Hvis man vil have et eksempel på, at mennesket gennem udledning af CO2 er i færd med at skubbe klimaet ud over et såkaldt ‘tipping point’, skal man ikke kigge længere end til Sydøstgrønland.
Her har hav-forholdene nu ændret sig så meget, at arter som narhval og hvalros er flyttet derfra og nok aldrig vender tilbage. Samtidig trækker arter som pukkelhval og spækhugger dertil i stadigt større mængder.
\ Klimaets ‘tipping points’
‘Tipping points’ betegner markante ændringer på kloden forårsaget af klimaforandringer – ændringer, som det er svært eller umuligt at omvende, når de først er sket, og som vil bidrage yderligere til en negativ udvikling for livet på Jorden.
Eksempler på ‘tipping points’ er:
- Afsmeltning af Indlandsisen
- Koralrevenes død
- Optøningen af verdens permafrost
- Savannisering af Amazonas-regnskoven
Kilde: Earth.org
Det fremgår af et nyt studie, der har sammenlignet data om forskellige arter med målinger af ismængder og havtemperaturer henover cirka 200 år.
Studiet stiller skarpt på ændringerne i, hvilke arter der udgør ‘toppen af fødekæden’ i økosystemet. Det gør det til ét af få studier, der viser deciderede forandringer som resultat af global opvarmning.
Forandringerne er sandsynligvis permanente; det, forskere refererer til som et ‘tipping point’.
»Det er et grundigt og utroligt vigtigt studie, ikke kun, fordi det påpeger ændringer lokalt, men fordi de ændringer er et godt eksempel på den effekt for resten af Arktis, som klimaforandringerne har,« siger Mikael Kristian Sejr, professor på Aarhus Universitets Arktiske Forskningscenter, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
Regime-skifte i det sydøstgrønlandske hav
Studiet har fokuseret på økologiske forandringer i sydøstgrønlandske havmiljøer, der historisk har indeholdt en del hav-is.
Dét har imidlertid ændret sig, især om sommeren, hvor isen er så godt som forsvundet. Det har tiltrukket arter, der normalt lever længere sydpå og trives uden for meget hav-is.
Store mængder af fin- og pukkelhvaler, samt visse fiskearter, spækhuggere og hvidnæser (Lagenorhynchus albirostris; en art delfin) har indtaget økosystemet, især i de seneste årtier.
»Vi har også set blåfinnet tun, der først blev fanget i området i 2012 og har været der mange år siden da,« forklarer Brian MacKenzie, professor på Danmarks Tekniske Universitets Nationale Institut for Akvatiske Ressourcer og medforfatter til den videnskabelige artikel.
Samtidig er hvalrossen og narhvalen, der tidligere har levet i området, blevet færre og færre, da de trækker nordpå, hvor der er mere is.
Studiet har fokuseret på de store arter fra de højere trofiske niveauer (det, mange af os kalder ‘led i fødekæden’), dels fordi de er nemmere at observere, men også fordi et skifte i deres bestande er en god indikator for store ændringer.
»Arter i de højeste led i fødekæden er meget afhængige og bliver nemt påvirket af arter fra de lavere led. Kan man observere forandringer i dem, gælder det nok også for andre dele af økosystemet,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.
Mangel på data gør studier sjældne
Til målingerne af is-mængderne i havområdet har forskerne bag studiet benyttet sig af satellit-data.
Men da disse ikke rækker langt tilbage, har forskerne også været nødt til at bruge ældre observationer, der går helt tilbage til år 1820.
Data viser virkelig dramatiske ændringer i mængden af hav-is, der driver ud i det sydøst-grønlandske hav nordfra, hvilket økosystemet er meget afhængigt af.
Der er begrænset data om fiskebestande i området, men top-rovdyr såsom havpattedyr giver godt indblik i økosystemets tilstand, selvom det også har været vanskeligt at samle data om deres bestande.
Det skyldes blandt andet, at der ikke er lavet så mange videnskabelige optællinger af dem, især fordi det er dyrt, fordi områderne ligger afsides og på grund af den tidligere store mængde hav-is.
Derfor har studiet også været afhængigt af fangstdata fra lokale jægere og fiskere. Den type data kan være en solid indikator for enkelte arters relative antal, da jægerne og fiskerne jager og fanger de arter, der er mest tilgængelige for dem.
»Og for arter som hvalros og narhval – der historisk generelt ikke har været fangst-kvoter på – har der ikke været grund til at underrapportere fangst-tal,« siger Brian MacKenzie.
Men studiets emne og det, at manglen på data har gjort denne type undersøgelser svære, er ifølge Mikael Kristian Sejr netop det, der gør det så vigtigt:
»Det er virkelig vigtigt at se, hvordan arktiske økosystemer bliver påvirket af klima, og da studier af denne type er begrænset af datamangel, kan man kun byde dem velkommen.«
Forandringerne er ikke så lokale, som de ser ud
Selvom forskningen her fokuserer på havet ved Sydøstgrønland, viser studiet faktisk netop, hvor vidtrækkende klimaforandringernes konsekvenser kan være.
Hav-isen, som har så stor effekt på det studerede område, kommer nemlig fra havstrømmen Beaufort Gyre, der producerer tyk is henover flere år ud fra Alaskas nordlige kyster.
Herfra rejser den blandt andet nord om Grønland og driver mod det undersøgte havområde gennem Fram-strædet, der ligger mellem Grønland og Svalbard.
»Det viser netop, at der kan ske vidtrækkende og uventede effekter på grund af klimaforandringer,« påpeger Mads Peter Heide-Jørgensen.
Da store dele af Grønlands befolkning er ganske afhængige af lokale arter, er det vigtigt at kunne danne et billede af, hvordan økosystemerne vil ændre sig i takt med stadige temperaturstigninger.
»Studiet udgør et virkelig relevant eksempel for resten af Grønland, fordi det netop varsler om, hvor meget tingene kan forandre sig, hvis ikke klimaet forvaltes bedre,« forklarer Mikael Kristian Sejr.
Skal tendensen vendes eller bremses, så hav-isen vender tilbage, kræver det, at global opvarmning vendes til global afkøling, lyder det fra forskerne.
Lige nu er kloden i stedet på kurs mod højere temperaturer ud over de 1,5-2,0 graders stigning, der blev vedtaget i Paris-aftalen. Det kan du læse mere om i blandt andet denne artikel.
