Praktiske råd: Hvordan håndterer jeg rengøring, madlavning, tøjvask og indkøb under corona-krisen?
Hvor ofte skal du gøre rent? Og hvad med tøjvask, madlavning og indkøb? Og hvordan hjælper du folk i risikogruppe - uden at smitte dem? Eksperter giver dig praktiske råd.
corona_vasketøj_indkøb_rengøring_gode_råd

’Brug samme rengøringsmidler, som du plejer’ og ’vask hænder, hver eneste gang du kommer ind ad døren til dit eget hjem’, lyder blot et par af de mange gode råd, du kan læse i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

’Brug samme rengøringsmidler, som du plejer’ og ’vask hænder, hver eneste gang du kommer ind ad døren til dit eget hjem’, lyder blot et par af de mange gode råd, du kan læse i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

For langt de fleste af os er ny coronavirus ikke farligt.

Men sygdommen spreder sig dagligt, og hvis alt for mange bliver smittede på én gang, kan det blive en alvorlig situation i sundhedsvæsnet - og gå hårdt ud over samfundets ældre, syge og andre i risikogruppen.

Så hvad kan du gøre for at beskytte dig selv - og samfundets sårbare grupper - mod at blive smittet?

Flere forskere, læger og en hygiejnesygeplejerske giver i denne artikel gode råd til, hvordan du skal forholde dig til en række praktiske gøremål.

Klik på det emne, du gerne vil læse om.

Rengøring

Ny coronavirus smitter primært ved direkte kontakt mellem mennesker og gennem nys eller host. Men virusset kan også smitte indirekte ved, at du rører ved overflader – for eksempel en bordplade, en mobiltelefon eller et dørhåndtag - som en smittet person har inficeret med viruspartikler.

Derfor kan en omgang knofedt og rengøringsmiddel være med til at dæmme op for spredning af virus, fortæller ledende overlæge i klinisk mikrobiologi, Jens Otto Jarløv.

»Det er ikke sådan, at du skal fare rundt og gøre rent i hjemmet hele tiden. Men rengøring er en god måde at mindske smittespredning ved mange sygdomme,« siger Jens Otto Jarløv, som er næstformand i komiteen for infektionshygiejne i Region Hovedstaden.

Så længe kan coronavirus overleve på overflader

Det er uvist, præcist hvor længe coronavirus kan overleve på overflader i dit hjem - det afhænger både af temperatur, luftfugtighed og andre faktorer.

I et amerikansk studie, som netop er trykt i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Studier af andre typer af coronavirus – SARS og MERS hører for eksempel også under familien af coronavirusser – viser lignende resultater.

»Studier indikerer, at coronavirusser (herunder foreløbig information om COVID-19-virus) kan overleve på overflader i få timer eller op til flere dage,« oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hvor ofte skal du gøre rent?

Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefaler Sundhedsstyrelsen »daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den syge opholder sig i.«

»Såfremt der er fælles toilet og bad i husstanden, anbefales det, at den smittede gør rent efter sig selv,« lyder det.

Hvis du derimod ikke har en smittet person i hjemmet, behøver du ikke aktivere gulvskrubben hver eneste dag, vurderer den ledende overlæge.

»Det afhænger meget af situationen. I et almindeligt hjem, hvor ingen er smittede, er det sikkert fint at gøre rent, som man plejer - måske en gang om ugen,« siger Jens Otto Jarløv fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital.

Men genstande i huset, som flere rører ved dagligt - eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr - kan med fordel gøres rent hver dag, tilføjer han.

Hvordan skal du gøre rent?

Sundhedsstyrelsen anbefaler som nævnt, at du bruger almindelige rengøringsmidler - det samme gør Jens Otto Jarløv og hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen, som er på medhør i Jarløvs kontor.

»Man skal bruge rent vand, almindelige rengøringsmidler og rene klude, som skal kogevaskes, inden du bruger dem til næste rengøring,« siger Dorthe Mogensen, som er hygiejnesygeplejerske på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital.

(Se også afsnittet om tøjvask)

Samme melding kommer fra Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i immunologi på Københavns Universitet.

»Du skal bare bruge de samme rengøringsmidler, som du plejer,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han påpeger, at coronavirus er omgivet af en fedtmembran, som kan blive ødelagt af sæbe og rengøringsmidler.

Sprit er godt til dørhåndtag, men almindelig rengøring er nok i hjemmet

Herudover kan sprit effektivt eliminere viruspartikler. Derfor mener professor Per Brøndsted Höllsberg, at man med fordel også kan bruge sprit på dørhåndtag og lignende steder, som bliver berørt af mange mennesker ofte.

»Sprit kan inaktivere visse virus, heriblandt coronavirus, så derfor kan det være en god ide at spritte dørhåndtag eller mobiltelefoner af, hvis de kan tåle det,« siger Per Brøndsted Höllsberg, som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Jens Otto Jarløv og Dorthe Mogensen understreger imidlertid, at du ikke nødvendigvis behøver spritte dit hjem af, idet almindelig rengøring også kan fjerne smittefaren.

»Når man gør rent, laver man en mekanisk fjernelse af snavs, virus og bakterier. Det dræber måske ikke viruspartiklen direkte, men sæben hjælper med at suge fedt og virus til sig, og det bliver skyllet ud i håndvasken bagefter. Så det er ikke nødvendigt at bruge sprit i et almindeligt hjem,« siger Dorthe Mogensen.

Sprit er nødvendigt på hospitaler

På sygehuse, hvor mange syge mennesker færdes, er behovet for rengøring større - og rengøring med sprit og desinfektionsmidler, som direkte eliminerer bakterier og viruspartikler, er nødvendigt.

Et nyt studie i Journal of Hospital Infection har på grund af den nuværende spredning af ny coronavirus indsamlet viden om, hvordan lignende typer af cornonavirus - såsom SARS og MERS - kan dræbes ved hjælp desinfektionsmidler.

Studiet konkluderer, at SARS, MERS og andre velkendte typer coronavirus »effektivt kan inaktiveres,« hvis man desinficerer overflader med opløsninger bestående af enten »62–71 procent ethanol (sprit, red.), 0.5 procent brintoverilte eller 0,1 procent Natriumhypochlorit (klorin, red.).«

»Vi forventer en lignende effekt mod SARS-CoV-2,« tilføjer forskerne i studiet (SARS-CoV-2 er det officielle, videnskabelige navn for den nye coronavirus)

Sidst men ikke mindst: Hvis en overflade er blevet berørt af en person, som er smittet med ny coronavirus, bør du selvfølgelig rengøre den hurtigst muligt.

»Hvis du tror, at en overflade er inficeret, så rengør den med et simpelt desinfektionsmiddel for at dræbe virusset og beskytte dig selv og andre. Rens dine hænder med en alkoholbaseret håndsprit, eller vask dem med sæbe og vand. Undgå at røre øjne, mund eller næse,« lyder rådet fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Håndvask

Det kan ikke gentages for tit: Husk nu at vaske hænder.

»Det allervigtigste i forhold til at begrænse smittespredning er at vaske sine hænder grundigt og sørge for at tørre dem i et rent håndklæde eller papir,« siger ledende overlæge i mikrobiologi Jens Otto Jarløv.

Hvis du ikke allerede ved, hvordan du vasker dine hænder korrekt, kan du få råd og vejledning til håndvask i denne artikel på Videnskab.dk. 

Du kan også se Sundhedsstyrelsens korte videoguide til, hvordan man bedst vasker hænder herunder.

Her får du en simpel guide til, hvordan du vasker hænderne, og i hvilke situationer du bør bruge ekstra tid ved håndvasken. (Video: Sundhedsstyrelsen)

Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren

Fra Sundhedsstyrelsen lyder rådet; »Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit,« men spørgsmålet er; hvor ofte er tit?

Fra eksperterne lyder det samstemmende råd, at du skal vaske dine hænder, hver eneste gang du kommer ind ad døren til dit eget hjem.

»Det er en god rutine at vaske hænder som det første, når man kommer hjem, så man undgår at slæbe noget med ind i huset,« siger Jens Otto Jarløv.

Tænk over, hvad du rører ved

Hvis du befinder dig i dit hjem hele dagen - og ingen i hjemmet viser tegn på sygdom - er der ifølge Jens Otto Jarløv ikke grund til at gøre yderligere end at følge generelle råd for håndvask; det vil sige vaske hænder efter toiletbesøg, inden madlavning, og inden du spiser.

»Når du gebærder dig i det i offentlige rum, eller hvis du for eksempel skal på arbejde, afhænger det af forholdene. Sidder du alene på et kontor, hvor du kun selv opholder dig, behøver du ikke forlade kontoret for at vaske hænder oftere. Sidder du i et fælleskontor, skal du vaske hænder lidt oftere. Jeg vil ikke sige, at man skal vaske hænder hver time, men tænk over, hvad du rører ved,« siger professor Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis du eksempelvis rører håndtaget til en meget brugt toiletdør, hvis du rører ved mønter i supermarkedet eller berører andre genstande, som mange mennesker rører ved, kan det være en god ide at få vasket eller sprittet hænder bagefter, påpeger han.

»Men man skal heller ikke blive hysterisk, for så kan man ikke lave andet end at vaske hænder. Det vigtigste er, at du vasker dem, når du kommer hjem. Og indtil da kan du være opmærksom på at undgå at røre sig selv i ansigtet,« siger Jens Otto Jarløv.

Vask altid hænder, når du har pudset næse

Hvis du udelukkende har viruspartikler på huden - for eksempel på hænderne - bliver du ikke syg. Men smittefaren opstår, når du fører hænderne op til ansigtet; næse, øjne eller mund. Og det gør du sikkert oftere, end du selv er klar over.

Hvis du har viruspartikler på hænderne, kan du potentielt set også viderebringe smitten ved at røre ved andre eller røre ved overflader, som andre efterfølgende berører.

»Hvis du er syg, snotter eller hoster, skal du vaske hænder oftere. Du skal altid vaske hænder efter at have pudset din næse, eller hvis du har nyst i dine hænder,« siger Jens Otto Jarløv.

Håndvask eller sprit?

En korrekt håndvask er fuldt ud tilstrækkeligt til at fjerne viruspartikler fra dine hænder, påpeger forskerne samstemmende.

Læs hvordan du vasker dine hænder korrekt i denne artikel.

Håndsprit kan derimod være et fint alternativ, hvis du befinder dig et sted, hvor det er svært at komme i nærheden af en håndvask, men generelt er en korrekt håndvask tilstrækkeligt til at fjerne eventuelle viruspartikler.

»Hvis du bruger sprit på hænderne i stedet for håndvask, er det vigtigt, at hænderne er tørre og rene for at få den bedste effekt,« påpeger professor Per Brøndsted Höllsberg fra Aarhus Universitet.

Kan handsker hjælpe dig?

Måske har du bemærket, at nogle mennesker bruger handsker eller vanter, når de er på indkøb i supermarkedet.

Overlæge Jens Otto Jarløv påpeger imidlertid, at du godt kan pakke handskerne væk - det er langt bedre at vaske hænder eller bruge håndsprit.

»Man skal ikke gå rundt med gummihandsker. Det kan bageren til nød gøre, men når du bare går ud for at handle, skal du ikke have gummihandsker på. Du skal have rene hænder,« siger Jens Otto Jarløv.

Han påpeger, at brugen af dine vanter eller læderhandsker potentielt kan forværre smittefaren.

»Du kan samle en masse skidt op med handsken, så det kan være værre end slet ikke at bruge handsker. Hvis der hænger engangshandsker i supermarkedet skal du selvfølgelig bruge dem, når du tager fødevaren op, men du skal ikke medbringe dine egne handsker,« lyder rådet fra den ledende overlæge i mikrobiologi.

Tøjvask

Hvis du har en smittet person i hjemmet, er det ekstra vigtigt at få vasket personens tøj, sengelinned, håndklæder med videre.

»Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C,« lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, hvis du har en smittet i hjemmet.

På landets hospitaler bliver vasketøjet udsat for endnu højere temperaturer, fortæller Jens Otto Jarløv, som er næstformand i Region Hovedstadens komité for Infektionshygiejne.

»Hvis du skal være helt sikker på, at dit tøj er smittefrit, skal du kogevaske dit vasketøj. Det skal have en kernetemperatur på over 80 grader. Det er det, man regner med på hospitalerne, og uanset hvad, er det klogt at kogevaske sengetøj, undertøj og håndklæder,« fortæller Jens Otto Jarløv.

Infektionssygeplejerske Dorthe Mogensen påpeger, at det kan gå ud over temperaturen i vaskemaskinen, hvis man stopper alt for meget vasketøj derind. I så fald kan temperaturen have svært ved at blive tilstrækkeligt høj, forklarer hun.

»Der sker generelt et effektivt virus- og bakteriedrab ved temperaturer over 80 grader, men 60 grader kan også gøre det godt. Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode,« siger Dorthe Mogensen.

Vask hænder, når du har håndteret vasketøj

Et andet centralt råd for at hindre smittespredning er at holde det rene og det beskidte tøj adskilt, forklarer den norske forsker Ingun Grimstad Klepp.

Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.

»Vær opmærksom på, at alt dét, som har været i kontakt med vasketøjet – dit eget tøj, gulvene, bordene, hænderne og så videre – faktisk også bliver beskidt,« fortæller Ingun Grimstad Klepp, der er forsker ved det norske forbrugerforskningsinstitut SIFO, ifølge Videnskab.dk’s norske søstersite forskning.no.

Og til sidst: Husk at vaske hænderne, når du har håndteret vasketøj fra den syge i husstanden.

Indkøb

Du ved selvfølgelig godt, at du ikke skal hamstre, når du køber ind - myndigheder og supermarkeder har meldt ud, at der er varer nok til alle, så længe vi handler, som vi plejer.

Men hvad gør du i forhold til smittespredning, når du handler? Og hvis du handler for en person, som er i risikogruppen - og altså er ekstra sårbar overfor ny coronavirus - hvordan skal du så gebærde dig?

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du følger de generelle råd fra myndighederne, når du handler.

Det vil for eksempel sige, at du skal have renvaskede hænder, og at du ikke skal stille dig tæt på andre mennesker i supermarkedskøen, lyder det fra forskerne.

Smittespredning sker ofte ved dråber fra hoste og nys, som spreder sig i luften i 1-2 meters afstand, så du bør holde dig 1-2 meter væk fra andre i supermarkedet.

Smittespredning kan som nævnt også ske, ved at du rører ved genstande eller overflader, som en smittet person har berørt, nyst eller hostet ud over. Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker

»Men man behøver ikke blive hysterisk. Det er ikke sådan, at alle varer i supermarkedet er fuldstændig befængt med coronavirus. Det er ikke en kæmpe risiko, og hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint. Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre,« siger Jens Otto Jarløv.

Hvis du køber ind for andre

Han tilføjer, at man skal følge de samme forholdsregler, hvis man køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe:

Husk at købe ind med renvaskede hænder, og husk at have rene hænder, når du slæber indkøbsposen hen til bedsteforælderens dør. Og husk især at holde passende afstand til personen i risikogruppen, og undgå kys og kram.

»Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter. Hvis hun gør det, får hun afbrudt en potentiel smittevej,« siger Jens Otto Jarløv.

Madlavning og håndtering af fødevarer

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, holder øje med situationen og den videnskabelige litteratur, og her lyder konklusionen:

»Der er i øjeblikket ingen evidens for, at mad er en sandsynlig kilde eller rute til smitteoverførsel af virusset.«

Professor Jan Pravsgaard Christensen forklarer, at ny coronavirus efter alt at dømme ikke kan smitte dig gennem fødevarer, fordi virusset skal ind gennem luftvejene og ned i lungerne for at gøre dig syg.

»Hvis viruspartiklerne sidder på din mad og ryger med ned i mavesækken, vil de blive ødelagt af mavesyre, og så kan de ikke gøre dig syg,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis du spiser en rugbrødsmad, som en syg person har tilberedt og hostet ud over, kan du teoretisk set godt blive syg: For eksempel, hvis du får viruspartikler fra rugbrødet på hænderne, og derefter rører dig selv i næse, mund eller øjne.

»Virusset skal ned i lungerne for at gøre dig syg. Hvis du tygger på et salatblad, som er inficeret med virus, og samtidig kommer til at trække vejret, kan man selvfølgelig ikke udelukke, at du kommer til at inhalere en viruspartikel fra salatbladet. Men det er lidet sandsynligt,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Skyl grøntsager og frugt, som du plejer

Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer - altså stegt eller kogt - bliver virus desuden uskadeliggjort.

»Generelt siger man, at varm mad over 70 grader er helt sikkert at spise. Det skal boble godt og være rigtig varmt - så slipper man for virus og bakterier,« siger Jens Otto Jarløv og tilføjer:

»Men husk, at hvis maden er 70 grader på ydersiden, er den jo ikke nødvendigvis nået op på 70 grader indeni. Så maden skal være gloende varm.«

Flere læsere har spurgt, om de skal undgå rå grøntsager eller frugt, som andre mennesker potentielt set kan have rørt eller nyset på i supermarkedet. Men forskerne anbefaler, at du blot skyller frugt og grønt - ligesom du i øvrigt altid bør gøre, lyder det.

