Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin
Hvad har forskerne og lægerne lært om behandlingen af COVID-19's forskellige faser?
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier Donald Trump virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Præsident Trump falder i en højere risikokategori som følge af køn, vægt og alder. Hvilken behandling kan lægerne tilbyde ham? (Foto: Shutterstock)

Præsident Trump falder i en højere risikokategori som følge af køn, vægt og alder. Hvilken behandling kan lægerne tilbyde ham? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

USA's 74-årige præsident, Donald Trump, og hans 50-årige hustru, Melania, er testet positive for COVID-19.

Hvad er de bedste behandlingsmetoder for dem og andre coronapatienter?

Vi er begge læger og forskere ved University of Virginia. Vi behandler COVID-19-patienter og forsker i diagnosticering af COVID-19 og bedre behandlingsmetoder for patienterne.

I denne artikel deler vi, hvad lægerne har lært om behandlingen af sygdommens forskellige faser i løbet af de seneste otte måneder.

Tidligere på året var der kun få behandlingsmetoder for patienter med alvorlige COVID-19-symptomer udover at lægge dem i respirator.

I dag, flere måneder senere, har vi en håndfuld behandlingsmetoder; heriblandt lægemidler, som giver lægerne langt bedre mulighed for at hjælpe patienterne og især de meget alvorligt syge.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvem har størst risiko for et alvorligt COVID-19-forløb? 

  • Mænd har 1,5 større risiko for at dø end kvinder.
  • En 80-årig patient har 20 gange større risiko for at dø end en 50-årig.
  • Ud over alder og køn, er også overvægt og fedme, diabetes, nylig kræftdiagnose, kronisk hjerte-, lunge- eller leversygdom, slagtilfælde og demens også faktorer associeret med en øget risiko for at dø af COVID-19.

Ud fra disse kriterier falder præsidenten i en højere risikokategori baseret på køn og alder.

Behandling afhænger af alvorsgraden

Behandlingen afhænger af sygdomsstadiet.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke alene diagnosticerer COVID-19, men også afdækker, om infektionen er asymptomatisk eller præsymptomatisk.

Det vi sige, hvor syg patienten er - om det er et mildt, alvorligt eller kritisk tilfælde, for det afgør behandlingen.

Denne behandling har Trump fået

USA's præsident, Donald J. Trump, er i øjeblikket indlagt på Walter Reed National Military Medical Center.

Præsidentens hold af læger har annonceret, blandt andet ved pressekonferencer, at de har behandlet Donald Trump med følgende:

  • Laboratoriefremstillede antistoffer fra firmaet Regeneron
  • Zink
  • D-vitamin
  • Famotidin (nedsætter mavesyre)
  • Melatonin
  • Aspirin
  • Remdesivir
  • Dexamethason
  • Ilt

Asymptomatiske eller præsymptomatiske tilfælde

Asymptomatisk eller præsymptomatisk er defineret som en positiv diagnostisk test for COVID-19 (en PCR eller antistoftest), men uden symptomer på infektion.

På nuværende tidspunkt har vi ikke en kendt effektiv behandling til dette stadie.

En person med asymptomatisk eller præ-symptomatisk infektion skal gå i karantæne derhjemme i cirka 10 dage for ikke at udsætte andre for smitte.

Milde symptomer

Symptomer på mild COVID-19-infektion kan være feber, hoste, tab af smag- eller lugtesans, muskelsmerter, hovedpine, kvalme, opkast, diarré, forstoppelse og løbende næse.

Milde COVID-19-tilfælde har ikke åndedrætsbesvær eller smerter i brystet. Røntgenundersøgelser vil heller ikke vise evidens på lungebetændelse. Her er børn dog en undtagelse, da de kan være ramt mildt af COVID-19, men alligevel vise abnormale forhold ved røntgen.

Indtil videre er der ingen behandling, som gavner personer med mild COVID-19. De skal dog være meget opmærksomme på symptomerne for moderat COVID-19, så de kan genkende, hvis sygdommen udvikler sig i negativ retning.

