Corona-hysteri eller rettidig omhu? Derfor er karantæner og aflyste begivenheder nødvendige
Det er afgørende, at antallet af corona-smittede spredes ud over lang tid, så vi undgår et massivt pres på sundhedsvæsenet.

Kan du kende grafen i sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes (S) hånd? Til regeringens pressemøde om coronavirus 10. marts blev det fremhævet, at deres anbefalinger er iværksat for at sprede coronavsmitten ud over tid. (Foto: Regeringen.dk)

Kan du kende grafen i sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes (S) hånd? Til regeringens pressemøde om coronavirus 10. marts blev det fremhævet, at deres anbefalinger er iværksat for at sprede coronavsmitten ud over tid. (Foto: Regeringen.dk)

De danske myndigheder har sat hårdt ind for at mindske smitten af den nye coronavirus. Men ikke alle adlyder, og andre gør det kun meget modvilligt. 

Messecenteret i Herning samlede 50.000 mennesker til et heste-arrangement og trodsede dermed statsminister Mette Frederiksen anbefaling om at aflyse store begivenheder med over 1.000 deltagere.

Et dansk kærestepar har ligeledes blæst på deres karantæne og er taget på ferie. Mens en direktør for et håndboldhold, der måtte spille for tomme sale, har kaldt corona-frygten for en overreaktion.

Men myndighedernes anbefalinger er helt i tråd med den generelle forskning i epidemier, og derfor er det vigtigt, at vi følger dem. 

Det understreger lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, Christian Wejse, overfor Videnskab.dk.

»Jeg mener slet ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de anbefalinger, regeringen og myndighederne har givet. De er overordnet set meget fornuftige,« påpeger Christian Wejse, der også er afdelingslæge ved Skejby Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Regeringens anbefalinger for at inddæmme corona-smitte:
  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det 2 uger frem.
  • At alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte, skal blive på arbejde.
  • At private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • At alle arrangementer med mere end 100 deltagere bør aflyses.
  • At de danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
  • At alle danskere, der er på ferie, vender hjem med det samme. 
  • At al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.  

Smitte skal spredes ud over længere tid

Det er afgørende, at vi får spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der sætter voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

»Hvis vi får hundredvis af smittede ind på meget kort tid, kan vi stå i en situation, hvor vi ikke har sengepladser og respiratorer nok til dem allesammen. Det kan jeg godt være bekymret for,« forklarer Christian Wejse. 

Derfor mener han også, at myndighedernes strategi med 14 dages karantæner og begrænsning af store forsamlinger for at begrænse smitten er det bedste, der kan gøres.

»Selvom det er drastiske og dyre tiltag, som vi alle bliver påvirket af, så mener jeg, at det kan forsvares, i kraft af at den kan sprede smitten ud over længere tid og dermed forhindre os i at stå overfor potentielt set endnu større problemer,« vurderer Christian Wejse. 

Han understreger samtidig, at forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det sker, hvis vi ikke dæmmer op for smitten

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus til det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør. 
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).
Hvorfor gør vi ikke som Kina?

Hvis Kina så effektivt kan holde smitten nede, hvorfor gør vi så ikke bare som dem? 

Det er et oplagt spørgsmål. 

Vurderingen fra flere eksperter er dog, at vi i Vesten ikke har de samme beføjelser over befolkningen, som man har i et restriktivt land som Kina.

Flere steder i Kina har man lavet udgangsforbud, masseisolation og omfattende transportrestriktioner.

Derfor vil det være svært at gennemføre en lige så omfattende og aggressiv strategi.

Læs mere i artiklen ‘China’s aggressive measures have slowed the coronavirus. They may not work in other countries’ fra Science.

Italien har dog siden 9. marts lukket landet ned, hvilket minder om den kinesiske strategi.

»En god og sikker model«

Forskernes figur bygger på vurderinger. Det skyldes, at den bygger på matematiske modelleringer, der typisk forsimpler de virkelige forhold. Så hvor sikre er deres vurderinger egentlig?

»Modellen giver en god forklaring af, hvad vi ved om, hvordan epidemier opfører sig. Selvfølgelig kan matematiske modeller altid læses med en grad af forbehold, men jeg vil mene, at det er en god og sikker model,« påpeger Christian Wejse.

Han fremhæver blandt andet, at modellen bygger på en antagelse af, at virussen i gennemsnit spreder sig til 2,5 andre personer for hver smittede. 

»Ud fra den data, vi lige nu har om den nye coronavirus' smittespredning, er det en realistisk antagelse. De tal, vi fra Wuhan, krydstogtskibet i Japan og USA, peger på, at den spreder sig til over 2 for hver smittede,« siger Christian Wejse.

Stærk historisk evidens bakker op

Derudover bakker forskernes figur op om den viden, man allerede har om effekten af epidemi-foranstaltninger. 

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der ifølge ham fungerer som stærk historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede en influenza-epidemi i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien spredte sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger. 

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Det kan virke mærkeligt at hive et eksempel frem fra en influenza-epidemi i 1918, men Christian Wejse understreger, at forskellen mellem de to byers strategier og smitteudbrud er så markant, at der må være en sammenhæng.

»Man kan altid argumentere for, at andre faktorer har spillet ind, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på. Men forskellene er så påfaldende, at det ikke kan være tilfældigt,« fortæller han.

Hvorfor følge reglerne, når andre ikke gør?

I weekenden kunne man se danske Superliga-stadions være tømt for tilskuere, mens tusindvis af fodboldfans var samlet i Tyskland og England.

Samtidig er der meldinger om, at udenlandske turister fra risikoområder vader direkte fra flyvemaskinen ud i det danske samfund, mens danskere, der vender hjem fra de samme områder, bliver sendt i karantæne.

Så hvad hjælper det egentlig, når karantæne-systemet er så hullet, og forholdsreglerne er så forskellige fra land til land?

Christian Wejse forstår bekymringerne, men han mener ikke, at de er et argument for ikke at følge de danske myndigheders anbefalinger. 

»Sådan vil det altid være. Når sådan noget her sker, vil man implementere løsninger hurtigt, og der vil man altid kunne finde nogle forskelle. Dem må man så bruge til at diskutere den rigtige strategi, når vi har data på, hvad der er bedst at gøre,« forklarer han og tilføjer:

»Vi er ikke et sted, hvor vi kan vente på EU-harmoniseringer.«

Karantæne bliver irrelevant på et tidspunkt

Hvis smitten fortsætter med samme hastighed som nu, kan vi til gengæld nå til et punkt, hvor brugen af karantæne ikke længere vil give mening, fordi for mange danskere vil være smittet.  

Christian Wejse vil ikke sætte tal på, hvor mange smittede der skal til, eller hvornår, han tror, det kan blive. 

»Inddæmningsstrategien er relevant til en vis grænse, så myndighederne vil formentlig ændre anbefalinger, men karantæne kan godt fortsat være en del af forsøget på at undgå massiv smitte i samfundet,« siger Christian Wejse.

»På et tidspunkt vil der være så mange smittede, at der er meget lokal smittespredning, og det vil blive umuligt at spore, hvor smitten stammer fra. Så vil vi nok gå over til en situation, hvor vi fokuserer på de meget syge og ikke tester alle,« tilføjer Christian Wejse.

Det ville dog være en katastrofe, hvis vi når sådan et tal, og derfor er det endnu en gang vigtigt at understrege, at det bedste, man kan gøre, er at følge myndighedernes anbefalinger.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.