Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen

Først kom regeringen på banen med en pose penge til forskning i coronavirus, og siden har en række store fonde også meldt sig ind i kampen mod corona.

I alt har danske forskere fået stillet over 300 millioner kroner til rådighed fra blandt andre Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden samt Lundbeckfonden.

Pengene går til en lang række projekter, og du får overblik over en stor del af de største af dem i denne artikel. Klik herunder på den kategori, du vil læse mere om.

• Tværfagligt samarbejde
• Test-metoder
• Behandling
• Behandling af diabetes- og hjertepatienter
• Gravide og nyfødte
• Antistoffer og immunforsvar
• Coronavirus og samfundet
• Hjælp til sundhedsvæsenet

Tværfagligt samarbejde

Førende forskere samles i jagten på vaccine, kur og test

En gruppe forskere fra forskellige fag har fået bevilliget et stort beløb fra Carlsbergfondet til både at finde lægemidler, test og vaccine.

En del af den tværfaglige gruppe har i forvejen fået en bevilling fra EU på 20 millioner kroner, og de modtager nu en ekstra bevilling fra Carlsbergfondet. Videnskab.dk har besøgt dem i Mærsk Tårnet, hvor de mutters alene leder efter en vaccine mod virussen.

25.000.000 kroner til Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Statens Serum Institut fra Carlsbergfondet.

Test-metoder

Lynhurtig, nem og billig test

Regeringen har sat et stort millionbeløb af til udviklingen af testkits, der på ned til 30 minutter kan afgøre, om en patient er smittet med virussen.

Målet er, at testen også skal være billigere og nemmere at bruge – også udenfor akutmodtagelserne - end den nuværende.

13.000.000 kroner til DTU Bioengineering, Statens Serum Institut, Amager og Hvidovre Hospitaler og TATAA Biocenter AB fra regeringen.

Tre testsystemer skal bane vej for aggressiv teststrategi

I Aalborg udvikles tre systemer til test for coronavirus - heriblandt én, der kan levere svar på 10 minutter - og kombinationen af disse skal øge Danmarks testkapacitet, uden at teststrategien er afhængig af eksisterende forsyningskæder.

1.753.103 kroner til Aalborg Universitet fra regeringen.

Billig test, der ikke skal sendes til laboratoriet

På DTU udvikles en billig 'point of care test', der ved at detektere celler i blod og nanopartikler i spyt øjeblikkeligt og på stedet kan give en melding om sygdom.

3.181.954 kroner til Danmarks Tekniske Universitet fra regeringen.

Behandling

Betændelsesdæmpende medicin

En forskergruppe ved Rigshospitalet skal undersøge, om lægemidlet binyrebarkhormon kan hjælpe patienter med COVID-19.

Stoffet er kendt for at hjælpe patienter med svært lungesvigt.

5.000.000 kroner til Rigshospitalet fra Novo Nordisk Fonden.

Medicin mod blodsygdom kan måske forhindre lungeskader

Forskere vil undersøge, om stoffet senicapoc, der er designet til at behandle blodsygdommen seglcelleanæmi, kan forebygge udvikling af svære lungeskader, så COVID-19-patienterne ikke får brug for respiratorer.

5.300.000 kroner til Aalborg Universitet og SDU, mfl. fra regeringen.

Japansk lægemiddel

Camostat mesylate, der er et japansk lægemiddel mod halsbrand, skal afprøves i håb om at kunne bremse COVID-19, hvis forsøget bliver godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

5.000.000 kroner fra Lundbeckfonden til Aarhus Universitetshospital.

Gigtpræparat mod svær COVID-19-sygdom

Et lodtrækningsforsøg skal afklare, om et kendt gigtmiddel - en inhibitor af IL-6 receptoren - kan hæmme den betændelsestilstand, som skader patienternes lunger, når de bliver syge med COVID-19.

3.919.000 til Bispebjerg Hospital fra Lundbeckfonden.

Klorokin undersøges i København

Akut indlagte COVID-19-patienter skal i dette forskningsprojekt behandles med malariamidlet hydroxyklorokin og det antibakterielle stof azithromycin. Læs mere i artiklen 'Er klorokin virkelig et 'mirakelmiddel' mod coronavirus?'.

2.162.646 kroner til Københavns Universitet og Region Hovedstaden fra Novo Nordisk Fonden.

Kendte lægemidler til kamp mod coronavirus

En række ældre lægemidler - hydroxyklorokin, plasma fra raskmeldte patienter, IL-6 antagonists og baricitinib - afprøves i randomiserede forsøg i Hvidovre.

5.000.000 kroner til Hvidovre Hospital fra Lundbeckfonden.

Endnu mere afprøvning af en håndfuld kendte lægemidler

Professor Jens Bukh fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi får ligeledes tæt på 5 millioner kroner af regeringen til at undersøge, om det er muligt at behandle COVID-19 med forskellige, allerede kendte lægemidler mod virus.

4.974.005 kroner til Københavns Universitet fra regeringen.

Remdesivir og andre antivirale produkter

Et forskningsprojekt med professor Jens Lundgren i spidsen vil undersøge forskellige antivirale lægemidler, blandt andet det medieomtalte remdesivir, der er udviklet til at behandle andre virusser.

9.913.065 kroner til Københavns Universitet fra regeringen.

\ Læs mere

Lægemiddelstyrelsen: Muligvis nye behandlinger af coronavirus om en måned

Den rette dosering af ilt til patienter skal findes

Patienter i risiko for livstruende lungesvigt behandles med ilt, der har både gavnlige og skadelige effekter. Et nyt forskningsprojekt skal finde den optimale dosering af ilt til de mest syge patienter.

4.997.300 kroner til Aalborg Universitetshospital fra regeringen.

Behandling målrettet ældre

Et nyt projekt vil undersøge, hvorfor coronavirus rammer ældre særlig hårdt, og samtidig vil det afprøve behandling med et B-vitamin-lignende stof.

1.862.101 kroner til Københavns Universitet fra regeringen.

Hydroxyklorokin og kosttilskud som forebyggelse blandt ældre

Forskere skal undersøge muligheden for at forebygge sygdomsudvikling blandt plejehjemsbeboere med blandt andet malariamidlet hydroxyklorokin og kosttilskud.

1.887.940 kroner til Odense Universitetshospital fra Lundbeckfonden.

Behandling af diabetes- og hjertepatienter

Skader blodtrykssænkende medicin?

Mennesker med forhøjet blodtryk og diabetes tager ofte den blodtrykssænkende medicin med såkaldte RAS-hæmmere. Et forsøg og registerundersøgelser skal afgøre, om medicinen har en negativ effekt på udviklingen af COVID-19.

3.335.000 kroner til Gentofte Hospital fra Novo Nordisk Fonden.

COVID-19's effekt på hjerte og blod

Forskere vil undersøge, hvordan COVID-19 påvirker hjertets pumpefunktion og blodets evne til at koagulere (størkne) på forskellige blodsukkerniveauer.

2.992.500 kroner til Steno Diabetes Center Copenhagen og Herlev, Gentofte og Hvidovre Hospital fra Novo Nordisk Fonden.

Trådløse blodsukkermålere

En ’trådløs glukosemåler’ kan gøre det muligt for hospitalspersonalet at overvåge blodsukkeret hos COVID-19-smittede diabetes-patienter på afstand og dermed spare på værnemidlerne.

1.105.755 kroner til Nordsjællands Hospital fra Novo Nordisk Fonden.

Mulig sammenhæng mellem blodtryks- og diabetespatienters forhøjede risiko

Både patienter med højt blodtryk og patienter med diabetes er i risikogruppen for at udvikle alvorlig COVID-19. Samtidig får de to patientergrupper ofte samme medicin. Projektet vil undersøge, om der er en sammenhæng.

1.500.000 kroner til Stene Diabetes Center mfl fra regeringen.

Gravide og nyfødte

Alle gravide følges i Aarhus

Gravide, der føder på Aarhus Universitetshospital og på Kolding Sygehus, undersøges under pandemiens højdepunkt for at skabe mere viden om, hvordan gravide, fødende og nyfødte påvirkes af COVID-19.

1.950.000 kroner til Aarhus Universitetshospital fra Novo Nordisk Fonden.

Gravide og nyfødte undersøges for genetisk påvirkning

Gravide, fødende og deres små børn undersøges også af Københavns Universitet, Rigshospitalet og SDU. Her er fokus, om gruppen påvirkes genetisk af virussen.

5.808.000 kroner fra regeringen til Københavns Universitet, SDU og Rigshospitalet.

\ Læs mere

Er du gravid? Her er, hvad du skal vide om coronavirussen

Antistoffer og immunforsvar

Antistoffer under luppen

Projektet skal undersøge COVID-19-antistoffer fra syge og helbredte patienter. Måske kan antistofferne, som dannes hos de smittede, bruges til at booste immuniteten hos nye patienter eller folk i risikogruppen i den næste bølge af coronavirus.

3.226.000 kroner til Statens Serum Institut, Rigshospital m.fl. fra regeringen.

De bedste antistoffer skal findes

I dette studie vil forskerne analysere, om både personer med svære og milde sygdomsforløb danner gode, neutraliserende antistoffer mod virussen. Desuden vil forskerne finde de bedste antistoffer for at kunne undersøge, om de kan bruges til behandling eller udvikling af en vaccine.

6.840.635 kroner til Aarhus Universitetshospital fra regeringen.

Antistoffernes virkning bliver målt

Forskere vil afklare, hvorvidt patienters antistoffer og immunforsvar er afgørende for, hvor alvorlig infektionen bliver, og om patienten overlever. Hvis antistofferne har en stærk effekt, vil blod med meget antistof fra raskmeldte kunne bruges til at mildne sygdomsforløb hos nye patienter ved hjælp af blodtransfusion.

3.450.000 kroner Syddansk Universitetshospital m.fl. fra regeringen.

Børn og unges immunforsvar rummer måske nøglen

Børn og unge modstår generelt den nye coronavirus. Ved at undersøge børn og unges immunforsvars respons på virussen håber forskerne fra blandt andet Rigshospitalet og Københavns Universitet at kunne finde en metode til medicinsk at målrette behandlingen af meget syge COVID-19-patienter i alle aldre.

5.600.000 kroner til Rigshospitalet, Københavns Universitet m.fl. fra regeringen.

\ Læs mere

Hvorfor rammes børn generelt mindre hårdt af coronavirus?

Blodprøver skal afsløre, om danskerne har antistoffer

Forskere vil blandt andet tjekke blodprøver fra patienter, der har været indlagt med andre lidelser end COVID-19, for at skabe et billede af, hvor mange danskere der har dannet antistoffer mod coronavirus, og som derfor måske er immune.

2.000.000 til Roskilde Universitet m.fl. fra Lundbeckfonden.

Smittespredning blandt hospitalsansætte afdækkes

15.000 hospitalsansatte skal undersøges tre gange for at finde ud af, om de er smittet, om de har antistoffer, og om antistofferne gør dem immune over for fremtidig smitte.

2.000.000 til Herlev Hospital fra Lundbeckfonden.

Coronavirus og samfundet

Danskernes adfærd undersøges

Et forskningsprojektet ved Aarhus Universitet skal undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd.

Ved hjælp af ’Big Data’ om vores adfærd på sociale medier og i det offentlige rum vil forskningsprojektet kunne give et bud på en optimal strategi for krisehåndtering nu og i fremtiden.

25.000.000 til Aarhus Universitet fra Carlsbergfondet.

I tvivl om symptomer og regler for legeaftaler? Spørg Corona-chatbotten!

Region Hovedstadens Akutberedskab har fået bevilling til at udvikle en såkaldt chatbot, der med evidensbaseret og relevant information kan holde borgerne opdaterede og give klare svar på deres spørgsmål.

En sidegevinst er, at den vil kunne levere data til forskere, der vil ad den vej vil kunne få et praj om sygdomsspredning.

1.531.827 kroner til Region Hovedstadens Akutberedskab fra Novo Nordisk Fonden.

Psykisk sårbare

Pandemi-krisen giver ikke gode vilkår for psykisk sårbare. Forskningsprojektet skal kortlægge, hvor mange der bliver mentalt hårdt ramt af corona-krisen.

1.050.000 kroner til Aarhus Universitetshospital fra Novo Nordisk Fonden.

\ Læs mere

Corona-isolation kan sætte sig på psyken: Sådan kommer du godt igennem krisen

Forskning i matematiske pandemi-modeller

Ved at analysere historisk data om influenza-pandemier vil forskerne udvikle matematiske modeller, der kan gøre det nemmere at opspore fremtidige udbrud tidligere.

10.000.000 kroner til Roskilde Universitet fra Carlsbergfondet.

Simulering af de optimale indgreb mod coronavirus

Matematikere skal modellere og simulere, hvordan forskellige indgreb fra myndigheder påvirker udbredelsen af den nye coronavirus, så beslutningstagerne får et værktøj til at vælge de tiltag, der påvirker samfundet bedst.

4.969.057 kroner til Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet fra Novo Nordisk Fonden.

Overvågning af smitten blandt socialt udsatte

Projektet skal monitorere, hvordan smitter rammer psykisk sårbare, misbrugere og hjemløse.

1.023.780 kroner til Psykiatrisk Center København fra Novo Nordisk Fonden.

Psykiatriske komplikationer undersøges

Et forskerhold skal undersøge de neurologiske og psykiatriske komplikationer, der kan være forbundet med COVID-19.

1.000.000 kroner til Københavns Universitet fra Lundbeckfonden.

\ Læs mere

Amerikansk forsker: Coronavirus kan ramme hjemløse hårdt - og det kan ramme os alle

Vores digitale liv under nedlukningen granskes

Forskere vil undersøge, hvad vi kan lære af, at hverdagslivet pludselig er blevet digitaliseret i hidtil ukendt omfang, efter mange aktiviteter flyttede over på digitale platforme som konsekvens af samfundets nedlukning under epidemien.

1.238.160 kroner til IT-Universitetet fra Velux Fonden.

Danskernes hverdagsoplevelser indsamles

Nationalmuseet er gået sammen med flere andre museer og arkiver for at indsamle danskernes beretninger fra hverdagen under epidemien.

1.082.000 kroner til Nationalmuseet m.fl. fra Velux Fonden.

\ Læs mere

Historisk indsamlingsprojekt skudt i gang: »Send os jeres beretninger om coronakrisen«

Psykologisk støtte til pårørende afprøves

Virtuel fællessangs betydning under krisen

Mange danskere er under krisen stimlet sammen virtuelt for at synge sammen med DR Pigekorets Philip Faber. Projektet vil gennemtrawle sociale medier for beviser på, hvordan den danske befolkning bruger og forstår de virtuelle sangritualer samt hjælpe med at opfinde nye formater, der kan øge samfundets sammenhængskraft.

1.053.744 til Aarhus Universitet fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Hjælp til sundhedsvæsenet

Biomarkører skal afsløre patienter med høj risiko

Projektet skal identificere, hvilke biomarkører (indikator på kroppens tilstand) der er tegn på udvikling af alvorlig sygdom blandt COVID-19-patienter.

Forskerne vil samle den viden i en biobank, og med den vil de udvikle en risikomodel, som kan bruges til at vurdere, hvilke patienter der er i risiko for at blive alvorligt syge - og hvem, der ikke behøver den samme, intensive observation. På den måde kan man aflaste sundhedsvæsenet.

1.372.200 kroner til Herlev og Gentofte Hospitaler fra Novo Nordisk Fonden.

Indsamling af COVID-19 blodprøver til forskerne

Projektet skal hjælpe med at samle de mange blodprøver, der bliver taget af COVID-19-patienter i Danmark i mange forskellige faser af deres sygdomsforløb.

3.608.000 kroner til Statens Serum Institut fra Novo Nordisk Fonden.

Elektronisk monitorering af smittede patienter i højrisikogruppen

Ved hjælp af intelligent trådløs døgnovervågning af corona-patienter i risikogruppen kan man holde grundigt øje med, om symptomer forværres.

Det letter også byrden på sundhedsvæsnet og sparer på værnemidler, fordi patientkontakten mindskes.

3.909.009 kroner til Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og DTU Sundhedsteknologi fra Novo Nordisk Fonden.

Hurtig genomsekventering af virussen i Danmark

Coronavirussen muterer, hver gang den hopper fra én person til en anden. Ved at udvikle metoder til hurtigt at sekventere coronavirussens konstant muterende genomer vil et nyt forskningsprojekt gøre det muligt at give en bedre forståelse af virussens smitteveje.

5.000.000 kroner til Aalborg Universitet, Statens Serum Institut og Hvidovre Hospital fra regeringen.

\ Læs mere

Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?

Komplicerede kræftbehandlingsforløb skal identificeres

Coronavirus har truet med at presse det danske sundhedsvæsen. Kunstig intelligens skal bruges til at finde kræftpatienter, der er i høj risiko for at få et kompliceret kirurgisk behandlingsforløb, så deres behandling kan optimeres på trods af coronapandemien.

2.715.000 kroner til Sjællands Universitetshospital fra regeringen.

Kunstig intelligens skal forudsige sygdomsforløb

Baseret på data fra patientjournaler, genanalyser og undersøgelser af immunsystemet vil forskere udvikle kunstig intelligens, der kan forudsige, hvilke patienter der får behov for intensiv behandling.

7.350.000 kroner til Rigshospitalet og Københavns Universitet m.fl. fra regeringen.

Patientdatabase skal give overblik

Et nyt projekt skal udvikle systemet CATCH skal lette hele den administrative del at visitere, teste og behandle COVID-19-patienter. Desuden skal kunstig intelligens lede efter mønstre i patientdatabasen for at udpege de faktorer, der fører til svær sygdom.

4.940.985 kroner til Rigshospitalet fra Novo Nordisk Fonden.

Forsøg skal afdække smitterisiko efter raskmelding eller død

Dette projekt skal undersøge, hvor længe SARS-CoV-2-virussen smitter, efter symptomer på infektionen ophører, eller efter en person er død. I projektet udføres forsøg, hvor friske prøver fra COVID-19-syge personer og afdøde med COVID-19 overføres til menneskeceller dyrket i laboratoriet.

1.286.250 kroner til Odense Universitetshospital fra Novo Nordisk Fonden.

Smitter man stadig, efter symptomer er ophørt?

Et andet projekt undersøger samme spørgsmål om smitte efter raskmelding, men zoomer ind på udskillelsen af smittende viruspartikler, hvor andre metoder påviser tilstedeværelsen af virussens arvelige materiale.

1.000.000 til Statens Serum Institut fra Lundbeckfonden.

Kunstig intelligens skal grave i patientdata

Med kunstig intelligens og analyse af patientjournaler vil forskere gøre det nemmere at forudsige en patients risiko for behov for intensivbehandling samt give viden om, hvilken behandlinger der virker bedst.

1.210.000 kroner til Rigshospitalet fra Novo Nordisk Fonden.

Hjerter og lunger kan måske forudsige, hvem der får behov for intensiv behandling

Projektet skal undersøge, om ultralydsundersøgelser af hjerte og lunger kan forudsige, hvilke patienter der har høj risiko for akut lungesvigt og behov for hospitalsindlæggelse, når de bliver ramt af COVID-19. Projektet vil også undersøge, hvordan hjertet påvirkes af virussen.

1.780.000 kroner til Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra Novo Nordisk Fonden.

Elektrisk stimulering skal modvirke muskeltab

Et nyt projekt vil undersøge, om man ved hjælp af elektrisk muskelstimulation med særlige ’puder’ kan reducere det store tab af muskelmasse, der uundgåeligt vil indtræffe hos COVID-19 patienter, som i ugevis er indlagt.

1.000.000 til Bispebjerg Hospital fra Lundbeckfonden.

Dybdegående undersøgelse af døde patienter

300 obduktioner skal analyseres for at give en bedre forståelse af de skader, COVID-19 giver.

2.500.000 kroner til Københavns Universitet fra Lundbeckfonden.

Så det ikke sker igen: Overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme

Hos Statens Serum Institut har man fået en stor bevilling til at udvikle en digital løsning, som kan finde såkaldte ’infektiøse trusler’.

Det skal med andre ord gøre det nemmere for de enkelte læger og det nationale beredskab at blive opmærksomme på sygdomsudbrud og bekæmpe smittespredning i fremtiden.

10.000.000 kroner til Statens Serum Institut fra Novo Nordisk Fonden.

\ Læs mere

Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Artiklen er oprindeligt publiceret 27. marts og opdateres løbende, når flere projekter får tildelt penge fra de nævnte puljer. Der er i artiklen ikke medtaget fondsbevillinger under 1.000.000 kroner eller de mange forskningsprojekter, som er igangsat af universiteterne selv.