Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?

Fredag aften sent dansk tid blev de foreløbige resultater fra det ventede remdesivir-studie, som jeg er medforfatter på, publiceret i New England Journal of Medicine.

Resultaterne viser, at lægemidlet remdesivir frem for placebo:

• reducerede tid til bedring af COVID-19 med 32 procent
• forbedrede muligheden for bedring efter 15 dage med 50 procent
• reducerede risiko for død med 30 procent

Mens de to første resultater var statistisk signifikante, var det sidste det ikke. Studiet havde ikke styrke til at påvise en reduceret dødelighed – det ville have krævet en fordobling af det antal patienter, der indgik i studiet til cirka det dobbelte, i forhold til de 1.063 der indgik.

På grund af de markante forskelle blev der derefter foretaget en analyse af, hvorvidt de forskelle, der blev påvist, afhang af alvorligheden af sygdommen på det tidspunkt, hvor patienterne indgik i studiet.

Disse analyser viste, at effekten var mest markant for dem, der var indlagt med iltkrævende lungebetændelse, mens der ikke var tegn på en gavnlig effekt for dem, der allerede var indlagt på intensiv.

Slående var det, at dødeligheden for den førstnævnte gruppe var reduceret med 78 procent, mens der ikke var en åbenbar effekt, hvis patienterne allerede var i respirator.

Derfor meddeler vi i artiklen, at »vores fund understreger behovet for at identificere og påbegynde remdesivir blandt patienter med COVID-19, før lungesygdomme udvikler så meget, at der er behov for respirator behandling«.

Denne pointe er gengivet i de danske medier og er en væsentlig folkesundhedssoplysning.

\ Læs mere

Sådan bør du forholde dig til nye meldinger om remdesivir mod COVID-19

Henvend dig tidligt, hvis det ikke bliver bedre

Ikke allerede indlagte patienter med COVID-19 bør således henvende sig til sundhedsvæsenet tidligt, såfremt de ikke oplever en forbedring af symptomerne indenfor de første 4-8 dage, efter de er blevet syge.

Denne skærpede opmærksomhed gælder især patienter med en eller flere risikofaktorer (læs mere om dette her).

Grunden hertil er naturligvis, at de især er i øget risiko for et mere kompliceret forløb.

Hvorfor udgav man resultater inden det endelige studie?

Det er usædvanligt at udgive foreløbige data, især for et studie, hvor den endelige rapport forventes at være færdig to måneder senere.

At overbevise chefredaktøren for verdens højst citerede videnskabelige tidsskrift om dette er ekstraordinært.

Hvorfor skete det så? Der er flere forklaringer:

1. Hovedfundet af studiet blev annonceret ved et pressemøde 29. april. Det var vi ikke forberedte på – faktisk var planen at færdiggøre studiet og udgive alle resultaterne medio juni.

Men af de grunde, jeg tidligere har omtalt, skete det alligevel. Annonceringen bevirkede relevant, rimelig, men også hård kritik af fagfæller, der ønskede indsigt i de bagvedliggende data.

2. Studiets primære endemål blev ændret under afviklingen af studiet som omtalt i den tidligere blog.

Denne ændring blev også kritiseret, om end præmissen herfor ikke var lige så klart funderet. Ikke desto mindre viser de foreløbige og nu offentliggjorte resultater, at det ikke ville have ændret på studiets hovedkonklusion, hvilket af de to primære endemål man havde brugt.

3. Forståelse for COVID-19’s naturhistorie udvikler sig ekstremt hurtigt.

Adgang til remdesivir er begrænset, og ved en prioritering vil man sædvanligvis prioritere medicinen til de mest syge; altså dem, der allerede var i respirator. Men af de grunde, der er anført ovenfor, var det formentlig ikke den mest optimale beslutning.

4. En række nye studier er ved at blive designet. Resultaterne fra det aktuelle studier skal nødvendigvis inddrages i disse overvejelser, og denne beslutning kræver indsigt i fundene.

I det internationale forskersamfund arbejder vi hen imod at få færdiggjort kvalitetssikringen af databasen og derefter tilendebragt analysearbejdet af den store datamængde.

Hvad betyder det, at et antiviralt middel har en effekt for behandlingen af COVID-19?

Det vigtigste resultat er ikke blot, at remdesivir virker, men at kunne konkludere, at et antiviralt lægemiddel viser så markant en klinisk meningsfyldt effekt.

Når et antiviralt lægemiddel virker så direkte på infektionen i kroppen, har vi et ankerpunkt, som meget forskning nu skal arbejde videre ud fra.

Om det så bliver det her stof eller noget andet, der i fremtiden bliver behandlingen mod coronavirus, vil videre forskning vise.

Men vi ved nu helt sikkert, at vi kan bekæmpe denne infektion med antivirale lægemidler, der stopper virusformeringen, hvis de gives på det rette tidspunkt, og indtil immunforsvaret får mulighed for at bekæmpe infektionen.

\ Læs mere

Professor: Det betyder de nye remdesivir-resultater for kampen mod COVID-19

Hvad med produktionen?

Remdesivir er et eksperimentelt lægemiddel, der endnu ikke er godkendt til behandling af covid-19-patienter.

Holder data, hvilket meget tyder på, skal der træffes nogle store globale beslutninger i forhold til opskalering af produktionen.

Selv om lægemidler er patenterede, så én virksomhed i en lang årrække har de globale enerettigheder til al fremstilling af den givne medicin, er der en klausul i verdenshandelsorganisationen WTO’s patentrettigheder, som kan opløse et patent, hvis et land deklarerer ‘national folkesundhedsmæssig nødsituation’.

Den proces er ved at blive startet flere steder. Og vi ved, at producenter af kopimedicin hurtigt vil kunne få lavet en storproduktion af et eksisterende lægemiddel.

Men det kræver altså, at et land kalder det en national nødsituation, så en storproduktion kan igangsættes.

Det kan også ende med, at der findes andre mere frivillige løsninger, så Gilead, der i dag producerer medicinen, ikke alene kommer til at diktere produktion og pris.

Studie af dansk smitte: Flokimmunitet er meget usandsynligt

De første resultater fra Statens Serum Instituts overvågningsstudie af smitte i befolkningen tyder på, at kun få procent af den danske befolkning har haft coronavirus.

De foreløbige resultater angiver, at omkring 1,1 procent (mellem 0,5 procent og 1,8 procent) har været smittet i befolkningen, hvilket svarer til, at cirka 60.000 danskere har haft sygdommen indtil nu.

Det er dog stadig under halvdelen af dem, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der endnu har deltaget, hvilket betyder, at undersøgelsen endnu ikke er repræsentativ for den danske befolkning.

Der er mulighed for, at andelen af smitte i befolkningen er en smule højere (omkring tre til fire procent), hvilket dog ikke ændrer det store i forhold til flokimmuniteten i befolkningen – så skal vi op på 40-60 procent.

Selv i Sverige, hvor man har haft mere åbent end i Danmark, har man stadig kun 5 til 10 procent smittede, så også her er man stadig langt fra de 60 procent.

\ Læs mere

Dansk studie: Forbruget er faldet næsten lige så meget i Sverige som i Danmark

Epidemien kan vende tilbage

Det er dog ikke overraskende, at så få er smittet indtil nu. Men det betyder, at vi som befolkning stadig er fuldt modtagelige for virusset.

Vi har på kollektivt niveau ingen modstandskraft, og det betyder, at der er potentiale for epidemisk spredning igen.

Vi kan se, at vi er lykkedes med at stoppe smittespredningen i marts måned, og at vi fortsat lykkes med det.

Men man skal ikke tro, at det er overstået endnu, for virus er ikke blevet mindre smitsom. Vi har bare ændret adfærd, så det er lykkedes at undgå en epidemisk spredning.

Der skal kun én smittet person til at starte en epidemi. Én kan smitte en million på tre måneder, hvis smittetrykket er 2,5, som det ville være, hvis vi havde en adfærd som i maj 2019.

Det betyder, at hvis vi gik tilbage til at leve sammen som for et år siden, så ville vi hurtigt være tilbage ved en epidemi af fuld styrke.

Coronavirus er ikke blevet mindre smitsom eller sløv.

Lavt dansk smittetryk ruster os mod ny corona-acceleration

Den grønne kurve under den første bølge i Danmark siger, at smitte-udbredningen vil fortsætte, og det kan godt være, at det er tilfældet, men lige i øjeblikket ser det ikke sådan ud.

Om det kan holde sig så lavt som nu over sommeren er usikkert, men en mulighed. Ikke mindst, fordi vi er blevet bedre rustet til at håndtere en fornyet acceleration af smittespredningen.

I Sverige, som har haft en langt mindre nedlukning af samfundet, men et langt større antal døde end i Danmark, er halvdelen af døde ældre på plejehjem, og svenskerne vidste ikke, hvordan de kunne beskytte dem.

Det kunne vi bedre håndtere i Danmark, fordi smitttetrykket har været lavere.

\ Læs mere

Derfor er coronavirus værre end influenza

Vi kender – stadig – ikke det præcise smittetryk

Den sidste uge har man flittigt diskuteret smittetrykket i første halvdel af marts 2020, og begreber som ‘fejl’ og ‘misvisning’ har svirret rundt i luften. Hertil har jeg to kommentarer:

1. ‘Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns’ (omskrivelse af Kierkegaard citat fra 1843)

Dette er uomtvisteligt korrekt, og i kontekst vidste vi på det tidspunkt, at flere lande omkring os havde epidemisk udvikling.

I Danmark havde myndighederne fortsat fokus på indrejsende fra hovedsageligt syd- og mellemeuropæiske lande med smittespredning, men det var åbenlyst, at der allerede var smittespredning også blandt personer i Danmark, der ikke havde været ude at rejse (jeg gjorde selv opmærksom på en superspreder-event 6. marts).

Der var ikke grund til at tro, at smittespredningen ville udvikle sig mere sløvt i Danmark end i andre lande.

Endelig virker tidlig indsats bedst, fordi reproduktionsraten har dages forsinkelse – se for eksempel forsøg på kontrafaktuel beregning af beslutning i USA.

2. Ingen vidste hvad smittetrykket præcist var, og det ved vi stadig ikke

Dette fremgår klart af Statens Serum Instituts graf.

Smittetrykket er således ikke blot et tal, men et tal omgivet af en spændvidde af andre tal, som det også kan være.

Som grafen viste, var spændvidden enorm stor i begyndelsen af marts.

\ Læs mere

Syv myter om corona-pandemien

Og til sidst en ‘solstrålehistorie’

Som afslutning vil jeg fremhæve et nyt studie, som viser, at et mere solrigt vejr kan være med til at mindske coronasmitten.

Shanna Ratneser-Shumata fra University of Nebraska og kollegaer har vist, at coronavirus’ overlevelse i spyt på en overflade reduceres til en-tiendedel syv minutter efter udsættelse for simuleret sollys, svarende til en klar dag ved 40. breddegrad (svarende til Sydeuropa, red.).

\ Læs mere

Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen her

\ Læs mere

Corona: Sådan fungerer antistoftest, og derfor er nogle bedre end andre