Når de kvindelige atleter til OL i Paris 2024 laver længdespring eller 100-meter-løb har flere af dem halvløst-hår, kunstige negle og personlige smykker på.
Tendensen gælder ikke kun de kvindelige atleter. Eksempelvis bærer Noah Lyles, der netop har vundet guld for sin 100-meter-sprint, ved nogle stævner perler i sine løse dreadlocks.
Men rent fysiologisk i forhold til sportspræstationen er det ikke en god idé at have håret hængende løst og flagrende i vinden. Det konkluderer et nyt studie udført af europæiske forskere.
De franske, britiske og skotske forskere har blandt andet undersøgt effekten af vindmodstand ved forskellige frisurer i disciplinen længdespring.
Ved at undersøge 10 forskellige frisurer på mannequindukker i en vindtunnel har forskerne kunnet afgøre, hvordan vindmodstanden påvirkes af de forskellige typer hår – se hvilke typer hår, der er undersøgt på billedet herunder.
Deres resultater viser, at det optimale ville være en badehætte, der helt lukker håret inde. For håret i sig selv øger vindmodstanden med mellem 2,3 og 8,7 procent. De værste frisurer er langt- eller semilangt krøllet hår, hvor hår, der er samlet i en knold bag på hovedet, gav mindst mulig vindmodstand.
Et andet aspekt, som også påvirker atleternes præstation, er tøjet. Ifølge forskerne kan længdespringere reducere vindmodstanden med 27,9 procent, hvis de vælger tætsiddende tøj i stedet for løst tøj.
En dårlig hår-dag kan koste dyrt
Ifølge forskerne kan det koste en længdespringer guldmedaljen, hvis vedkommende har tøj eller frisure, der giver for meget vindmodstand. De vurderer faktisk, at en dårlig hårdag sammen med det forkerte outfit kan koste hele 10 centimeter af længden på deres spring.
At frit flagrende hår og løst tøj kan være problematisk for atleter, giver god mening ifølge Ernst Albin Hansen, der er docent på professionshøjskolen Absalon, hvor han forsker og underviser i blandt andet bevægelse, biomekanik og rehabilitering.
»Min vurdering er helt klart også, at det kan være afgørende, hvordan håret sidder, hvad tøj man har på, eller hvilke smykker man bærer,« siger han.
Det nye studie er da også »veludført« og kan i princippet overføres til andre dele af atletikken, lyder det fra Ernst Albin Hansen.
»Vi havde en meget tæt afgørelse den anden dag i herrernes 100-meter-løb. Noah Lyles vandt, men man skulle helt ud i tredje decimal for at finde forskellen på ham og nummer to,« siger han og tilføjer:
»Når man er helt derude, hvor man vinder med fem tusindedele af et sekund, er det de små ting, der er afgørende. Og så kan en badehætte, der lukker håret inde, være ret essentiel«.
Det er nemlig især ved sportsgrene, hvor der er høj hastighed, at tøj, smykker og hår kan blive udslagsgivende for resultatet, forklarer Ernst Albin Hansen.
»Når det gælder discipliner, hvor atleter bevæger sig med mere end 20 kilometer i timen, bliver vindmodstand en væsentlig faktor. Så rent matematisk og mekanisk gør det dig langsommere, hvis du har smykker eller løsthængende hår.«
I disciplinen banecykling, hvor danske Julie Norman Leth blandt andet skal repræsentere Danmark, vil det være meget få, der bærer smykker eller har håret hængende udenfor cykelhjelmen, pointerer Ernst Albin Hansen.
»Når du kommer helt op på mellem 50 og 70 kilometer i timen, går det simpelthen ikke at have udstyr på, der kan gøre dig markant mere langsom.«
Psykologien påvirker præstationen
Alligevel er der altså flere atleter, der imponerer med mere end den sportslige præstation. Eksempelvis er den amerikanske sprintløber Sha'Carri Richardson kendt for sine lange kunstige og dekorerede negle. Der findes endda ifølge The Guardian en neglesalon i OL-byen i Paris.
Hvordan vi har det med os selv og vores udseende, kan da også have en positiv effekt på vores præstation på banen, lyder forklaringen fra Henrik Høgh Olesen, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
»Jo mere du føler, at du har gjort alt, der er muligt for at klare din disciplin til det ypperste, des bedre præstation, kan man forestille sig. Når tøjet er rigtigt og håret sidder perfekt, så har du meget mere selvtillid, end hvis du ligner noget, katten har slæbt ind,« siger han.
Det handler om at booste sin selvtillid, og her kan udseende være én måde at fremme præstationen på, uddyber Henrik Høgh Olesen.
»Hvis du tror på, at det har en effekt, at du har de helt rigtige øreringe på, så virker det. Det er en slags placebo-effekt på linje med, at du giver en cykelrytter en kalktablet og siger, at den vil få rytteren til at yde tre procent mere. Det kan have en enorm effekt,« forklarer han.
Overtro og magisk tænkning
Flere atleter bruger smykker og ritualer for at pumpe sig selv op mentalt, forklarer også Reinhard Stelter, der er professor i idrætspsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
»Nogle har altid den halskæde på, som de har fået af kæresten, eller lige præcis den trøje, som de vandt guld i ved sidste OL. Genstandene bliver en slags lykkeamuletter – hvis jeg har dem på, kan intet gå galt,« siger han.
Mange sportsudøvere er underlagt den her form for ’magisk tænkning’ eller overtro, lyder det fra Henrik Høgh Olesen.
»Vi tror, vi kan kontrollere en masse ting, som vi egentlig ikke kan. Men idéen om, at et ritual virker, kan flytte bjerge og gøre, at vi faktisk præsterer exceptionelt godt,« siger han og fortsætter:
»Hvis du går ind i et omklædningsrum med sportsudøvere i topklasse, vil der være fyldt med forskellige ritualer, hvor folk skal tage den højre sok på først, eller binde snørebåndet på en særlig måde.«
Egentlig er det en form for tvangsneurose, mener Henrik Høgh Olesen.
»Men den virker måske.«
Atleter er en vare
Udover at der kan være nogle psykologiske og mentale gevinster ved at føle sig smuk eller have lykkeamuletten med i lommen, er der også et andet aspekt, der påvirker, hvordan atleterne klæder sig og fremstår.
Atletik er nemlig også »iskold business« lyder det fra de tre eksperter.
»Atleterne har brug for at have mange følgere på sociale medier, så de kan tiltrække sponsorer og få penge for at træne. Og her hjælper et godt udseende. På den måde er atleter en vare med en særlig brandfortælling,« forklarer Reinhard Stelter.
Sponsorer er interesserede i at få deres brand ud til så mange som muligt, så der betyder følgere på Instagram og Facebook og personlig fremtoning meget, forklarer også Ernst Albin Hansen.
»Det betyder noget, hvor lækker du er, når du optræder på billeder. Et godt udseende kan give flere sponsorater. Og hvis du har gode sponsorer, får du mange penge, og så kan du træne bedre steder. Så det hele hænger sammen og er ret komplekst,« siger han.
Sidst er det værd at nævne, at atleter er mennesker ligesom os andre, der går mere eller mindre op i deres eget udseende.
»Og når vi andre går op i vores udseende, er det vel ikke så mærkeligt, at atleter også gør?« slutter Henrik Høgh Olesen.
Denne artikel er opdateret med det nye studie den 08.08.24
