En enkeltstart er en kamp mod tiden og samtidig en kamp med en selv. Det er en meget fysisk krævende disciplin, hvor rytteren skal forsøge at disponere sin indsats således, at gennemsnitsfarten bliver højest mulig henover distancen.
Man opnår ikke den hurtigste tid i en enkeltstart ved at cykle alt, hvad man kan fra starten af og forsøge at holde en (for) høj udgangsfart hele vejen.
Alligevel er det en udbredt fejl, ikke mindst blandt motionister. Årsagen er, at kroppens energisystemer vil tillade, at man kan køre en del hurtigere i begyndelsen i forhold til i slutningen af enkeltstarten. Den slags frister.
Prisen for et for hårdt udlæg bliver, at rytteren må sænke farten en del til sidst, hvilket går ud over gennemsnitsfarten.
Forskere: Tramp til opad og spar kræfter nedad
Et hold britiske forskere har undersøgt pacingstrategi i simulerede tidskørsler (på et cykelergometer), som indeholdt strækninger op og ned ad bakker. To pacingstrategier blev sammenlignet.
I den ene strategi skulle rytterne holde en konstant arbejdseffekt (power), mens de i den anden skulle øge arbejdseffekten en anelse, når det gik opad og til gengæld reducere lidt nedad.
\ Læs mere
Det viste sig, at pacingstrategien med den variable arbejdseffekt var bedst.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Med andre ord tyder det på, at det kan betale sig at cykle lidt mere til opad og til gengæld spare lidt på indsatsen nedad, hvis man skal køre en kuperet enkeltstart hurtigst muligt.
Det hele handler ikke om watt-måleren
Chris Anker Sørensen fortæller i videoen for oven om, hvordan Tour de France-ryttere bruger watt-måleren på deres cykel til at pace sig selv korrekt, i stedet for bare at fyre alle kræfterne af på én gang.
Men selvom pacingstrategien er vigtig, så spiller ens fingerspidsfornemmelse stadig en rolle selv for de mest kyniske og kontrollerede ryttere.
\ Læs mere
\ Etapeprofil – 20. etape
Inden feltet i morgen rammer afslutningen på Champs-Élysées, skal de igennem denne 31 kilometer lange enkeltstart. Hvis klassementet ligger tæt på dette tidspunkt, kan etapen få afgørende betydning. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
