Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag

Du kan stille op til Folketinget og revolutionere folkestyret indefra, så klimaet kommer højest på dagsordenen. På den måde redder du verden ved at få vores og andre landes udledning af drivhusgasser til at styrtdykke efter valget.

Hvis det virker uoverskueligt eller urealistisk, er der heldigvis også andre måder, du kan give klimaet en hånd på, endda hver eneste dag i dit nuværende liv.

En god tommelfingerregel er at fokusere på de tre B’er: Bøf, bil og bolig.

Sådan lyder det fra Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig omstilling.

»Både klima- og ressourcemæssigt er det tre gode områder at have i baghovedet. Så jeg har nogle ideer til, hvad man kan gøre inden for hvert af dem,« siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

1) Spis grove, økologiske grøntsager

Forskere har mange gange slået fast, at det ville hjælpe på verdens udledning af drivhusgasser, hvis vi spiste meget mindre kød, end vi gør i dag.

Især køer kræver plads og energi, inden vi har omsat dem til spiseligt kød og fragtet dem ud på tallerkenerne – og så smider vi endda en stor del af maden videre ud i skraldespanden. (Få gode ideer til at begrænse madspild i en anden artikel.)

Vil du spise mindre kød og mere grønt på klimaets vegne, skal du til gengæld være opmærksom på, at det langt fra er ligegyldigt, hvilken type grønt du kaster dig over.

Agurk, tomat, salat og peberfrugt vil typisk være dyrket i et drivhus, som bruger meget energi til lys og varme. De kan strengt taget belaste klimaet lige så meget som kylling eller svinekød, beretter Michael Søgaard Jørgensen.

Derfor betyder ’mindre kød’ reelt ’spis flere grove grøntsager og rodfrugter’. Og gerne af den slags, vi kan dyrke på friland i Danmark, for eksempel kartofler, rødbeder, gulerod, pastinak og alle typer kål.

»Frilandsgrøntsagerne kan man dyrke en pæn del af året, og de kan ligge på lager. Samtidig har de et helt andet næringsindhold end de fleste drivhusgrøntsager, især agurk og tomat.«

»Du får væsentligt flere vitaminer og mineraler fra frilandsgrønt,« bemærker Michael Søgaard Jørgensen.

Hvis du køber grønt fra varmere lande i for eksempel Sydeuropa, er der større chance for, at du får grønt, som har vokset frit. Et groft overslag fra forskeren ud fra registreringer af tomater lyder, at 1/3 stammer fra drivhus, mens 2/3 kommer fra friland.

Til gengæld bruger man væsentligt flere pesticider i Sydeuropa, og det koster energi at transportere grøntsagerne nordpå.

Så hvis du bliver fristet af grønt fra Spanien, Italien og andre lande på varmere breddegrader, så sørg for, at det er økologisk, lyder rådet fra Michael Søgaard Jørgensen.

2) Drop bilen - i det mindste så tit, du kan

Det andet råd er lidt mere tricky, indrømmer Michael Søgaard Jørgensen.

Mange mennesker er afhængige af at transportere sig over lange afstande til og fra arbejde. Og det er ikke altid lige praktisk eller overskueligt at droppe bilen, selvom man gerne vil undgå at udlede de fossile brændstoffer, som langt de fleste biler er afhængige af for at komme frem.

»Men man kunne godt spørge sig selv, om man kan undvære den bil, man har stående, og som man ikke bruger så meget – og i stedet bruge mere cykel, mere kollektiv trafik eller måske leje en delebil eller endda tage en taxa en gang imellem.«

»Ingen tvivl om, at man kan spare rigtig meget energi på den konto,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Forskeren nævner forskellige konkrete muligheder for at få fingrene i en bil, når man har brug for den:

• Delebilsklubber - hvor du bestiller en bil til de dage, du har brug for den (eksempler i Silkeborg og Lyngby)
• Delebiler ad andre veje, for eksempel via Letsgo i København, Odense, Aarhus og Roskilde
• Gennem firmaer som DriveNow i København kan du leje biler med betaling pr. minut
• Du kan også få et lift eller leje dig ind i en privat bil gennem GoMore

Ligesom man altid kan leje biler gennem mere traditionelle udlejningsfirmaer som Avis og Hertz.

»Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor folk bor henne, og hvordan de får deres hverdag til at hænge sammen, så den kan være rigtigt svær. Men alt det her har noget potentiale, og jeg kan fortælle, at jeg personligt klarer mig fint uden egen bil,« siger Michael Søgaard Jørgensen, som bor på Amager ved København.

Du kan selv udveksle erfaringer med at komme uden om bilen - eller andre måder at give verden en hjælpende hånd - i vores Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

3) Tænk dig om, før du køber nyt til boligen

Michael Søgaard Jørgensen opfordrer desuden til, at vi overvejer en ekstra gang, om vi virkelig har brug for det nye stykke tøj, den nye køkkenmaskine eller det nye, smarte værktøj – eller om vi måske kan leje eller låne i stedet.

»Jeg vil anbefale, at man lige venter til i morgen med at købe og tænker sig om en ekstra gang. Måske kan man låne en boremaskine, en græsslåmaskine eller en foodprocessor af naboen eller i grundejerforeningen.«

»Der er et kæmpe potentiale for, at vi kan klare os med færre ting gennem låneordninger,« mener Michael Søgaard Jørgensen.

Du kan også overveje at leje værktøj og maskiner gennem butikker som Bauhaus, Silvan og Stark.

Alt for mange ting ender som skrald

Problemet er nemlig, at alle varer kræver råstoffer og energi at fremstille. Dermed sætter de et aftryk på miljøet og klimaet.

Tit ender vores impulskøb alligevel i hjørnet af et skab eller ude i skuret, enten fordi vi glemmer det, eller fordi det er gået i stykker. Måske smider vi det ud, fordi vi bare ikke rigtigt gider se på det mere.

Alt for sjældent giver vi os til at reparere.

Michael Søgaard Jørgensen har lavet en undersøgelse med Ingeniørforeningen.

Undersøgelsen viser, at 25-30 procent af reparationerne på vores varige forbrugsgoder – det vil sige computere, opvaskemaskiner, køleskabe og andet kram – bliver droppet, fordi det er for dyrt at få fixet.

»Det er virkelig et sted, det halter, men det er ikke så underligt. Lige nu bliver tingene produceret til østeuropæiske eller asiatiske lønninger, mens reparationer sker for danske lønninger.«

»Så kan man hurtigt få følelsen af, at en reparation koster næsten det samme som at købe en ny, som formentlig også vil holde i længere tid,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Flere skal vælge reparation

En typisk årsag til at droppe reparationen er, at en maskine kan være designet så tåbeligt, at det ifølge Michael Søgaard Jørgensen »nærmest koster 1.500 kroner at få en montør til at skifte fire beslag til 50 kroner, hvis der er problemer med vaskemaskinen«.

EU er så småt i gang med at lave regler, der skal forhindre den slags spild. I øjeblikket bliver der lavet krav til, at et nyt produkt kun kan komme på markedet, hvis det for eksempel er simpelt at skille ad og reparere, hvis professionelle reparatører kan få fat i reparationsvejledninger, og hvis det er let at få fat i reservedele.

»På den positive side viser det, at der er en udvikling på vej, og at man tager problemet seriøst. På den anden side går det for langsomt, fordi man tager det én produktgruppe ad gangen,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

.

Mens vi venter, kan du købe genbrugte genstande.

Det kunne for eksempel være gennem firmaer som Refurb eller Blue City, som sætter brugte computere, mobiltelefoner og lignende i stand og sælger dem videre med garanti.

Du kan også få hjælp til selv at lave reperationer hos Nettoparts.dk, som påstår, at det ikke er svært og i øvrigt kan gøres hurtigere, end hvis man skal vente på en reparatør.

Cirkulær økonomi kan være næste skridt

Michael Søgaard Jørgensen ser helst, at vi bliver ved at bruge ting, når vi har købt dem.

Ellers taler han varmt om såkaldt cirkulær økonomi, hvor man bliver ved at reparere og genbruge ting, så vi ikke behøver bruge energi og ressourcer på at lave nye.

»Vi er egentlig nået ret langt med tankerne, men vores måde at organisere det på er ikke rigtig fulgt med.«

»Vi skal til at finde ud af, hvordan vi kommer videre herfra på samfundsniveau, men individuelt tænker jeg, at de ting, jeg har nævnt her, kan man bare gå i gang med,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Du kan læse mere om potentialet i cirkulær økonomi i en anden artikel på Videnskab.dk.

Tidligere har en række andre forskere givet gode råd til en bedre verden ud fra deres forskning: