Forskere advarer mod øjendråber med giftige stoffer i: »Det burde være forbudt!«

Hvis du døjer med tørre øjne eller bruger kontaktlinser, er du formentlig vant til at købe den type af øjendråber, der går under betegnelsen ‘kunstige tårer’.

Men har du nogensinde læst på indpakningen for at tjekke, om de kunstige tårer indeholder konserveringsmidler?

Det burde du, påpeger forskere, som Videnskab.dk har talt med.

Konserveringsmidlerne, som findes i cirka 40 procent af de kunstige tårer på markedet, indeholder nemlig giftige stoffer. Det kan på sigt skabe irritation i øjnene og svække den naturlige tårefilm, hvis man bruger dråberne hyppigt over en længere periode.

»Det her er virkelig blevet en kæphest for mig. Jeg tror ikke, der er særlig mange, der er opmærksomme på, om de her konserveringsmidler er i dråberne, ikke engang praktiserende læger,« advarer professor i øjensygdomme Miriam Kolko.

Det har nu fået hende og en række kolleger fra Københavns Universitet til at råbe vagt i gevær i en forskningsartikel i Ugeskrift for Læger.

Videnskab.dk har spurgt professoren om råd til, hvad man kan gøre som forbruger og patient.

Kan dræbe celler i øjnene

Forskerne fra Københavns Universitet kom på sporet af de problematiske tårer i deres arbejde med grøn stær.

»Grøn stær er en øjensygdom, hvor man bruger øjendråber til at sænke trykket i øjet. Mere end halvdelen af de her dråber har samme konserveringsmidler i sig som kunstige tårer, og det giver patienterne unødigt inflammerede øjne,« fortæller Miriam Kolko, der er professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet.

»Det er helt paradoksalt, når disse patienter så yderligere anbefales kunstige tårer med konserveringsmidler, der kan forværre situationen,« fortsætter hun.

Miriam Kolko og kollegerne foretog derfor flere undersøgelser af både øjendråber til behandling af grøn stær og sidenhen undersøgelser af de kunstige tårer, blandt andet ved at teste hvordan forskellige konserveringsmidler i øjendråberne påvirker celler i øjnene.

»Vi tog donorvæv og dyrkede nogle af de her celler i laboratoriet. Derefter tilsatte vi forskellige typer kunstige tårer til cellekulturerne. Det viste sig, at mange af cellerne døde, når de blev udsat for øjendråber, der indeholdt konserveringsmidler.«

For nylig udgav hun sammen med kolleger et befolkningsstudie, der viser, at personer, der bruger kunstige tårer med konserveringsmidler, rapporterer flere øjengener end dem, der bruger ukonserverede kunstige tårer.

Hvor slemt er det for øjnene at bruge kunstige tårer med konserveringsmidler?

»Man risikerer, at tårefilmen bliver påvirket på en negativ måde, så man ikke får den smørende hinde, som beskytter øjnene,« svarer Miriam Kolko, der også er stifter af Dine Øjenlæger, som blandt andet tilbyder behandling mod tørre øjne.

»Hvis den ikke fungerer ordentligt, kan det give både tørhed, rindende øjne, smerter, fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i øjet, og det kan også påvirke synet.«

Hun gør dog opmærksom på, at det især er noget, der kan ske, hvis patienter udsættes for konserveringsmidlerne flere gange dagligt over lange perioder, hvor de ophobes i øjet.

»Burde gøres forbudt«

Men kan man overhovedet slippe for konserveringsmidler i de kunstige tårer?

Ja, for der er faktisk ikke nogen grund til, at der er konserveringsmidler i, påpeger Miriam Kolko:

»Konserveringsmidler har traditionelt været anvendt i øjendråber for at forhindre bakterievækst. Men i de senere årtier er teknologien blevet så avanceret, at man nu kan benytte filtre, som effektivt forhindrer bakteriel forurening. Derfor er konserveringsmidlerne reelt unødvendige.«

Hun mener, at grunden til, at det stadig findes i mange kunstige tåreprodukter, er, at man ikke tidligere har været opmærksom på de skadelige virkninger.

»Jeg tror simpelthen ikke, at man har fantasi til at forestille sig, at der er unødvendige giftstoffer i øjendråber til kronisk brug. Man tænker, at det burde der være regulering af,« siger hun.

Alligevel har der været opmærksomhed på problemet tidligere. I 2023 tillod Lægemiddelstyrelsen ikke længere, at medicinproducenter tilføjer det mest anvendte og giftige konserveringsmiddel benzalkoniumklorid (BAK) i kopiøjendråber, hvis originalen ikke indeholder BAK.

Det har også længe været ulovligt at bruge BAK, som i øvrigt også er at finde i desinficeringsmidlet rodalon, i kontaktlinsevæske.

»Det burde være forbudt at tilsætte BAK til øjendråber til kronisk brug, hvor der findes et BAK-frit alternativ. Det er en oplagt og enkel forbedring,« slår øjenprofessoren fast.

Øjenlæger er opmærksomme på det

Videnskab.dk har kontaktet klinisk professor og overlæge i øjensygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Jesper Hjortdal, for at få en vurdering fra nogen, der ikke har været involveret i forskningen fra Københavns Universitet.

»Jeg har læst artiklerne, som forskerne har skrevet, og i det store hele er jeg enig med dem,« svarer han.

»Man har længe haft en fornemmelse af, at de her konserveringsmidler kan have en vis skadevirkning i øjnene, hvis man bruger dem mange gange dagligt over lang tid. Derfor er det fint, at de ser nærmere på det.«

Han er dog ikke nær så bekymret som Miriam Kolko over konserveringsmidlerne i kunstige tårer.

»Hvis der eventuelt kan ske en mindre skade, er det hos patienter med sygdomme som grøn stær, der ofte skal bruge de her dråber flere gange om dagen hele livet. De går typisk hos en øjenlæge, og øjenlæger er allerede opmærksomme på den her problematik.«

Som klinisk professor husker han ikke at have set patienter med tørre øjne, hvis øjne direkte har taget varig skade ved brug af konserverede kunstige tårer. Men der kan være tale om irritationer hos dem, der har brugt dråber mange gange dagligt over lange perioder.

»Derfor råder vi også til, at man bruger dem uden konserveringsmidler, når man kan. Det er jeg helt enig med forskerne i.«

Hvad kan man selv gøre?

Videnskab.dk har spurgt Miriam Kolko, hvad man selv kan gøre, hvis man gerne vil undgå konserveringsmidlerne.

»Hvis du køber kunstige tårer i håndkøb, så kan du kigge efter på pakken, om der er konserveringsmiddel i. Er du i tvivl, kan også spørge din optiker, læge eller apoteker, om du kan få en variant uden konserveringsmidler.«

Hun siger dog også, at hvis hun som behandler står med valget om at ordinere øjendråber til patienter med grøn stær, hvor der ikke findes et produkt uden konserveringsmidler, så vil hun trods alt »bruge produktet (med konserveringsmiddel, red.) ved behov«.

»Men hvis man kan undgå det, og det kan man ofte, så er der jo absolut ingen grund til at påføre en patient, et menneske, nogle unødige bivirkninger,« afslutter hun.