Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Hvordan klarer man en fysisk udfordring som Tour de France? Det er ikke let, og det mest afgørende er, at man træner længe og motiveret.

I denne video forklarer lektor ved Aalborg Universitet Ernst Albin Hansen, hvordan man opnår mest mulig effektivitet i sin træning med såkaldt periodisering.

Periodisering af træningen har at gøre med en inddeling af en længere træningsperiode i hensigtsmæssige korte perioder med forskellige træningsmål.

\ ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Eksempler på forskellige træningsmål for en cykelrytter kunne være udholdenhed og spurtstyrke.

Der er de senere år foretaget videnskabelige undersøgelser af blandt andre Bent Rønnestad og hans medarbejdere i Lillehammer, som tyder på at såkaldt blokperiodisering for cykelryttere kan være fordelagtig, når de skal præstere så godt som muligt til for eksempel et løb som Tour de France.

Blokperiodisering går kort sagt ud på, at træningsperioder inddeles i kortere perioder (1-4 uger) med hovedfokus på at forbedre specifikke egenskaber, som for eksempel kondition, mens andre egenskaber blot vedligeholdes.

Annonce:

Da Chris Anker mødte Kipketer

I videoen for oven forklarer Chris Anker Sørensen, at blokperiodisering ikke er noget, som han har brugt så målrettet, som forskningen foreskriver – simpelthen fordi man som professionel cykelrytter har mange konkurrencedage om året.

Og så kan du også høre om, da Chris Anker mødte Wilson Kipketer, der som løbestjerne måske havde det noget nemmere ...

\ Læs mere

tour_de_france_krankinertimoment_pedaler_pedal_cykel_cykling

Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

\ Læs mere

positiv_tankegang_cykling_cykel_tour_de_france_sport

Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

\ Kilder

\ Etapeprofil - 14. etape

Dagens etape udfordrer rytterne med et bakket terræn og en stejl afslutning ved målbyen Mende. (Illustration: letour.fr)

\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få