, er bare en god nyhed,« tilføjer Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, efter at have læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Klimaminister: Imponerende studie

Forskernes arbejde møder også anerkendelse på Christiansborg hos energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

»Det er et imponerende studie og et vigtigt indspil til diskussionen om den fremtidige fødevareproduktion.«

»Der er ingen tvivl om, at vi skal sætte endnu stærkere fokus på, hvordan vi bedst både bremser den globale opvarmning og sikrer sunde fødevarer til fremtidige generationer. Der er brug for denne type studier i debatten,« skriver ministeren i en email til Videnskab.dk.

En central pointe for ekspertgruppen er, at intet element kan stå alene, hvis vi vil redde verden ved at sætte en sund og bæredygtig kost sammen til hele kloden.

Det kræver handling på mange niveauer, både for hvert enkelt menneske, for organisationer og for verdens politikere.

Jeg kan godt forstå, hvis man bliver forpustet af at høre om alle de ændringer, der skal laves, og at de skal laves lige nu. Men hvis vi skal nå de mål, vi har for verden, er vi nødt til at sprinte. Det er ikke nok at løbe en sløv maraton.

Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet

Forskernes punkter vender vi tilbage til.

Sådan bør vi spise for at redde kloden

På den mere nære front har forskerne indkredset præcist, hvad de mener, hvert menneske på Jorden bør spise for at leve et liv uden sygdomme på grund af dårlig kost, når man samtidig tager hensyn til planetens fremtid.

Generelt skal vi på Jorden spise under halvt så meget rødt kød og sukker, mens vi skal spise mere end dobbelt så mange nødder, frugter, bælgfrugter og grøntsager.

Mere konkret bør du i gennemsnit hver dag spise:

• 0-14 gram okse- eller lammekød (i dag spiser vi i Danmark 75 gram)
• Op mod 600 gram frugt og grønt (i dag spiser vi 380 gram)
• 0 gram smør (i dag spiser vi 5 gram)
• 232 gram fuldkorn (i dag spiser vi 55 gram)
• Højst 31 gram sukker, sødemidler og lignende – gerne nærmere 0 (i dag spiser vi 49 gram)

Læs mere om, hvordan du spiser planet-venligt, i artiklen Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet.

Du kan se forskernes samlede skema over fødevarer i bunden af denne artikel.

Bæredygtig plan minder om danske kostråd

Set gennem danske briller giver sammensætningen af kosten rigtig god mening.

Faktisk minder anbefalingerne i det store hele om de danske kostråd om for eksempel at spise mindre sukker, mere grønt og mere fuldkorn, bemærker Sisse Fagt. Som forsker ved DTU Fødevareinstituttet er hun med til at lægge grundlaget for anbefalingerne til, hvad vi danskere bør spise.

Sisse Fagt fortæller, at især danske mænd spiser meget mere rødt og forarbejdet kød, end ekspertgruppen anbefaler.

»Det er et tydeligt signal om, at især mænd skal spise mindre kød, da det vil gavne klimaet, men også sundheden med for eksempel flere grøntsager.«

»På sukkerområdet giver rapporten også et stærkt signal om, at mange vil gavne både klima og sundhed ved at skære væsentligt ned på sukker, slik og søde drikke,« konstaterer Sisse Fagt, seniorrådgiver i Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, Forskningsgruppen for Ernæring og Sundhedsfremme ved DTU.

\ Læs mere

Færre slagtilfælde blandt folk, der følger officielle kostråd

Anbefalingerne fra The Lancet er allerede blevet vendt på et møde på DTU. Her er forskerne i gang med at undersøge, hvordan de danske kostråd kan udvikle sig i takt med ny viden.

»Vi vil se, hvordan vi yderligere kan tilpasse rådene i en dansk kontekst og generelt arbejde med at skabe basis for mere klimaorienterede kostråd. Det er et arbejde, vi allerede startede i 2012, men nu er tiden kommet til at gå skridtet videre,« lyder meldingen fra Sisse Fagt.

Mens anbefalingerne altså ligger godt i tråd med danske mål, vil det nok være lidt mere besværligt at få indført ideerne på verdensplan.

Store ændringer i verden virker urealistiske

Hvis Jordens befolkninger skal omstille sig til at leve inden for anbefalingerne, kræver det nye vaner for alle.

I Europa og Nordamerika skal man spise meget mindre rødt kød og flere grøntsager, fuldkorn og nødder.

Omvendt skal mange mennesker i Afrika spise dobbelt så meget rødt kød, flere æg og skære gevaldigt ned på grøntsager med stivelse, for eksempel kassava; en rodfrugt, der er meget udbredt syd for Sahara.

Netop når man ser på et kontinent som Afrika, giver rapportens anbefalinger mindre mening. Det vurderer Michael Søgaard Jørgensen, som forsker i bæredygtig omstilling.

»Det skriger lidt til himlen, når de skriver, at 220 millioner mennesker syd fra Sahara spiser dårlig kost med for lidt protein. Ja, selvfølgelig gør de det.«

»Det er jo selvindlysende, at man spiser dårligt og usundt, hvis man ikke har nogen penge, og hvis man bor i et land, hvor fødevareproduktionen er i knæ og hvor uligheden er stor. Hvad skulle man ellers gøre?« lyder det fra Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

\ Læs mere

Kunsten at brødføde verdens befolkning

Michael Søgaard savner, at forskerne sætter deres overvejelser om en sund kost ind i virkeligheden og ser på udfordringer på de forskellige kontinenter.

Han nævner som eksempler, at mange lande lider under dårlig politisk ledelse, og at landbrug fra EU eksporterer billige varer til Afrika, hvor de udkonkurrerer varer fra lokale landbrug, som forskerne ellers mener, landene skal leve af.

»Det er jo ikke, fordi folk i eksempelvis Rwanda ikke vil spise sundt og vælge mellem en masse lokale varer, men de er ikke i stand til det.«

»Det er lidt det samme i Danmark. Vi slås både med at producere alt for mange dyr, og at vi ikke får vores kostråd ud til en stor del af befolkningen, så vi lever også skævt. Jeg kan ikke se, at denne rapport skulle flytte på sådan noget,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Ændringer i mange kæder

Forskerne forsøger ellers at vise en vej.

I det store studie står, at hvis vi gerne vil have, at alle i verden spiser sundt til både deres eget og planetens bedste, kræver det, at vi gør en masse ting anderledes, herunder:

• Produktionen skal lægges om, så vi producerer langt mindre kød og meget mere grønt
• Landbruget skal finde andre metoder, så det bruger færre pesticider og tager større hensyn til biodiversitet
• Alle kæder i produktionen skal tale meget bedre sammen, så vi undgår madspild, for eksempel fordi korn aldrig når at blive til mel, eller fordi mad bliver smidt ud derhjemme.

Forskerne understreger, at det langt fra er nok at gøre det ene og ikke det andet.

Alle faktorer skal ændres, og de skal ændres nu, hvis vi skal have en chance for at nå målene for en sund planet og en lige så sund verdensbefolkning på omkring 10 milliarder mennesker i 2050.

»Vi taler om intet mindre end en global revolution af landbruget,« lyder det fra Johan Rockström, professor på Stockholm Resilience Centre ved Stockholms universitet i Sverige og ved Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland, i en pressemeddelelse fra The Lancet.

Han er én af lederne af forskergruppen, nedsat af The Lancet under navnet EAT-Lancet Commission sammen med blandt andre én af verdens mest anerkendte ernæringsforskere, Walter Willett fra Harvard University i USA.

Johan Rockström tilføjer, at revolutionen er nødvendig, fordi »menneskeheden nu er en trussel mod planetens stabilitet«.

\ Læs mere

Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?

Fem punkter, som verdens politikere bør se på

Forskernes opskrift på de nødvendige ændringer er rimelig omfattende, men flere steder også ret ukonkret.

De nævner fem punkter, som politikere verden over nu bør fokusere på:

1. Det skal være lettere for folk at vælge sundt. Det betyder, at det skal være lettere at få fat i sund mad ved bedre logistik og opbevaring og ved at fremme mad fra bæredygtige kilder.

Kommissionen anbefaler, at man begrænser retten til at reklamere for usund mad, at man laver uddannelseskampagner og sørger for priser, som afspejler, hvad varen har kostet at lave, både for producenten og for miljøet. Det kan betyde øgede priser, og derfor skal politikerne også overveje, hvordan man passer på sårbare grupper i samfundet for at undgå fejlernæring.

2. Landbruget skal skifte fokus fra at dyrke meget af én afgrøde uden den store næringsværdi til at producere varierede, næringsrige afgrøder.

I øjeblikket er det små og mellemstore landbrug, som forsyner verdens markeder med over halvdelen af de vigtigste næringsstoffer, bemærker forskerne. Politikere verden over skal i langt højere grad støtte næringsholdig, plantebaseret mad og forskning, som kan øge både næring og bæredygtighed i fødevarer.

3. Hvert landbrug skal producere mere på en bæredygtig måde. Afgrøder af høj kvalitet og god bæredygtighed skal dyrkes under hensyn til lokale forhold.
4. Vi skal have gode regler for bevaring af naturlige økosystemer og for at sikre vores forsyningskæder, som det hedder.

Forskerne skriver, at det gælder om at beskytte naturområder på land, forhindre skovrydning, genskabe udpint jord, fjerne skadelig støtte til fiskeri og at afskære mindst 10 procent af havet fra fiskeri, så fisk kan få lov at yngle.

5. Madspild skal halveres. Langt det meste madspild finder sted i lande med lav eller middel indkomst, fordi høsten bliver planlagt dårligt, fordi det er svært at få solgt varer på et marked, eller fordi der mangler steder at opbevare mad.

I fattige lande er politikere nødt til at investere mere i teknologi og uddannelse af bønder.

I rigere lande er der dog også alt for meget madspild.

Det skal ned ved at lave kampagner om, hvordan man bedst køber ind, hvordan man skal forstå »mindst holdbar til«- eller »bedst før«-mærkninger, ved at forbedre opbevaring, ved at lave andre portionsstørrelser og ved at bruge madrester i stedet for smide dem ud.

Du få en masse gode råd til, hvordan du selv kan smide mindre mad ud, i en anden artikel på Videnskab.dk.

‘Skåltale-studie’ skuffer dansk forsker

Mens det nok er de færreste, der vil synes, at punkterne lyder decideret forkerte, er der nok også ret få, som tænker, at de i sig selv er revolutionerende.

Michael Søgaard Jørgensen er decideret skuffet over dem.

Han mener, at studiet lægger sig i kølvandet på FN’s verdensmål, som også er fine hensigtserklæringer om, at Jorden i fremtiden skal være mere grøn, mere bæredygtig og tage bedre hensyn til både mennesker og natur.

\ Læs mere

Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Vel at mærke uden, det nødvendigvis betyder, at vi rent faktisk lykkes med at ændre kloden på alle de områder.

»Både studiet og verdensmålene er sådan lidt de gode meningers holdeplads. Mængden af skåltaler, der kan holdes på det her område, er uendelig.«

»Men der skal tiltag, midler og ændringer til på mange niveauer, og det kræver, at ikke bare Danmark, men hele EU ændrer praksis, og at man gør noget tilsvarende alle andre steder i verden. Det er store kræfter, der er på spil, som det kræver rigtigt meget at påvirke. Derfor synes jeg, at rapporten ganske vist er grundig, men også naiv,« lyder dommen fra Michael Søgaard Jørgensen.

Professor: Politikere skal på banen nu!

Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet hæfter sig i stedet ved, at studiet viser den eneste og absolut nødvendige vej fremad.

»Siden fødevaremanglen efter 2. verdenskrig har landbrugspolitik haft fokus på at producere mest muligt, uanset om vi taler Europa, USA eller andre steder.«

»Vi har aldrig rigtig haft fokus på ernæring eller planetens sundhed. Det er simpelthen nødt til at blive lavet om, og en grundlæggende omlægning af landbruget er helt afgørende,« mener Jørgen E. Olesen.

Han fortsætter:

»Det er en slags revolution, der skal til, og revolutioner er aldrig særligt kønne. Den er enormt svær at gennemføre, og der er mange interesser, der er bygget op på det eksisterende system.«

»Nogle kommer til at lide, og man risikerer også at smide gode elementer ud med badevandet. Det skal man tænke grundigt over, men der er brug for, at politikerne nu melder sig på banen, for vi har ikke lang tid at tænke i,« siger Jørgen E. Olesen.

Minister: Forskning og kampagner på vej

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har ikke taget imod Videnskab.dk’s tilbud om at kommentere studiet.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt skriver i sin mail til Videnskab.dk, at Miljø- og Fødevareministeriet snart vil »indkalde ansøgninger til et 90 mio. kr. stort klimaforskningsprogram med fokus på mulighederne for at mindske landbrugets klimaaftryk«.

Planen er også at sætte gang i kampagner, der vil skal gøre det lettere at vælge klimarigtigt, også i en travl hverdag.

»Det er min forventning, at der også her vil være fokus på fødevarer,« skriver Lars Chr. Lilleholt.

Se forskernes specifikke anbefalinger

Herunder kan du se forskernes samlede anbefalinger til, hvad en kost bør indeholde. Myndigheder i hvert enkelt land bør arbejde inden for rammerne af de overordnede anbefalinger med at lave kost, der passer speicifkt til den enkelte befolkning, bemærker de.

Det er eksempelvis mindre relevant for danskere, at man gerne må spise 6-7 gram palmeolie om dagen, fordi vi har mange andre alternativer til den omdiskuterede olie.

\ Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

\ Læs mere

Usund mad smadrer muligvis stamcellernes hukommelse

\ Læs mere

Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige