De fleste mænd har to. Enkelte har mistet den ene, men der er nok ikke mange, der har tre. En ting er sikkert. Vi passer rigtig godt på dem.
Ja, det er testikler, der er tale om.
Og alle mænd ved, at der er få ting, der gør ondt på samme måde, som hvis man slår testiklerne. Men hvordan kan det egentlig være, at der skal så lidt til, før det gør nas på de runde kønsorganer?
Det har vores læser Ulrik Lauridsen også undret sig over. Han skriver:
»Hvorfor er testikler ømfindtlige uden sygdomsårsag?«
I den forbindelse har vi hevet fat i smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, der er centerleder ved Center for Sensory-Motor Interaction ved Aalborg Universitet for at finde årsagen til testiklernes sarthed.
Smerten beskytter vores kroppe
Smerte er et redskab, der gør, at vi passer på ikke at komme til skade. Vi mærker smerten hurtigere og kraftigere på de områder, som er vigtige for vores overlevelse.
»Fra naturens side er man bestykket med flere smertereceptorer i de vigtige områder, hvor vi skal kunne reagere hurtigt, hvis de bliver udsat for en smertepåvirkning,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Det gælder eksempelvis hovedet, fingerspidserne og testiklerne.
»Der sidder rigtig mange smertereceptorer i disse områder, fordi det får os til at passe godt på dem. Får vi noget i øjet, så opdager vi det lynhurtigt,« siger han.
Testiklerne udsættes for flere forskellige smerter
I huden sidder smertereceptorerne tæt, og derfor kan man hurtigt mærke, hvor smerten kommer fra, hvis man for eksempel kommer til at sætte sin hånd på en varm kogeplade.
»Udvendige smerter varer typisk ikke så lang tid, fordi man hurtigt kan reagere og flytte sig fra smertekilden,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Det er derimod anderledes, hvis man klemmer sin finger i døren.
»Her kan et hårdt klem også ramme smertereceptorerne i knoglerne, og de sender signaler i meget længere tid, end receptorerne i huden. Jo dybere smertereceptorerne sidder, jo længere bliver de også ved med at sende smertesignaler,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Testiklerne er ekstra udsatte, fordi de både har smertereceptorer fra huden, men også receptorer, der sender signaler samme vej, som de indre organer. Det forklarer – og det er der nok mange, der kan nikke genkendende til – hvorfor smerten fra en bold i skridtet kan vare ved i lang, lang tid.
Testiklerne er et indre organ, der hænger udenfor
Der findes altså både udvendige og indvendige smerter, og her er testikler unikke, fordi det gør ondt på begge måder, hvis man slår dem.
»De forskellige slags smerter aktiverer heller ikke de samme områder i hjernen. De udvendige smerter aktiverer et område i hjernen, som kan definere, hvor smerten kommer fra. Det gør de indvendige ikke nødvendigvis,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Han fortæller, at det kan være derfor, at vi har svært ved at lokalisere præcist, hvor vi har ondt i maven, mens vi sagtens kan finde ud af, hvor i håndfladen vi blev stukket med en nål.
Det kan også forklare, hvorfor smerten fra testikler sommetider kan føles i hele den lavere maveregion.
Mystiske smerter gør mere ondt end hverdagsprygl
En anden ting, der har indflydelse på, hvordan vi oplever smerten – er den situation, vi befinder os i. Hvis vi uheldigvis bliver ramt i klokkeværket under en fodboldkamp, så gør det ondt, men vi ved også, at det går over igen.
Hvis man derimod pludselig oplever en stærk smerte i testiklerne, som man ikke ved, hvad skyldes, så føles det straks mere ubehageligt.
»Styrken af smerten er én ting. Hvor ubehageligt, det føles, er en anden,« siger Lars Arendt-Nielsen, og uddyber:
»Smerten afhænger af den kontekst, man befinder sig i. Hvis smerten ikke gjorde det, så ville der nok ikke være særlig mange kvinder, der fik børn. Det er jo en forfærdelig smerte, at skulle igennem en fødsel, men det har en positiv årsag,« siger han.
Engang sad vores testikler inden i kroppen
Menneskets testikler hænger i en pung uden for resten af kroppen. Det gør den blandt andet, fordi mandens sædkvalitet er bedst i en temperatur, der ligger lidt under kropstemperaturen.
Man ved ikke helt præcist, hvad årsagen var til, at testiklerne endte med at være uden for kroppen, men der eksisterer tre kendte teorier:
- Tidligere pattedyr havde en lavere kropstemperatur, og derfor kunne sædcellerne godt fungere, selvom testiklerne sad inde i kroppen. Efterhånden som visse pattedyrs kropstemperatur blev højere, var testiklerne nødt til at isolere sig i en pose uden for kroppen. Nogle pattedyr som næsehornet og elefanten har en lavere kropstemperatur, og deres testikler sidder stadig indvendigt.
- En af vores forfædre har på et tidspunkt haft brug for større testikler, for at kunne konkurrere med andre hanner i kampen om at befrugte hunner. Derfor er de blevet for store, og er vokset ud af kroppen.
- Løbende og hoppende bevægelser har hos visse pattedyr skabt for store tryk på de indvendige testikler, der derfor har udviklet sig til at hænge uden for kroppen.
Uanset årsagen, så er testiklerne sårbare og vigtige. Derfor skal vi passe godt på dem, og det hjælper smerterne med at gøre opmærksom på.
Vi siger tak for svarene, og tak til Ulrik Lauridsen for det gode spørgsmål. Der er en blød og smertefri grå T-shirt med et abehoved på vej, som belønning for det ømfindtlige spørgsmål.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk
