Giver cykling prostatakræft?

I forskningsverdenen har der været spekuleret i, at der muligvis kunne være en sammenhæng mellem cykling og prostatakræft. Derfor satte en gruppe canadiske forskere sig for at undersøge sagen grundigt.

Metoden, de anvendte, bestod i at søge efter originalstudier i litteraturdatabaser og samlet analysere resultaterne fra de fundne originalstudier – altså en såkaldt metanalyse. De originalstudier, som forskerne søgte efter, var alle fokuseret på sammenhængen mellem cykling og en blod-biomarkør for prostatakræft.

I alt fandt forskerne otte originalstudier, som tilsammen havde involveret over 900 mænd. På baggrund af forskernes analyse konkluderede de, at der ikke er nogen effekt af cykling på en blod-biomarkør for prostatakræft.

\ ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Samtidig gjorde forskerne dog opmærksom på, at der er udført et relativt begrænset antal undersøgelser inden for emnet, hvilket til en vis grad indskrænker værdien af deres eget litteraturstudie.

Sagt med andre ord: Hvad vi ved nu og her tyder ikke på, at der er nogen sammenhæng mellem prostatakræft og cykling, men der har ikke været forsket nok i det til, at den konklusion er decideret nagelfast.

'Vi tager lidt af vores liv, men så giver vi noget til andre'

Det er nok ikke decideret sundt at dyrke cykelløb på eliteplan.

Men måske bliver de usunde elementer opvejet af andre gode ting?

Annonce:

I videoen for oven kan du høre Chris Anker Sørensens overvejelser om, hvordan cykelsporten påvirker helbred og livskvalitet.

\ Læs mere

Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

\ Læs mere

Mand laver squats med vægtstang og ser lidende ud

Er det godt at træne, hvis man er øm?

\ Kilder

\ Etapeprofil - 15. etape

Dagens etape fra Millau til Carcassonne slutter med en lang nedkørsel efter Kategori 1-stigningen på Pic de Nore. Etapen er skræddersyet til udbryderryttere og kandidater til den grønne trøje med indlagt pointspurt efter 121 kilometer. (Illustration: letour.fr)

\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få