Når du cykler, tænker du sikkert ikke specielt over, hvilken pedalfrekvens du cykler med – dvs., hvor hurtigt du drejer pedalerne rundt.
Det gælder formentligt især, når du cykler intensivt. I dén situation har du sikkert nok af andre væsentlige input at fokusere på – som for eksempel hvor anstrengende det føles.
Nyere forskning peger da også på, at den selvvalgte pedalfrekvens kan være meget påvirket af output fra såkaldte centrale mønstergeneratorer i rygmarven.
Disse mønstergeneratorer – eller rytmebokse om du vil – består af neurale netværk af nerveceller, og de kan generere rytmiske bevægelser. De centrale mønstergeneratorer fungerer i et samspil med sensorisk feedback samt input fra hjernen.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Bjarne Riis var kendt for at køre på ’den store klinge’ og havde dermed en lav pedalfrekvens, mens eksempelvis Lance Armstrong og Chris Froome henholdsvis kørte og kører med en meget høj pedalfrekvens.
Én stil er ifølge rytterne bedre til at få syren ud af benene end andre. Men hvilken? Se med ovenfor og få svaret fra Chris Anker Sørensen.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Etapeprofil - 7. etape
Dagens etape er en flad etape på 231 km, der kører fra Fougères til Chartres. Her er der en god chance for, at det ender med en massespurt. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
