Undersøgelser har vist, at erfarne udholdenhedsatleter som for eksempel cykelryttere og maratonløbere ikke indtager tilstrækkelig med energi under langvarig aktivitet, hvis de selv skal stå for det.
I tråd med dette har en undersøgelse vist, at man kunne hjælpe trænede cykelryttere (altså ikke elite, men gode motionister) til at forbedre sig med hele otte minutter på en 48 kilometer enkeltstart ved at hjælpe dem med energiindtaget.
Otte minutter vil typisk være forskellen mellem at blive nr. 1 og havne i den meget tunge ende på en Tour de France-enkeltstart af den længde.
Enkeltstarten blev afviklet i direkte forlængelse af 80 kilometers cykling. Hjælpen til rytterne bestod i, at de undervejs på hele cykelturen blev opfordret til at indtage en videnskabeligt baseret mængde af væske og energi.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Sammenligningsgrundlaget var en test, som kun adskilte sig ved, at rytterne i den indtog deres egen selvvalgte mængde væske og energi.
Det er altså bedre for cykelrytterens præstation, hvis vedkommende lader videnskaben udpege menuen.
Vanvittigt vigtig med vand
Det kan være svært at indtage nok væske og føde, når man sidder ude på ruten og hiver efter vejret.
I videoen fortæller Chris Anker Sørensen, hvor vigtigt det er, at man husker at drikke og spise undervejs, også selvom det er ubekvemt at skulle hente vand hele tiden.
\ Etapeprofil – 17. etape
Med sine kun 65 kilometer er dagens etape den korteste etape med samlet start i 30 år. Til gengæld er der ikke meget flad vej i denne rute gennem Pyrenæerne. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France