»Der kan selvfølgelig teoretisk set være en anden person i supermarkedet, som har hostet ud over dine vindruer. Men det er ikke en væsentlig smitterisiko. Vi må prøve ikke at være hysteriske eller blive overdrevet bange for smittefare,« siger Jens Otto Jarløv.

Madlavning til personer i risikogruppen

Må du lave mad til - eller spise sammen med – personer, som er særligt sårbare overfor ny coronavirus?

Her lyder rådet, at det er en rigtig dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, eftersom myndighederne fraråder tæt kontakt på grund af smitterisikoen.

Derimod kan du roligt tilberede og levere mad ved døren hos bedsteforældre eller andre i risikogruppen - så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning, påpeger Jens Otto Jarløv.

»Når bedstemor modtager en tupperware med din gryderet, skal hun vaske hænder bagefter, for at undgå risikoen for, at hun får virus fra din tupperware på hænderne. Men når hun har opvarmet tupperwaren tilstrækkeligt i mikroovnen, så vil virusset under alle omstændigheder være elimineret,« siger Jens Otto Jarløv.

Herudover skal du selvfølgelig huske at have rene hænder og holde passende afstand, når du leverer mad ved døren hos personer i risikogruppen. 

 

Kogning eller frysning - hvilke temperaturer slår virus ihjel?

Professor Jan Pravsgaard Christensen påpeger, at virus generelt trives rigtig godt ved kropstemperatur - det vil sige omkring 37 grader. I hvert fald så længe, det befinder sig indeni vores celler.

Men hvis virusset befinder sig udenfor vores krop - for eksempel i en klat snot på en bordplade - er temperaturkravene anderledes.

»Uden for vores celler er virus ustabilt, og det trives bedre, hvis det er koldt. Så hvis virusset er udenfor kroppen, vil de fleste viruspartikler formentlig blive ødelagt, bare ved at komme op på temperaturer omkring 40 grader,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, som bygger sin udtalelse på generel viden om virus - og ikke på specifikke studier af ny coronavirus.

For at være sikker på at slå ny coronavirus ihjel - og for at slå øvrige bakterier ihjel - bør du imidlertid få temperaturen endnu højere op på omkring 70-80 grader. Se anbefalingerne for tøjvask og madlavning i de øvrige afsnit i denne artikel.

Men hvad så med nedfrysning? Kan du slå virus ihjel med frost?

Frysning kan under visse omstændigheder slå virus ihjel, men hvis du vil være på den sikre side, er frysning ikke den rette metode til at eliminere viruspartikler, påpeger Jan Pravsgaard Christensen.

»Hvis du har frie viruspartikler i en væske, som bliver frosset ned og danner krystaller, vil virus formentlig blive ødelagt. Men hvis eksempelvis virus har inficeret en flagermus, som du fryser ned, kan virusset godt overleve i de nedfrosne celler,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Med andre ord: Kogning og høje temperaturer dræber viruspartiklerne - men nedfrysning dræber dem ikke nødvendigvis.

Skal jeg bruge mundbind?

Eksperterne anbefaler ikke, at du bruger mundbind til at beskytte dig mod ny coronavirus.

Masker eller mundbind kan endda have en omvendt effekt og ligefrem sprede mere sygdom, hvis man ikke bruger dem korrekt, påpeger sektionsleder ved Statens Seruminstitut, Brian Kristensen, i en tidligere artikel på Videnskab.dk

»Hvis man ikke ved, hvordan man bruger masker eller mundbind, kan det ende med, at man spreder en smitte mere,« siger Brian Kristensen, som er der leder Central Enhed for Infektionshygiejne på Serum Instituttet i artiklen.

Hvis en maske eller et mundbind er forurenet med virussen, kan maskens yderside være en kilde til smitte, hvis man ikke tager den af på en ordentlig måde eller ikke skiller sig af med den ordentligt. Derfor anbefaler Brian Kristensen også, at man gemmer maskerne til dem, der har brug for dem: sundhedspersonale og de potentielt smittede.

Læs mere om brugen af mundbind i artiklen: Mundbind og ansigtsmasker anbefales stadig ikke til almindelige danskere.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.