Klimaangst? Her er forskernes råd til at få håbet tilbage

Det vrimler med triste klimanyheder. Og udsigten til en fremtid præget af klimaforandringer bekymrer unge over hele verden, konkluderer et studie, der har undersøgt unges oplevelse af klimaangst.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet The Lancet Planetary Health, har forskerne sendt spørgeskemaer til 10.000 unge mennesker i alderen 16-25 år.

Svarene viser, at de unge, der kommer fra 10 forskellige lande, oplever følelser, som dækker over blandt andet vrede og afmagt, nedtrykthed og håbløshed.

De svære følelser viser sig på baggrund af de unges oplevelse af, at verdens ledere ikke formår at tage den nødvendige handling i forhold til den grønne omstilling.

Denne oplevelse viser sig for nogle som decideret angst.

Næsten 60 procent følte sig ’meget bekymrede’ eller ’ekstremt bekymrede’. Op mod 70 procent var bange eller triste, og 45 procent svarede, at deres følelser og tanker omkring klimaet havde negativ indflydelse på deres dagligdag.

»Det er virkelig højt, at 59 procent er ekstremt eller meget bekymrede. ‘Bekymret’ er selvfølgelig et relativt begreb, så selvom jeg tager forbehold for at forstå begreberne forkert, så synes jeg, det er heftige udtryk, der måles på,« siger Simon Elsborg Nygaard, ph.d. i bæredygtighedspsykologi, til Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at lave studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

»Forskerne har ikke lagt fingre imellem. Og når disse følelser kombineres med, at de unge ikke føler, at deres regeringer gør nok, så er det, der opstår en farlig psykologisk cocktail,« forklarer Simon Elsborg Nygaard, der også er selvstændig bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Men, hvad kan man så gøre ved det?

Man kan for eksempel supplere sin viden om udviklingen af den grønne omstilling med noget af alt det gode, der alt andet lige også foregår ude i verden. Det gennemgår vi i denne artikel.

Den politiske dagsorden er blevet grøn

Først og fremmest giver det Simon Elsborg Nygaard håb at tænke på, at vi har set markante forandringer i folks bevidsthed omkring klima ved de politiske valg.

Den grønne dagsorden har kronede tider, og folk er virkelig begyndt at stemme grønt.

Vi ser det på alle leder og kanter: Politikere taler om bæredygtighed, virksomheder kaster sig ind i klimakampen sammen med kommuner og enkeltindivider.

Det er blevet økonomisk at være en grøn virksomhed

Derudover er det positivt, at mange virksomheder har indset, at den grønne omstilling er den rigtige vej frem, både etisk og økonomisk set.

Simon Elsborg Nygaard har arbejdet med at hjælpe virksomheder med grøn omstilling, og som han siger:

»Jeg møder ikke mange, som siger: ‘Aj, det springer vi lige over’. Virksomhederne har set, hvor verden bevæger sig hen.«

»Skal man eksempelvis være leverandør til nogle af de store virksomheder med seriøse CO₂-mål, for eksempel Novo Nordisk, så hjælper det gevaldigt, hvis man selv er CO₂-neutral eller har reduceret sin udledning markant,« fortæller Simon Elsborg Nygaard.

»Og på sigt vil det sandsynligvis blive et krav, at man ikke belaster CO₂-budgettet hos for eksempel Novo Nordisk, når man leverer til dem,« fortsætter han.

Den grønne omstilling spreder sig ifølge ham som ringe i vandet ned gennem forsyningskæden. På samme tid kan man se, hvordan bæredygtige aktier er steget, og flere investeringsfonde vil kun have virksomheder i deres portefølje, hvis virksomhederne har en bæredygtig profil.

Noget andet, der gør Simon Elsborg Nygaard håbefuld, er begrebet ’divestment’.

»Det betyder, at eksempelvis pensionskasser i stigende grad frasælger sine investeringer i kul og olie. Ikke kun, fordi det er det moralsk og etisk bedste, men også fordi man begynder at mene, at det på lang sigt er en dårlig forretning med investering i kul og olie.«

Ifølge Simon Elsborg Nygaard er det et tegn på, at pengene flytter sig i den rigtige retning. Og ser man hvor pengene går hen, begynder man også at se, hvor samfundet går hen, siger han.

Vi har rammerne til at skabe ændringer

Det, at økonomien i stigende grad peger på og trækker samfundet i retning af grøn omstilling, er Simon Elsborg Nygaard ikke alene om at pointere.

»Jeg er enig i Simons vurdering af, at verden og økonomien går i den rigtige retning. Vi har aldrig haft bedre rammer, end vi har nu til at imødekomme en udfordring som den grønne omstilling. Vi må huske på, at vi har og har haft nogle virkelig gode år, rent økonomisk set,« fortæller Tooraj Jamasb til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Videnskab.dk giver unge en konstruktiv klimaserie på YouTube

Det at se det positive i den uoverskuelige klimasituation, vi står i, er dog ikke ensbetydende med, at du skal være en ligeglad jubeloptimist, understreger Simon Elsborg Nygaard.

Der kan også være noget givende og vigtigt i vores bekymring, da den kan lede til handling (se boksen under artiklen).

»Det er det vildt svære dilemma – at lære at leve med en bekymring, der er velbegrundet,« siger Simon Elsborg Nygaard.

»Det er en balancegang, for vi er nødt til at rumme en vis realisme og tage de svære fakta ind. Vi skal ikke fornægte de farer, der lurer på menneskeheden. Men heller ikke puste dem op og gøre dem større. Vi skal forsøge at være realistiske – altså et sted mellem at være pessimistiske og positive, og så handle på det.«

Med andre ord handler det om at huske at se det fulde billede.

Hvis du udelukkende forstår verden ud fra konfliktfyldte mediefortællinger, så tillader du kun dig selv en del af virkelighedens verdensbillede.

Ph.d. Emma Lawrence er tilknyttet afdelingen for medicin, kirurgi og kræft ved Imperial College, England. Hun arbejder på et projekt, der hedder Climate Cares, hvor hun forsker i unge og angst i forbindelse med klimaforandringer.

Og ligesom Simon Elsborg Nygaard understreger hun, at det er muligt at holde på både svære følelser, samtidig med man har et håb om en bedre fremtid.

»Det er ikke enten-eller, men det handler om at lære at afbalancere de to dele.«

I den forbindelse skal det nævnes, at Videnskab.dk tidligere har skrevet om Gapminder, der leverer fakta om verdens tilstand. Folk tænker nemlig generelt værre om verdens tilstand, end den egentlig er.

Vi har bevist, at vi kan løse vilde udfordringer, når vi skal

Simon Elsborg Nygaard kommer til slut med to opfordringer, der kan være en modvægt til magtesløsheden:

• Dét at handle i fællesskab med andre, der deler ens verdensbillede, har en positiv psykologisk effekt. Eksempelvis at gå til demonstration.
• Aktiv handling og deltagelse i fællesskaber har en positiv indflydelse på angst, og hvordan børn og unge overkommer bekymringer med klima.

»Vi kunne komme til Månen for 50 år siden, fordi vi ville. Så det vil sige, at tager vi os sammen – og arbejder sammen – så har vi som mennesker en enorm kreativitet, handlekraft og skaberkraft. Så hvis bare vi vil løse udfordringerne, så tror jeg på, vi kan, og vi kan gøre det hurtigt,« minder han om.

\ Læs mere

Red Verden: Videnskab.dk lancerer et nyt konstruktivt nyhedsbrev – tilmeld dig her

Handling og viden kan give dig meningen tilbage

Emma Lawrence bakker op om Simon Elsborg Nygaards udsagn, om at handling kan være vigtigt.

Hun fortæller, at der er en del forskning, der viser, at det opleves meningsfuldt, når man gør noget, der stemmer overens med ens værdier. Og det kan være positivt i forhold til klimaet og ens mentale velbefindende.

Hun mener samtidig, at det er vigtigt at vide noget om alle de gode ting, der sker; teknologi, fællesskaber der finder sammen, erhvervslivet og politikere der gør noget og skaber rammerne for en bedre fremtid.

»Når vi ved noget om alt det, videnskaben eller teknologierne gør, der sender os imod en god fremtid, så kan vi nemmere forestille os, hvordan den fremtid, vi ønsker, ser ud og skal se ud. Hvor klimaet er bedre, og verden er bedre for mennesker, der lever i den,« slutter hun.

\ Læs mere

5 ting, vi kan lære af Hans Rosling