»Vi står på ubetrådt land.«
Det er en sætning, statsminister Mette Frederiksen igen og igen er vendt tilbage til for at sætte ord på, hvor meget vi ikke ved om den nye coronavirus
Virussen er et nyt bæst. Netop derfor følger myndigheder og forskere virussens udvikling meget tæt i tal, kurver og grafer.
Men hvilke tal er de vigtigste? Hvilke forbehold skal man læse dem med? Og i hvilken grad kan man sammenligne lande?
\ Corona-grafer på Videnskab.dk
Videnskab.dk opdaterer dagligt tal og grafer om virussens udbredelse.
Du kan se alle vores grafer sammen med de seneste artikler på vores temaside og i vores store overbliksartikel om coronavirus.
Nye indlæggelser er vigtigste tal i Danmark
Epidemiforsker og lektor i matematisk biologi og epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen er klar i spyttet, når han bliver spurgt ind til, hvilket tal han følger med størst nysgerrighed.
Hospitalsindlæggelser, lyder svaret, der bliver gentaget af flere andre forskere, som Videnskab.dk har talt med.
»Det vigtigste tal i Danmark er nye indlæggelser. Det er et godt tal, fordi kriteriet for at blive indlagt med COVID-19 ikke har ændret sig synderligt, mens krisen har stået på,« forklarer Viggo Andreasen.
Tallet er vigtigt, fordi det fortæller om presset på sundhedsvæsenet, men det er også det bedste tal til at følge smittens udvikling i Danmark, hvor vores teststrategi har været ustabil.
»Nye indlæggelser siger ikke direkte noget om, hvor mange smittede eller syge der er i befolkningen, men det siger noget om, hvorvidt smitten vokser eller aftager i landet, fordi kriterierne for at blive talt med ikke har ændret sig. Derfor giver de det mest pålidelige billede af udviklingen,« fortæller Viggo Andreasen.
Man skal dog være opmærksom på, at tallene for nye indlæggelser ofte er en til to dage forsinket på grund af sene indberetninger, påpeger Viggo Andreasen.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut opdaterer hver dag de totale tal for hospitalsindlæggelser i Danmark.
Tallet for nye indlæggelser som følge af COVID-19 opgøres ikke i de daglige rapporteringer endnu, men det vil de til at gøre i løbet af en uges tid, fortæller Statens Serum Institut til Videnskab.dk. Senest blev de opgjort i en rapport fra Statens Serum Institut 30. marts.
Når tallet om nye indlæggelser ikke opgøres dagligt, er tallet på totale indlæggelser som følge af COVID-19 det næstbedste tal, man kan holde øje med, siger Viggo Andreasen.
Dødstal er pålidelige, men dødsårsag kan være usikker
Et andet tal, der også er pålideligt, er antallet af døde som følge af COVID-19, fortæller overlæge og afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause:
»Der er jo enighed om, hvornår man er død og ikke er død, kan man sige. Derfor er tallene for døde også forholdsvis pålidelige, men når det er sagt, så skal de læses med en del forbehold,« fortæller hun.
I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med COVID-19.
»Det er den mest sensitive måde, vi kan gøre det på. Men man kan i princippet også blive testet positiv for COVID-19 og derefter dø i et trafikuheld og stadig tælle med i statistikken, som det ser ud nu. Derfor arbejder vi på sigt med at validere de forskellige dødsfald,« forklarer Tyra Grove Krause.
Men mange af de corona-smittede, der dør, er i forvejen alvorligt syge, og derfor er det ikke altid lige nemt at fastslå én dødsårsag.
Er man kræftsyg og testet positiv med COVID-19, er det svært at afgøre, hvad dødsårsagen egentlig var. Det er også et metodisk problem, som man kender fra influenza. I sådan et tilfælde vil man dog tælle med i statistikken for COVID-19.
\ Læs mere
Dødstal er forsinkede og har mørketal
Endnu en pointe er, at dødstallet, selvom de ifølge forskerne er pålidelige, også kan være behæftet med nogle mørketal.
»Man kan sagtens forestille sig, at nogen smittede dør ude på et plejehjem uden at være blevet testet for coronavirus. Så vil man ikke være registreret i statistikkerne,« fortæller Tyra Grove Krause.
Et sidste forbehold for tallet af døde er, at de ofte er meget forsinkede, og derfor er de statistisk set også uinteressante, hvis man vil følge med i, hvordan smitten spreder sig her og nu og vil sprede sig i fremtiden, fortæller Viggo Andreasen.
»Dødstal fortæller os, hvordan smitten spredte sig for fire-fem uger siden. Derudover er tallene ikke så interessante i forhold til virussens betydning for samfundet, da de døde ofte er meget gamle eller syge mennesker, der lige så godt kunne være døde som følge af influenza,« forklarer han.
Af disse årsager er antallet af døde ikke så statistisk interessant lige nu, men det kan det blive for eftertiden, når det skal vurderes, hvilke corona-strategier der har virket bedst.
!function(){"use strict";window.addEventListener("message",function(a){if(void 0!==a.data["datawrapper-height"])for(var e in a.data["datawrapper-height"]){var t=document.getElementById("datawrapper-chart-"+e)||document.querySelector("iframe[src*='"+e+"']");t&&(t.style.height=a.data["datawrapper-height"][e]+"px")}})}();
Dødstal som disse skal læses med forbehold for usikkerhed om dødsårsag, mørketal og forsinkelse i tallene.
Smittetal er meget vanskelige
En af grundene til, at dødstallet ikke er så nyttige endnu, er også, at det først bliver rigtig interessant, når det omregnes til et procenttal for virussens dødelighed.
Lige nu opdateres antallet af smittede hver dag i Danmark og verden over. Men de tal er som dødstallet svære at udlede særlig meget ud fra.
»Tallet viser, hvor mange der er testet og fundet positive,« fortæller Viggo Andreasen og tilføjer:
»Men de kan sjældent sammenlignes lande imellem, da mange lande tester forskelligt, eller sammenlignes over tid, da mange lande inklusiv Danmark har ændret teststrategi flere gange undervejs. Derfor er det et tal, der er meget vanskeligt at bruge til så meget på nuværende tidspunkt,« fortæller Viggo Andreasen.
Da vi i Danmark fortrinsvis har testet alvorligt syge eller folk i risikogruppen, giver den information, man får ud af testene, heller ikke noget repræsentativt billede af, hvordan virussen opfører sig.
Først når en antistof-test, der kan vise, om man været smittet med virussen, ved at fortælle om man har udviklet antistoffer, er udviklet og taget i brug, vil man begynde at få nogle smittetal, der kan bruges til noget.
!function(){"use strict";window.addEventListener("message",function(a){if(void 0!==a.data["datawrapper-height"])for(var e in a.data["datawrapper-height"]){var t=document.getElementById("datawrapper-chart-"+e)||document.querySelector("iframe[src*='"+e+"']");t&&(t.style.height=a.data["datawrapper-height"][e]+"px")}})}();
De danske smittetal fortæller på nuværende tidspunkt ikke særlig meget om situationen i Danmark.
Island er en spændende case
Hvis Danmark havde testet en repræsentativ del af befolkningen fra begyndelsen, ville smittetallene være statistisk interessante.
Netop det gør de lige nu i Island, hvor ambitionen på sigt er at teste hele ørigets mere end 364.000 indbyggere, fortæller Viggo Andreasen:
»De er de eneste, der tester på den måde, og det gør Island til et af de mest interessante lande at følge i den her tid.«
I skrivende stund har Island testet knap 18.000 indbyggere, svarende til 5 procent af befolkningen. Lige under 1 procent - altså knap 1.800 - af testene var positive.
Et af de mest interessante fund indtil videre har været, at godt 50 procent af dem, der blev testet positiv - altså cirka 900 - var uden symptomer eller kun havde meget milde symptomer, og at den del af befolkningen har spillet en stor rolle i udbredelsen af smitten.
Svært at sammenligne mellem lande
Mens de fleste følger udviklingen i Danmark tæt, skæver mange også til andre lande for at se, hvordan smitten udvikler sig der.
Der er dog en række ting, man skal være opmærksom på, inden man begynder at sammenligne lande imellem.
Mens tallet for hospitalsindlæggelser er den bedste måde at følge coronavirussens udvikling i Danmark, så skal man være mere forbeholden med at sammenligne tal for indlæggelser mellem forskellige lande.
»Forskellige lande har forskellige sundhedssystemer og forskellige kriterier for, hvornår man kan blive indlagt. Min erfaring er også, at det ikke er alle lande, der opgør deres tal for indlæggelser lige præcist. Det er heller ikke alle lande, der skelner mellem indlagte og indlagte på intensiv for eksempel,« forklarer Tyra Grove Krause, der følger virussens smittespredning globalt dag for dag.
Dødstal er bedst at sammenligne med
Dødstallet kan til gengæld - med de førnævnte forbehold in mente (usikkerhed om dødsårsag, mørketal og forsinkelse i tallene) - være relevante at sammenligne mellem lande for at se en udvikling i smitten, da der gælder de samme kriterier for corona-relaterede dødsfald på tværs af landegrænser.
Hvis man vil sammenligne mellem dødstallet er det dog vigtigt, at man korrigerer for befolkningstallet og befolkningssammensætningen i et givent land, forklarer Viggo Andreasen.
»Det er selvfølgelig vigtigt, at man omregner til døde per tusinde indbygger eller lignende. Derudover er det vigtigt, at man ser nærmere på demografien. Et land som Italien har eksempelvis over 50 procent flere ældre borgere end i Danmark, hvilket giver en meget større risikogruppe og nogle andre dødstal,« forklarer han.
Viggo Andreasen anbefaler hjemmesiden mortality.org til dem, der har lyst til at dykke ned i alderssammensætningen i forskellige lande.
Populær logaritmisk skala giver indsigt, men skal læses med forbehold
Flere medier inklusiv Videnskab.dk har grafer på logaritmisk skala, der viser dødsfaldene i en række lande, for at kunne sammenligne, hvor hurtigt epidemien spreder sig i både små og store lande.
Grafen, som du kan se forneden, viser det samlede dødsfald efter det femte dødsfald indtraf i det enkelte land.
Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
Bemærk, at den lodrette akse er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.
Kurven giver et fint indblik i hastigheden for udvikling i dødstal, og den er god til at vise, hvornår den eksponentielle udvikling stopper, fortæller Tyra Grove Krause.
Men hun påpeger, at den ikke tager højde for landenes størrelse og alderssammensætning.
Viggo Andreasen fortæller også, at grafen giver den bedst mulige sammenligning for udviklingen på tværs af lande, men han har ligeledes et par forbehold.
For det første fortæller kurven om epidemiens vækst, som den så ud med op til fire ugers forsinkelse, da dødstal ofte er forsinkede, påpeger han.
Derudover skal man være opmærksom på, at der i de hårdest ramte lande er et forhøjet dødstal, der kan skyldes et kollaps af sundhedsvæsenet.
»Her mener jeg Italien og måske også Spanien, hvor der er tale om mennesker, som kunne være reddet, hvis der var nok hospitalskapacitet,« forklarer Viggo Andreasen.
Følgende graf viser dødstallet i landene per million indbygger. Skalaen er her normal - altså ikke logaritmisk.
Mange landes smittetal er ikke sammenlignelige
Som nævnt er smittetallene ikke så brugbare, da de fleste lande har testet ret forskelligt og har ændret teststrategier undervejs.
»Selv i Wuhan, hvor fortællingen er, at man har testet alle smittede, bør man læse tallene med forbehold. Sagen er den, at de i Wuhan kun har testet alvorligt syge, fordi man ikke har haft kapaciteten til at teste alle, der har været smittet,« pointerer Viggo Andreasen.
Flere udviklingslandes sundhedsvæsen har ikke fornødne ressourcer til at teste og behandle, mens andre lande holder informationen tæt ind til kroppen eller vælger ikke at teste.
Derfor er det også helt generelt svært at lave meningsfulde sammenligninger på antal smittede lande imellem.
Sverige kan vi godt sammenligne os med
Når de generelle forbehold for sammenligning mellem lande er taget, så kan det give god mening at sammenligne mellem Danmark og Sverige, påpeger Tyra Grove Krause og Viggo Andreasen.
Sverige og Danmark har nemlig et sundhedssystem, der er sammenligneligt med det danske, ligesom deres teststrategi har mindet om vores, og deres befolkningssammensætning kan også sammenlignes med Danmarks.
»Deres afbødningsstrategi har jo været anderledes fra vores. Børn går stadig i skole, forældre på job, og fitnesscentre og restauranter er åbne. Derfor er det superspændende at følge udviklingen i Danmark og Sverige og sammenligne mellem de to lande,« fortæller Tyra Grove Krause.
Her er samme sammenligning mellem de skandinaviske lande, hvor der er taget højde for befolkningstallet:
