Man skulle næsten tro, at Antarktis og Indlandsisen smelter om kap. Et kapløb, hvor ingen i sidste ende håber på en vinder.
Forleden skrev vi på Videnskab.dk, at Indlandsisen kryber tilbage med rekordfart. Nu viser et nyt studie i tidsskriftet Nature, at det også står skidt til på Antarktis tæt på Sydpolen.
Som en konsekvens af afsmeltningen på Antarktis kigger vi i det næste århundrede ind i 2,5 meters havstigning globalt, også selv om vi skulle leve op til Parisaftalen, konkluderer studiet.
Studiet viser, hvor hurtigt Antarktis smelter ved forskellige temperaturstigninger, og hvordan det vil bidrage til havstigningerne i fremtiden. Og her vil Danmark være udsat.
»Afsmeltningen af Indlandsisen vil primært påvirke den sydlige halvkugle, mens vi i Danmark vil føle konsekvenser fra Antarktis,« forklarer Ruth Mottram, der er glaciolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og ikke har deltaget i studiet.
Kort sagt har forskerne bag lavet modelberegninger over, hvor meget vi kan forvente, at isen på Antarktis smelter, og den nedslående melding er samtidig, iskappen formentlig ikke vil vokse tilbage til tidligere størrelse (se faktaboks)
Understreger, vi skal have fokus på Antarktis
Det er imidlertid ikke sådan, at havstigningerne vil ske over natten. De vil strække sig længere end dette århundrede og afhænge af, hvor meget temperaturen stiger, viser studiet.
Ifølge to klimaforskere, Videnskab.dk har talt med, understreger de nye resultater, at vi skal holde et vågent øje med Antarktis.
\ Sådan har forskerne gjort
I studiet giver forskerne ingen konkrete årstal på havstigningerne. Men via modeller ser de på, hvor hurtigt Antarktis smelter ved forskellige temperaturstigninger, som vi muligvis kigger ind i omkring 2100 og efter.
Forskerne bruger blandt andet observationer og satellitundersøgelser af Antarktis, når de skal modellere fremtidensscenarierne for afsmeltningen af Antarktis.
Derudover kan forskerne, ved at studere billeder af blandt andet gletsjere, beregne, hvor meget mindre gletsjerne er blevet, siden sidste billede blev taget.
I studiet kommer forskerne ligeledes frem til, at hvis temperaturerne stiger fire grader over det førindustrielle niveau, hvilke nogle undersøgelser indikerer, kan vandstandene stige 6,5 meter – alene på grund af den smeltede is fra Antarktis.
Mere end halvdelen af Jordens ferskvandsressourcer er i dag bundet op på Antarktisisen.
Ruth Mottram uddyber, at det er et meget veludført studiet, der er linje med tidligere forskning.
»Det interessante ved det nye studie i Nature er især, at de kigger længere ud i fremtiden og viser, at havstigningerne ikke bare stopper i 2100. Det tager rigtig lang tid, før et klimasystem tilpasser sig,« siger Ruth Mottram, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Hun minder imidlertid om, at der stadig er meget, vi ikke ved om dynamikkerne på Antarktis.
»Der er mange usikkerheder omkring Antarktis, da vores observationer ikke går så langt tilbage i tiden som andre steder i verden, men vi skal virkelig holde øje med Antarktis, fordi afsmeltningen herfra i høj grad påvirker Danmark,« forklarer Ruth Mottram.
Klimaforskeren har tidligere været involveret i et andet studie om, at isen i både Grønland og Antarktis smelter med en hastighed, som er forudsagt i FN’s værste scenarie.
Danmark står for skud
Men hvorfor hiver forskerne Danmark ind i ligningen, når det kommer til noget så fjernt som Antarktis?
Af den simple årsag, at når Antarktis smelter, vil havstigningerne særligt ramme den nordlige halvkugle – og dermed Danmark, fastslår Ruth Mottram.
»Det er ikke så intuitivt, og de fleste tænker jo nok, at den nærmeste ismasse vil påvirke os i Danmark, men det er ikke helt rigtigt,« konstaterer klimaforskeren.
Groft sagt påvirker massen af is fra Grønland og Antarktis havet, som andre masser gør det, fordi tyngdekraften tiltrækker vandet. I og med isen smelter, bliver tyngdekraften så mindre.
Du skal altså forestille dig, at når isen smelter, løfter landet sig. Samtidig bliver der så mindre is til at ’holde på vandet’, og vandstanden omkring iskapperne vil så i sidste ende falde og stige længere væk fra land.
Shfaqat Abbas Khan er helt enig i, at vi i Danmark skal holde nøje øje med udviklingen i Antarktis, der går bekymrende stærkt.
»Vi skal virkelig være bekymrede for Antarktis, for den vil påvirke os i høj grad. Det kan gå ekstremt hurtigt, og tidshorisonterne kan hele tiden rykke sig, når tunge systemer kollapser, og det er derfor studier som det i Nature er så vigtigt.«
I Nature-studiet fremgår det, at hvis temperaturerne stiger til fire grader over det førindustrielle niveau, kan vandstandene stige 6,5 meter – alene på grund af den smeltede is fra Antarktis. Under artiklen kan du læse mere om, hvad Videnskab.dk tidligere har skrevet om afslemtningen af Antarktis og havstininger.
\ Læs mere
Vi er selv en del af løsningen
Ifølge forskerne er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt Antarktis kommer til at ændre sig, men i højere grad hvornår.
»Jo hurtigere, vi gør noget, jo mere kan man være med til at forsinke nogle af de her processer i klimasystemerne, men det afhænger af temperaturen, og hvor meget den stiger,« understreger Shfaqat Abbas Khan.
Ruth Mottram er enig. Og vi skal til at forberede os på havstigninger, ligesom især Holland er i gang med, fremhæver klimaforskeren.
»Vi kan forsinke processerne, hvis vi får bremset den globale opvarmning, men i Danmark skal vi også forberede os på, at havet stiger,« siger Ruth Mottram.
En ting, der imidlertid er vigtig at huske på, når det kommer til Antarktis, er vejrforholdene. De er utrolig dynamiske, eksempelvis kan niveauet af ozon i atmosfæren ændre vindforholdene over Antarktis – og dermed temperaturen, tilføjer Ruth Mottram.
»For at få en bedre forståelse af vejrdynamikkerne er man nu i stigende grad begyndt at rette blikket mod Antarktis, og vores data og observationer fra satellitter i områder bliver efterhånden bedre og mere præcise. Men lige nu er det primært lande med en stor økonomi, der har råd til at de store forskningsprojekter omkring Sydpolen,« slutter Shfaqat Abbas Khan.
\ Vi skal forberede os på havstigninger
Som forskerne understreger, er der er en række udfordringer forbundet med at forske i Antarktis.
Men ifølge Shfaqat Abbas Khan ved vi efterhånden så meget, at man med sikkerhed kan sige, at områder vil kollapse og bidrage til havstigninger.
Tidligere har vi på Videnskab.dk eksempelvis beskrevet, hvordan en af de helt store gletsjere står til at kollapse og flyde ud i havet.
»Det svære er at fastslå tidshorisonten. Hvor slemt det så bliver i fremtiden, kommer jo i høj grad an på, hvor hurtigt vi gør noget for at vende udviklingen,« understreger Shfaqat Abbas Khan.
Når først drivhusgasserne arbejder på at varme Jorden op, stopper de ikke igen, og så kan kun tid i form af tusindvis af år ændre på tingene og få kølet Jorden ned igen, supplerer Ruth Mottram.
Både Ruth Mottram og Shfaqat Abbas Khan mener, at vi inden år 2100 formentlig skal forberede os på op til en meter havstigninger i Danmark, og Ruth Mottram er netop en del af et forskningsprojekt, der skal komme det til tal nærmer.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan afsmeltningen fra Antarktis de seneste 5 år har lydt på 219 milliarder ton is om året, hvilket har givet årlige globale vandstandsstigninger på gennemsnitligt 0,3 millimeter.
