Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Cykelrytterne i Tour De France har en usædvanlig god kondition. Konditionen udtrykkes populært som konditallet.

Konditallet er et udtryk for kroppens maksimale evne til at optage og forbruge ilt. Og mængden af ilt holdes så op imod kropsvægten.

På den måde kan man bedre sammenligne konditallet for store og små mennesker.

Hvis en rytter på 70 kg kan optage og forbruge ligeså meget ilt som en rytter på 80 kg, har rytteren på 70 altså et noget højere kondital.

Hollandske forskere har rapporteret, at landevejsryttere i verdensklassen typisk har et kondital på mellem 75 og 90.

Til sammenligning har en gennemsnitlig dansk kontorarbejder typisk et kondital på under det halve, nemlig omkring 35.

Annonce:

I praksis vil dit kondital for eksempel være ret afgørende for, hvor hurtigt du kan cykle op ad et bjerg.

\ Læs mere

Hvorfor ryger min kondition i bund efter en bytur?

ForskerZonenDenne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Konditallet er delvist medfødt, men kan forbedres ved træning

Langrend og maraton er eksempler på andre sportsgrene, hvor et højt kondital er vigtigt. Desto mere udholdenhed, der kræves, desto vigtigere er konditallet.

Størrelsen af dit kondital er delvist medfødt og delvist et resultat af din træning og livsstil.

Hvis du vil forbedre dit kondital, kan du gøre to ting:

Du kan tabe dig i vægt – det bliver din iltoptagelse nemlig ikke dårligere af, og derfor får du helt automatisk et højere kondital ved at blive lettere.
Eller du kan konditionstræne, for eksempel gennem lange cykelture.

\ Læs mere

Hvor hurtigt bliver min kondition dårligere?

\ Læs mere

Få bedre kondition med intervalgang

\ Kilder

\ Etapeprofil - 5. etape

Dagens etape rummer et væld af små stigninger og kan være svær at kontrollere for sprinterholdene. (Illustration: letour.fr)

\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få