Det er meget vigtigt, fordi udviklingen til et mere alvorligt stadie kan gå meget stærkt - typisk 5 til 10 dage fra de første symptomer.

Moderat COVID-19

Moderat sygdom er defineret som åndenød, brystsmerter eller tegn på lungebetændelse i forbindelse med røntgen af brystet, men uden hypoxi (lavt iltniveau i blodet).

Der er i øjeblikket ingen kendt effektiv behandling for moderat COVID-19.

Alvorlig COVID-19

Alvorlig COVID-19 er identificeret ved en hurtig vejrtrækning (mere end 30 vejrtrækninger per minut) eller hypoxi (lavt iltniveau i blodet).

Evidens på lungebetændelse, der påvirker mere end halvdelen af lungerne, diagnosticeret ved røntgen af brystet, er tegn på et alvorligt COVID-19-tilfælde.

Kontrollerede kliniske forsøg har demonstreret, at det bredspektrede antivirale lægemiddel remdesivir fremskynder bedring i patienter med alvorlig, men ikke kristisk COVID-19.

Kritisk COVID-19

Også det betændelseshæmmende lægemiddel dexamethason reducerer dødeligheden og kan bruges til behandling af indlagte COVID-19-patienter, der har brug for supplerende iltbehandling.

Ved kritisk COVID-19 er patienten så syg, at de vitale organer begynder at svigte. Patienten har brug for medicin eller anden behandling, som understøtter patientens vitale funktioner.  

Ved kritisk lungesvigt kan der være behov for respiratorbehandling eller iltbehandling.

Evidens indikerer ikke, at behandling med remdesivir er gavnlig i dette kritiske stadie, men behandling med dexamethason anbefales, fordi lægemidlet har vist sig at reducere dødeligheden.

Hvilke behandlingsmetoder virker ikke? Hvilke metoder bliver testet?

Hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

Adskillige potentielle behandlinger er ved at gennemgå klinisk testning, for at afdække, om de er effektive.

Det er blandt andet blod fra nu raske corona-smittede, som kan gives til syge patienter, fordi blodet indeholder antistoffer, der binder sig til virussen og forhindrer det i at trænge ind i celler.

Også lægemidler, som modulerer kroppens immunrespons (interferoner og IL-6-inhibitorer), kan i visse tilfælde afværge en overreaktionen fra immunforsvaret, der også kendt som en cytokinstorm.

Ny behandling: Trump har fået laboratoriefremstillede antistoffer

På nuværende tidspunkt er der ingen godkendt behandling for ambulante patienter med asymptomatisk eller mild COVID-19.

Det lader dog til at ændre sig med publiceringen af Eli Lilly’s og Regeneron’s data fra kliniske forsøg af brugen af laboratoriefremstillede antistoffer mod den nye coronavirus’ spikeprotein.

Ligesom ved behandling med blod fra nu raske corona-smittede binder antistofferne sig virussen og for at forhindre den i at trænge ind i cellerne og formere sig.

Det kan muligvis vise sig at være særlig effektiv tidligt i behandlingen, før sygdommen udvikler sig og bliver mere alvorlig.

I en tidlig gennemgang af data af et igangværende klinisk fase tre-forsøg fik forsøgsdeltagerne med COVID-19 en indsprøjtning af en blanding af monoklonale antistoffer mod SARS-CoV-2-spikeglykoproteinet.

Forsøgsdeltagernes symptomer varede efterfølgende kun 7 dage i stedet for 13. Mængden af virus i næsesvælget blev også reduceret.

Ifølge en opdatering fra præsident Trumps læge, Sean Conley, 2. oktober fik præsidenten som en præventiv foranstaltning en infusion af Regeneron's antistofcocktail. 

Denne og andre lignende tilgange bliver i øjeblikket testet ved National Institutes of Health for at afgøre, om de er sikre og effektive. 

William Petri modtager støtte fra NIH og Bill & Melinda Gates Foundation. Jeffrey M. Sturek modtager støtte fra NIH NCATS. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.