Corona: Tal, kort og grafer om smittede, indlagte og døde i Danmark og hele verden

OBS: Coronatallene på Videnskab.dk er ikke opdateret siden 30. juni 2022.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med de nyeste coronatal fra Danmark. Tallene opdateres hver dag - klik på boksene for at se kurver over udviklingen.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Først dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark.

Følgende danske smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.

Hvilke aldersgrupper bliver smittet?

Den følgende graf giver et indblik i, hvilke aldersgrupper smitten breder sig i.

Positivprocenten

Det har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret, at antallet af udførte test er varieret meget i løbet af pandemien. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

For at blive mere sikker på, om en stigning i antal bekræftede tilfælde reelt er et tegn på mere udbredt smitte eller bare skyldes flere test, kan man se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis både antallet af test og positivprocenten stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner: Kort og tal om corona-smittede i din kommune

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt? Hvordan er de seneste smittetal i din kommune?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge er højest og lavest - også kaldet incidensen.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående graf kan du se udviklingen over tid i din kommune. Indtast navnet på flere kommuner for at sammenligne.

Klik på dropdown-menuen for at skifte mellem de daglige smittetal, glidende gennemsnitssmittetal eller den såkaldte incidens (antal nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge).

Indlæggelser i Danmark

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser, respiratorer og kræfter til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Mens de officielle smittetal på grund af varierende testning kun er et fingerpeg om smitteudviklingen, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en mere pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf en af dem, som forskerne og politikerne gransker nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet.

Den viser, hvor mange daglige nyindlagte, der har været smittet med coronavirus.

Alle patienter, der bliver indlagt på hospitaler i Danmark, bliver testet for COVID-19. Den meget udbredte smitte har i perioder gjort, at en del patienter, der primært var indlagt af andre årsager, også er blevet testet positive med COVID-19 og dermed er blevet talt med i statistikken for COVID-19-indlæggelser.

Statens Serum Institut har derfor lavet en diagnosebaseret algoritme, der opgør, hvor stor en andel af de nyindlagte patienter, der har COVID-19 som primær diagnose. I grafen herunder kan du se, hvor stor en andel af nyindlæggelserne, der ifølge SSI's opgørelse har været på grund af corona:

Omregnet til antal nyindlæggelser, der er sket hver uge på grund af COVID-19, ser grafen således ud:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

• Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
• Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
• Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Vaccinationer i Danmark

Her kan du se udviklingen i, hvor mange borgere der er blevet vaccineret mod COVID-19 i Danmark.

Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

• Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
• Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
• Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
• Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
• Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
• Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
• Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
• Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage. Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

I tabellen herunder kan du se status på de samlede smitte- og dødstal for alle verdens lande:

Multigraf: Smittede, indlagte og døde i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

• Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Sverige, men du kan selv vælge alle andre lande.
• Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, overdødelighed, smittetilfælde, indlagte, restriktioners strenghed, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.

Vaccinationer i alle lande

I nedenstående tabel kan du se, hvor langt alle verdens lande er nået med udrulningen af corona-vacciner.

Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål.

Kort om corona: Hvad sker der?

Der er to overordnede punkter, du skal være opmærksom på i Danmarks indsats mod corona:

1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Reglerne og anbefalingerne ændrer sig jævnligt i takt med smittefaren. Du kan holde dig orienteret på coronasmitte.dk.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Statens Serum Institut udgiver ugentligt detaljerede rapporter om alder, køn og anden underliggende sygdom blandt indlagte og døde COVID-19-patienter. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes hårdt af corona.

Der er helt generelt registreret flest smittetilfælde i den yngre del af befolkningen.

Samtidig står det helt klart, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning, mens børn og unge meget sjældent bliver alvorligt syge.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 1. februar 2022 fremgår det, at 30.526 personer - svarende til 1,8 procent af de i alt 1.710.582 registrerede smittede - har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

• Alder: 49 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 7,9 procent af de indlagte.
• Helbred: 65 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
• Køn: 50,4 procent af de indlagte er mænd. 49,6 procent er kvinder.

Tallene skal dog læses med det vigtige forbehold, at en del af de indlagte med COVID-19 er blevet indlagt af en anden primær årsag end COVID-19.

I alt 2.472 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 0,14 procent af alle registrerede smittede og 8,1 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

• Alder: 62 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.
• Helbred: 69 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.
• Køn: 65 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, er mænd. 35 procent er kvinder.

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 3.720 - svarende til 0,2 procent af de 1.710.582 registrerede smittede - er døde:

• Alder: 95 procent af de døde var over 60 år gamle. 86 procent var over 70 år gamle. I denne opgørelse fra 1. februar 2022 var der registreret 18 døde under 30 år.
• Helbred: 91 procent af de døde havde en anden underliggende sygdom.
• Køn: Mænd udgør 55 procent af de døde. Kvinder udgør 45 procent af de døde.

Tallene viser også, ud af de 1.710.582 bekræftede smittetilfælde er 874.534 kvinder (51 procent) og 836.084 mænd (49 procent).

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig, at sygdommen rammer mænd hårdest.

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Sundhedsmyndighedernes råd til at forebygge smitte har varieret, i takt med hvor meget smitten har hærget i Danmark.

I perider under de første to smittebølger har det været anbefalet at undgå større forsamlinger, at holde 1-2 meters afstand til folk og at undgå fysisk kontakt som håndtryk, kindkys og kram. Disse retningslinjer om afstand og fysisk kontakt gælder ikke længere, efter mange er blevet vaccineret, men der opfordres stadig til at være opmærksom på, at især ældre og kronisk syge er i risiko for alvorlig sygdom, hvis de bliver smittet.

På nuværende tidspunkt lyder Sundhedsstyrelsens seks generelle råd om smitteforebyggelse således:

• Bliv vaccineret
• Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
• Hold afstand
• Luft ud og skab gennemtræk
• Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
• Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

Videnskab.dk har også - med hjælp fra en række forskere - lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte, mens smittetrykket var på sit højeste, og vaccinerne endnu ikke var udrullet. Den kan du læse i helt kort version her, hvis du gerne vil sikre dig bedst muligt:

• Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
• Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
• Genstande, som flere rører ved dagligt - eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr - kan med fordel gøres rent hver dag.
• Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
• Vask altid hænder, når du har pudset næse.
• Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
• Tøjvask: Hjemme skal du vaske dit tøj, som du plejer, såfremt du er rask. Men hvis du har været i kontakt med en smittet eller har en smittet i hjemmet, bør du:
• Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
• Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
• Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
• Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
• Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
• Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
• Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
• Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
• Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
• Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
• Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer - altså stegt eller kogt - bliver virus desuden uskadeliggjort.
• Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
• Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen - så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.

I efteråret 2020 begyndte sundhedsmyndigheder verden over at anerkende, at coronavirus også kan smitte via luften i form af meget små dråber (aerosoler). Sundhedsstyrelsen skriver nu således:

»Når en person for eksempel hoster eller nyser, vil de fleste dråber falde til jorden. Nogle af de mindste dråber, de såkaldte mikrodråber, vil blive hængende i luften i længere tid. Derfor er der generelt større risiko for smitte indendørs, og når mange mennesker er sammen i lang tid i små lokaler. Ved at lufte ud gennem vinduer og døre, eller ved brug af et ventilationssystem, nedbringes koncentrationen af mikrodråber i luften, og det forebygger smittespredning.«

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor følgende for at lufte effektivt ud:

• Luk vinduer og døre op på tværs af boligen, så der er gennemtræk.
• Skab gennemtræk i 5-10 minutter 4-5 gange om dagen.
• Hvis I er flere personer indendørs, så luft ud oftere, for eksempel før og efter besøg.
• Er I flere samlet i et rum i længere tid, så skab gennemtræk 1 gang hver time.

Hjælper mundbind?

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge.

I artiklen 'Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar' kan du få et stort overblik over forskellige studier og lære, hvordan du bør sortere og vægte de forskellige studier.

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Et argument mod mundbind har været, at det er en 'falsk tryghed', de kan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden - kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem tale, sang, host eller nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter, når de små dråber bliver indåndet af en anden person. Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

Dråberne kan også falde til jorden eller lande på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer - milde som alvorlige - der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde, men personer, der endnu ikke eller slet ikke oplever symptomer, kan også smitte.

Det har været omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at coronavirus i mikrodråber (såkaldte aerosoler) kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Ifølge WHO indikerer den foreløbige data dog stadig, at virus spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at længere luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Det tager i gennemsnit 5-6 dage efter smitte, før symptomerne viser sig, men det kan tage op mod 14 dage. De færreste får behov for indlæggelse på hospital, og nogle smittede oplever slet ikke symptomer.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO samt et detaljeret norsk studie om Omikron-varianten:

• hoste
• løbende/stoppet næse
• feber
• træthed
• tab af smags- og lugtesans

Mindre hyppige symptomer:

• ondt i halsen
• hovedpine
• muskelsmerter
• diarré
• udslæt på huden
• reduceret appetit
• affarverde fingre og tæer
• røde eller irriterede øjne

Alvorlige symptomer:

• vejrtrækningsbesvær
• brystsmerter
• tab af evnen til at tale eller bevæge sig

Hvis du oplever alvorlige symptomer, bør du øjeblikkeligt søge lægehjælp, skriver WHO.

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

LÆS OGSÅ: Omikron-symptomer: Her er de mest almindelige

Hvor smitsom er coronavirus?

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0 - også kaldet kontakttallet), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

• Hvis R0 er højere end 1, er epidemien i vækst.
• Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus' reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land. Det vigtige er at holde R0 under 1, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at holde epidemien nede.

Det er usikkert, hvad det 'naturlige' R0 for virussen er, da alle lande i en eller anden grad gør noget for at holde smitten ned, og siden pandemiens begyndelse er der den nye coronavirus muteret til mere smitsomme varianter såsom Alpha-, Delta- og Omikron-varianterne. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at den coronavirus i pandemiens begyndelse havde et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5. Delta-varianten er mere smitsom end det, og Omikron-varianten er blevet vurderet til at ligge i omegnen af 4.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

Hvorfor var det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Da pandemien var på sit højeste, blev der indført restriktioner for at undgå fysisk kontakt. Det skyldes, at man kan bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen - også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst var det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgik en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det kunne nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handlede populært sagt om at flade smittekurven ud.

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

• Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
• Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
• Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen 'Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser'.

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus.

Siden har vi fået vacciner, der giver god beskyttelse mod udvikling af alvorlig sygdom. Læs vores selvstændige artikel om corona-vacciner her.

Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Bliver sygdommen meget alvorlig, kan patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Forskere og læger arbejder dog hele tiden på at forbedre behandlingen.

New York Times har en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med udviklingen af COVID-19-medicin.

Mange af lægemidlerne, der undersøges, er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er følgende, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

• Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viste en lille, god effekt på indlagte patienter, som dog ikke var i respirator. Siden har WHO selv selv lavet et studie, hvor de ikke kan finde samme gode effekt på hverken dødsfald eller indlæggelsestid, og 20. november 2020 meldte WHO ud, at de anbefaler, at man ikke behandler COVID-19-patienter med remdesivir. WHO opfordrer dog til yderligere kliniske forsøg med midlet.

LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kkur er remdesivir?

• Af andre midler, der kan bruges i Danmark, og som kan begrænse udviklingen af sygdommen, hvis de tages tidligt i forløbet, er de antivirale piller fra Merck (Lagevrio) og Pfizer (Paxlovid), hvor sidstnævnte har haft de mest lovende forsøgsresultater.
• Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen 'Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen'.
• Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin er blevet undersøgt og er blevet hypet af USA's præsident Donald Trump. Men hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen 'Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus'. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen 'Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen'.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Klik her for at se et animeret, interaktivt verdenskort, hvori du kan se, hvordan coronavirussen har spredt sig og dræbt siden pandemiens begyndelse.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Det er endnu ikke fastslået, hvordan virussen er opstået og begyndt at sprede sig blandt mennesker. Det har længe været en hypotese, at virussen stammer fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen 'Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker'.

Virusser muterer hele tiden, og coronavirussen har siden den oprindelige udgave fra 2019 spredt sig i flere varianter. Heraf har Deltavarianten været dominerende i 2021, og i begyndelsen af 2022 er Omikron-varianten den mest udbredte i Danmark.