Aerodynamik – altså hvordan luftmodstand påvirker cykelryttere – er en meget væsentlig faktor i landevejscykling. Det gælder især for en cykelrytter, som kører alene eller forrest i en gruppe – især ved høj hastighed.
Hvor meget det betyder, kan du selv mærke ved at køre hurtigt ned ad en bakke i henholdsvis oprejst position og klassisk ‘nedkørselstil’ godt foroverbøjet over styret.
Der er forskellige måder at teste aerodynamikken mere videnskabeligt på. En mulighed er at placere rytteren på cyklen i en vindtunnel og analysere strømmen af luft som passerer gennem tunnellen.
En anden mulighed er at få rytteren til at cykle med en konstant hastighed, men med forskellige siddestillinger eller med forskelligt udstyr, og så måle den arbejdseffekt der leveres gemmen pedalerne.
Det sidste kan for eksempel gøres på en indendørs cykelbane, hvor man kan opnå omtrent stabile temperatur- og vind-forhold.
Når man gør en rytters siddestilling mere aerodynamisk, sker der ofte det uhensigtsmæssige, at det går ud over kroppens fysiologiske respons. Med andre ord påvirker sidestillingen kroppens reaktion og evne til at arbejde bedst muligt.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det kan for eksempel være, at aktiveringen af musklerne bliver mindre effektiv, eller at der ophobes mere mælkesyre i blodet.
Derfor kræver det faktisk en meget teknisk, omhyggelig og individualiseret analyse med en del testkørsel at finde det optimale kompromis mellem en god aerodynamisk siddestilling og gode arbejdsbetingelser for hver enkelt rytter.
Chris Anker i en vindtunnel
Professionelle cykelryttere eksperimenterer ofte med aerodynamik, både i vindtunneller og på cykelbaner.
I videoen for oven kan høre Chris Anker Sørensen fortælle om sine erfaringer med test og forbedringer af aerodynamik.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Etapeprofil – 12. etape
Dagens etape er igen en bjergetape og en klassisk en af slagsen: Efter to stigninger uden for kategori slutter etapen med en sidste kategoriløs stigning op ad det legendariske Alpe d’Huez. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
