Det er indlysende, at cykelrytterne i Tour de France indimellem oplever cyklingen som meget anstrengende, og at dette fører til træthed og forringelse af præstationen. Men en gruppe britiske forskere har fundet ud af, at man ved at tale til sig selv på en motiverende måde kan præstere bedre
Det blev undersøgt i en række 10 kilometer-tidskørsler udført på en ergometercykel af 14 fysisk aktive mænd. Dem, som sagde til sig selv, at de godt kunne klare det, og at de havde styr på deres energiniveauer, cyklede hurtigere tider end dem, der fokuserede på for eksempel deres smerte eller udmattethed.
Forsøgspersonerne var ikke cykeltrænede og dermed en noget anderledes gruppe end cykelrytterne i Tour de France.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det er derfor ikke sikkert, at resultaterne kan overføres 1:1, således at elite-cykelryttere vil kunne opnå samme gavnlige effekt af at tale motiverende til sig selv.
Måske er en del af det, der har gjort dem til elitecykelryttere i første omgang også, at de har lært at ‘elske’ og ‘acceptere’ smerten?
‘Jeg lyver for mig selv, lige så meget jeg kan’
Chris Anker Sørensen kender alt til tricket med at tale positivt til sig selv.
I videoen for oven fortæller han om, hvad han sagde til sig selv på de hårde etaper, da han kørte Tour de France.
\ Læs mere
\ Etapeprofil – 13. etape
Efter nogle hårde bjergetaper i Alperne byder dagens etape på et noget fladere terræn. Klassementsrytterne kan holde en tiltrængt pause her, og etapen kan meget vel ende i massespurt. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
