Forestil dig en verden, hvor du kan storshoppe med ren samvittighed, fordi alt det materiale og emballage, du slæber med hjem og senere smider ud, bliver genanvendt.
En verden, hvor alt det, du i dag kyler i skralderen, ikke længere er affald, men materiale, der bliver brugt til at fremstille nye ting.
Utopi, tænker du måske.
Men Danmark og mange andre lande tager faktisk hele tiden små skridt mod en mere cirkulær økonomi, som det kaldes, når affald ikke bliver brændt af, men i stedet bliver anvendt til at lave ny emballage eller nye produkter.
I Københavns Kommune bliver alle hustande for eksempel opfordret til at sortere plastemballage fra deres husholdningsaffald, så plasten kan genanvendes. Kommunen står endda i spidsen for et EU-projekt, der skal fremme cirkulær økonomi.
Senest er regeringen kommet på banen med en national strategi på området.
Optimist: Det er et paradigmeskifte
Ambitionen er, at cirkulær økonomi, hvor materialer bliver genanvendt, på sigt skal afløse den lineære, hvor materiale kun bliver brugt én gang, hvorefter det bliver brændt af og omdannet til energi.
Når vi genanvender materialerne, kan vores forbrug, som bare er vokset og vokset i det seneste århundrede, blive bæredygtigt, lyder det fra optimisterne, som mener, at cirkulær økonomi kan være løsningen på mange af vores miljøproblemer.
»Normalt er jeg påpasselig med at bruge ordet paradigmeskifte. Men når vi snakker om cirkulær økonomi, snakker vi vitterligt om et paradigmeskifte,« siger en af dem, lektor Jesper Clement, der forsker i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School (CBS).

Produktionen skal omlægges
I en verden, hvor cirkulær økonomi har afløst den lineære, er der ingen affald, for alle de molekyler, materialer består af, går tilbage i kredsløbet og bliver genanvendt, siger Jesper Clement.
Med cirkulær økonomi kan vi – ifølge Jesper Clement – fortsat have et højt forbrug uden at belaste miljøet, hvis:
- Man bruger vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer til at generere den energi, der skal til for at sortere og omdanne gammelt materiale til nyt.
- Designere og producenter bruger kvalitetsmateriale, der ikke bliver slidt op, og som er nemt at genanvende.
- Borgerne er med på idéen om at sortere affald og købe materiale, der egner sig til at blive genanvendt.
»Hvis cirklen kører optimalt, består materialerne, og ingen molekyler forsvinder i processen. Så vil der være tæt på 100 procent genanvendelighed,« siger Jesper Clement.
\ Stort tema i gang
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden, blandt andet ved hjælp af grøn energi.
Hvad siger videnskaben?
Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.
Selv organisk materiale, for eksempel vores afføring, vil i en fuldbyrdet cirkulær økonomi gå tilbage i kredsløbet, siger Jesper Clement.
»Vores lort kan bruges som gødning på markerne. Hvis vi i alle sammenhænge kan sikre, at alle molekyler kommer tilbage til udgangspunktet, er der ingen spild.«
Du skal også sætte forbruget ned
Men klap lige hesten! Ikke alle forskere er lige så idealistiske som Jesper Clement. Bæredygtige shoppeture og genanvendelig lort er ikke lige om hjørnet. Og det er langt fra alle materialer, der kan genanvendes, pointerer andre.
Du er nødt til at begrænse dit forbrug og dermed din affaldsmængde, hvis du vil have nogenlunde grøn samvittighed, siger en professor, der forsker i miljørigtig genanvendelse.
»Folk har ofte en meget idealiseret forestilling om cirkulær økonomi,« siger professoren Thomas Fruergaard Astrup fra Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Cirkulær økonomi kommer aldrig til at fungere som et lukket kredsløb, hvor alle materialer bliver brugt igen, og intet går tabt, vurderer han.
»Nogle har en forestilling om, at alle materialer kan blive ved med at cirkulere uden tab, men sådan er fysikken ikke indrettet. Hvis den var, ville vi have opfundet en evighedsmaskine,« siger Thomas Fruergaard Astrup.
Meget materiale kan ikke genanvendes

\ Genanvendelse, der virker
Danmark og mange andre lande har i årevis genanvendt papir, pap og metal.
På europæisk plan stammer omkring halvdelen af al papirproduktion fra returpapir.
»Papirloopet er et genialt eksempel på cirkulær økonomi, der allerede fungerede, før man overhovedet introducerede begrebet,« siger Thomas Fruergaard Astrup.
Dårlig kvalitet sorteres fra
Hvis produkter består af mange forskellige materialer – for eksempel forskellige slags plast eller papir – er genanvendelsesprocessen besværlig, fordi materialerne skal skilles ad for at kunne genanvendes. En masse materiale går tabt i processen.
Især plast er besværligt at genanvende, siger Thomas Fruergaard Astrup.
»Man er hæmmet af, at der bliver anvendt så mange forskellige varianter af plast. De forskellige plast-varianter skal sorteres og skilles ad, før nogle af dem kan genanvendes. Jo mere man skal sortere plasten, desto større er de miljømæssige omkostninger,« siger Thomas Fruergaard Astrup og fortsætter:
»Mange af de plasttyper, der bliver brugt i dag, er af så dårlig kvalitet, at de ikke egner sig ikke til at blive smeltet om og anvendt igen. De bliver sorteret fra og smidt ud.«
I boksen under artiklen kan du læse om, hvad der sker med den plast, du putter i plastcontaineren, hvis du sorterer dit husholdningsaffald.
\ Læs mere
Stil krav til producenterne!
Hvis genanvendelsesprocessen skal fungere med mindre spild end i dag, skal industrien:
- Bruge plast af høj kvalitet, så det kan genanvendes
- Nøjes med at bruge nogle få forskellige typer plast
- Stoppe med at blande forskellige typer plast sammen i et produkt
- Ikke lave emballage, der består af forskellige materialer, for eksempel plast, folie og papir.
»Hvis industrien kun brugte for eksempel fem forskellige typer plast af høj kvalitet, ville genanvendelsesprocessen være langt mere bæredygtig,« siger Thomas Fruergaard Astrup og fortsætter:
»Men det vil kræve, at politikere og forbrugere lægger pres på producenterne. Det er ikke nok at lave en strategi om, at vi skal have cirkulære forretningsmodeller. Man er nødt til også at stille krav til virksomhederne om, at der skal være miljømæssige gevinster. Ellers risikerer vi at gøre noget, der skader miljøet, mere end det gavner.«
Økonomien skal være langsommere

Cirkulær økonomi kan næppe redde verden, siger også lektor Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i cirkulær økonomi og bæredygtighed.
»Det er fint, at regeringen har lavet en strategi for cirkulær økonomi, men det er ikke rigtigt noget, der rykker noget,« vurderer Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Økonomien skal ikke kun være cirkulær, den skal også være langsommere, siger lektoren. Det vil sige, at vi skal bruge de ting, vi køber, i længere tid, før vi smider dem ud og køber nye.
Derfor skal der også stilles krav til fabrikanter om, at produkterne skal holde længere og være nemmere at reparere.
Produkter skal holde længere
I dag bliver der solgt alt for mange varer, for eksempel elektronik og tøj, som går for hurtigt i stykker. Ofte er varerne så billige, at det ikke kan betale sig at reparere dem, siger Michael Søgaard Jørgensen og fortsætter:
»En ambitiøs og proaktiv strategi for cirkulær økonomi bør have et stærkt fokus på at undgå at skabe affald ved at forlænge produkters levetid og øge udnyttelsen af produkter gennem forskellige former for deleøkonomi.«
Summa summarum – hvis du vil gøre dit forbrug mere miljøvenligt, bør du:
- Nedsætte dit forbrug.
- Kun købe produkter, der holder længe og er nemme at genanvende (et par huskeregler: Hård plast er mere genanvendeligt end blød plast. Når flere typer materiale er blandet sammen, som for eksempel en mælkekarton med plastiklåg, er det besværligt at genanvende).
- Sortere dit affald så godt som muligt.
- Blive aktivist og lægge pres på producenterne.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Plast rejser til udlandet for at blive genanvendt
Hvis du bor i en kommune med plastsortering, bliver det, du smider i plastcontaineren, kørt til et sorteringsanlæg.
På sorteringsanlægget bliver alt, der er ikke er lavet af plast, men som alligevel er røget i plastcontaineren, sorteret fra og sendt til forbrænding eller genanvendelse.
De forskellige typer plast, der er tilovers, bliver presset sammen og kørt videre til større sorteringsanlæg, primært i udlandet, for eksempel Tyskland og Sverige. Her bliver plastmaterialet sorteret efter kvalitet og type.
Meget plast er af for dårlig kvalitet til genanvendelse
Langt de fleste plasttyper er af så dårlig kvalitet, at de ikke egner sig til at blive genanvendt. De bliver sorteret fra.
»Man ender med at have små stumper plast af samme type, måske sorteret i farver. Stumperne smelter man om til små piller, som man sælger til industrien,« forklarer Thomas Fruergaard Astrup.
De store mængder plast, som ikke kan genanvendes, fordi kvaliteten er for dårlig, ryger på forbrændingsanstalten, hvor det bliver omdannet til energi.
»Når man taler om, hvor meget der genanvendes, skal man se på alle aktørerne i kæden og de tab, de må have undervejs. Det er langt fra hele den bunke, man samler ind hos husstandene, der bliver genanvendt,« siger Thomas Fruergaard Astrup.