Forskerne formidler

Forskerne formidler

Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som ’Forskerne formidler’. Forskerartikler bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Danmarks Grundforskningsfond, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden. Videnskab.dk's redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne.

Cykelryttere bør styrketræne

Selvom man ikke skulle tro det, har cykelryttere stor fordel af at styrketræne. Dog er det, naturligvis, mest benene, der skal i aktion i disse træningspas.

Her ligger et element fra en tjeneste, der bruger cookies. Du skal derfor acceptere cookies for at se indholdet. Tryk her for at indstille cookies.
cykling styrketræning

Chris Anker Sørensen fortæller om de professionelle cykelrytteres forhold til styrketræning – som de faktisk laver en del af. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

God søvn: Her er fem fif fra forskerne

Video thumbnail af tre hunde hunde. En Jack Russell Terrier, border collie og en fransk bulldog.

Derfor lever hunde med flade snuder kortest

Alkohol og kreativitet

Er der en sammenhæng mellem alkohol og kreativitet?

Video thumbnail kan du snyde en løgnedetektor?

AI kan gøre det endnu sværere at snyde løgnedetektorer i fremtiden

Annonce:

Der er lavet en del videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at udholdenhedsatleter inden for forskellige sportsdiscipliner kan forbedre deres præstation væsentligt, hvis de laver styrketræning sideløbende med deres traditionelle udholdenhedstræning

De seneste små 10 år er det vist, at også cykelryttere kan forbedre deres præstation markant med styrketræning.

Styrketræningsøvelserne skal naturligvis rettes mod benene og kan for eksempel gennemføres to gange om ugen.

Øvelser som squat, leg press, hip flexion og toe raise er oplagte. Det er vigtigt, at belastningen er stor.

\ ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

For eksempel kan man begynde træningen med tre sæt af 10 gentagelser med en belastning på 10RM og gradvis arbejde sig frem mod tre sæt af fire gentagelser med en tungere belastning på 4RM.

For folk som ikke er inde i terminologien så svarer 10RM til den vægt som lige akkurat kan løftes i ti gentagelser.

Vintertid er styrketræningstid

I videoen ovenfor kan du høre, hvor meget (og lidt) Chris Anker Sørensen styrketræner i løbet af sæsonen.

Annonce:

Der er nemlig forskel på vinter og sommer i den henseende for en cykelrytter.

\ Etapeprofil – 16. etape

etape tour de france 16

Dagens etape starter fladt ud, men byder mod slutningen på nogle halsbrækkende stigninger. Etapen slutter på en nedkørsel. (Illustration: letour.fr)

\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts