Du har allerede hørt det. Sikkert mange gange før: Du bliver slap med alderen. Og det er sundt at træne.
Men hvordan er sammenhængen egentligt mellem alder, fysisk formåen og træning?
For at illustrere det vil jeg bruge mig selv og min egen løbetræning som eksempel. Ved at sammenligne mine løbetider med 20 års mellemrum kan jeg nemlig anskueliggøre nogle vigtige pointer om, hvad det betyder, at man bruger sin krop.
Og det er i princippet lige meget, om man løber, dyrker styrketræning, går ture, danser eller laver havearbejde.
På figuren nedenfor kan du se den teoretiske sammenhæng mellem alder og fysisk funktionsevne. Jo ældre du bliver, jo mere forfalder din krop.
Det er illustreret med den lysegrå stiplede linje.
Som du kan se, begynder den fysiske funktionsevne at falde efter 25-års-alderen.
De røde og de blå prikker viser hastigheden i mine maratonløb i to separate perioder i henholdsvis slutningen af 30’erne og begyndelsen af 50’erne, hvor jeg har løbetrænet regelmæssigt.
Figuren inviterer til flere pointer. I denne artikel vil jeg præsentere seks af dem.
1. Man kan ikke løbe fra sin alder
Man kan hverken løbe eller træne sig helt fra sin alder. Som en grov tommelfingerregel må man indstille sig på en rent aldringsbetinget nedgang i den fysiske funktionsevne på cirka en procent per levet år efter 25-års-alderen. Det er, hvad der står i lærebøgerne.
Man kan også se på figuren, at der er en nedgang i den fysiske formåen fra det fjerde punkt i den første periode med løbetræning til det fjerde punkt i den anden periode med løbetræning.
Nedgangen svarer til en reduktion af løbehastigheden på 0,7 km/t, henover 16 år.
2. Træning virker – uanset alder
Men træning virker som bekendt befordrende for den fysiske funktionsevne. Og det er opmuntrende, at det ikke kun gælder, når man er ung. Som man kan se af figuren, blev den fysiske funktionsevne forbedret henover flere år i begge de perioder, hvor jeg løbetrænede regelmæssigt.
For eksempel steg løbehastigheden med 0,5 km/t gennem den anden periode med løbetræning. Fremgangen skete vel at mærke, på trods af at min fremskridende alder konstant trak i den negative retning.
3. Tabet af fysik kan begrænses
Ved at leve et fysisk aktivt liv kan du altså begrænse, hvor meget alderen påvirker din fysiske formåen.
I mit tilfælde faldt løbehastigheden med 0,7 km/t, hen over 16 år. Det blev til beskedne 0,3 procent, når det blev udregnet per levet år.
Til sammenligning så vi i et tidligere udført tværsnitsstudie, at tabet af den fysiske præstationsevne hos aktive cykelryttere lå på 0,5 procent per levet år fra 28 til 54 år. Den relativt lille nedgang kan tilskrives et aktivt liv.
4. Træning kan også være en gåtur
Målinger af fysisk formåen som ’evne til at gå’ eller ’evne til at klare sig selv i eget hjem’ kan erstatte ’hastighed på maraton’ på y-aksen i figuren. Og begreber som ’motion’, ’fysisk aktivitet’ eller ’bevægelse’ kan erstatte ’træning’.
For nogle personer vil en fin aktivitet bestå i at gå fra sit hjem til stationen, tage toget og gå det sidste stykke vej til den endelige destination.
5. Et aktivt liv kan udskyde behovet for hjælp, når man bliver ældre
Man skal forestille sig, at der eksisterer en form for nedre, kritisk grænse for fysisk funktionsevne. Under grænsen vil det blive en stor udfordring eller umuligt at klare sig selv. Dér ønsker ingen at ende.
Og alle håber nok på at kunne udskyde situationen så lang tid som muligt. Det opmuntrende budskab er, at tidspunktet for, hvornår du ikke længere kan klare dig selv, kan udskydes betydeligt ved, at du lever et fysisk aktivt liv.
6. Det skal være fornøjeligt
Fornøjelse forbundet med træning, fysisk aktivitet og bevægelse er formentligt en af nøglerne til at lykkes med at leve et fysisk aktivt liv – og dermed bremse den nedgang i fysisk formåen, som følger med aldring.
Maratontræning tiltaler nogle få mennesker. Flere finder nok fornøjelse ved at cykle på arbejde, gå lange ture, deltage i holdtræning eller dyrke en bestemt sport.
Det gælder om at finde aktiviteter, som indebærer så stor en grad af fornøjelse som muligt. Det vil nemlig formentligt styrke motivationen til at fastholde et fysisk aktivt liv.
Helt overordnet: Det er aldrig for sent
Et overordnet budskab er således, at det aldrig nogensinde er for sent at begynde med at leve et fysisk aktivt liv. Og det er relevant for meget mere end maratontider og det at holde kroppen i gang, så man kan klare sig selv længst muligt.
Det handler nemlig om selve livet.
Forskning viser, at hvis man er fysisk aktiv i 40 til 61-års-alderen, reducerer man den statistiske risiko for at dø i de følgende år, til et niveau som er sammenligneligt med personer, som har været fysisk aktive siden puberteten.
Dette meget opmuntrende resultat er blevet rapporteret fra en undersøgelse med mere end 300.000 amerikanere.
Måske kan det inspirere dig til at holde dig i gang eller måske ligefrem skrue lidt op for de fysiske udfoldelser
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
