Berømt polarforskers skib endte på havets bund: Dansker bliver den første ved vraget 

I 1922 har britiske Ernest Shackleton for længst skrevet sig ind i historiebøgerne som en af de største polarhelte.

Helbredet skranter, men 47-årige Shackleton vil ikke opgive udforskningen af Antarktis og sejler fra London mod de barske polaregne på sælfangerskibet ’Quest.’

Men som så mange gange før, går det ikke, som han har planlagt.

Shackleton dør ombord på ’Quest’ og tager en æra i udforskningen af Antarktis med sig i graven.

I dag bliver legenden om Shackleton endnu engang vakt til live med en canadisk-amerikansk ekspedition, som skal dykke ned til vraget af Shackletons sidste ekspeditionsskib Quest.

Med ombord er danske Annamaiya Norling, som sammen med de øvrige dybhavsdykkere bliver den første til at se vraget af Quest med egne øjne.

»Det er en kæmpe mulighed, som jeg aldrig havde drømt om at få,« siger Annamaiya Norling, som er ansat på Nationalmuseet og med som marinarkæolog på ekspeditionen.

Sammen med de øvrige dybhavsdykkere bliver hun sænket ned til vraget, der ligger på omkring 390 meters dybde ud for kysten ved Newfoundland og Labrador i Canada.

Det sker med mini-ubåden Alvin, som blandt andet er kendt for at have dykket ned til vraget efter Titanic.

Ekspeditionen vil blandt andet »sikre, at navnet Quest – og Shackletons navn – for altid er indgraveret i folks bevidsthed,« lyder det i en pressemeddelelse fra The Royal Canadian Geographical Society.

En mislykket helt

I en dansk kontekst er polarforskeren Knud Rasmussen formentlig den mest kendte udforsker af isfyldte egne.

Men internationalt set hører Shackleton til i ligaen over de mest berømte polarforskere sammen med britiske Robert Scott og norske Roald Amundsen.

De tre herrer konkurrerede om at komme først frem til Sydpolen, og flere gange var Shackleton i førertrøjen og tæt på at nå målet.

»Man kunne groft sagt sige, at Shackleton var mislykket, fordi han aldrig nåede frem til Sydpolen,« siger Peder Roberts, som er professor i idehistorie og forsker i den Arktiske polarudforskning ved Universitetet i Oslo.

»Men i stedet blev han kendt som den store overlever. Han bliver stadig beundret for sit lederskab og er kendt for, at det lykkes ham at få alle sine mænd med sig levende hjem. Det er måske det mest velkendte perspektiv på Shackleton, når man ser på bøgerne om ham.«

Shackletons ry for at være en overlever og dygtig leder vandt han i høj grad på sin ekspedition til Antarktis i 1914-16.

Fanget på isflage i måneder

Dengang sejlede Shackleton på et andet skib, kaldet Endurance, som blev fanget i isen i Weddellhavet ud for Antarktis – langt borte fra hjælp og kommunikation med omverdenen.

Skibet blev knust af isen og sank, og Shackleton måtte sammen med sine 27 mænd campere på en isflage i flere måneder.

Da isflagen knækkede over i to, flygtede de alle i små redningsflåder og nåede frem til den golde og øde, arktiske ø, Elephant Island.

Herfra drog Shackleton og fem andre mænd videre efter hjælp. De sejlede 1.300 kilometer i en lille, åben redningsbåd gennem stormfyldt og iskoldt farvand, indtil det lykkedes dem at nå frem til øen South Georgia.

På South Georgia foretog Shackleton og hans mænd med egne ord en »lang og opslidende march på 36 timer over de unavngivne bjerge og gletsjere.«

De endte med at kravle ned af et frossent vandfald, før de endelig kom frem til hvalfangerstationen Stromness – og kunne slå alarm og skaffe hjælp til resten af holdet.

Maskuline værdier i isen

De ufattelige strabadser og uheld, som Shackleton gennemlevede – og det faktum at alle mænd ombord på Endurance overlevede – har sidenhen givet Shackleton plads som en af de største helte i det, som på engelsk er kendt som ’Den heroiske æra i udforskningen af Antarktis’.

Mens udforskningen af Antarktis i dag mest handler om forskning, har den britiske historiker Max Jones i sine værker argumenteret for, at udforskningen af Antarktis dengang i høj grad også handlede om at vise verden sit værd.

»Det handlede ikke kun om at måle verden, men i ligeså høj grad om at måle, hvor stor en mand du var, og hvor mægtigt et imperium, du kom fra,« forklarer Peder Roberts.

»Det var en afprøvning og iscenesættelse af maskuline værdier som mod og udholdenhed.«

Shackletons dramatiske overlevelseshistorie på Endurance-ekspeditionen passer ifølge Peder Roberts perfekt ind i et sådant maskulint værdisæt.

Kritik af Shackleton

Men legenden om Shackletons mod og lederskab har også ridser i den isglatte overflade, fortæller Peder Roberts.

»Han er kendt for at træffe de rigtige beslutninger, og derfor lykkes med at få alle sine mænd med sig levende hjem på ekspeditionen i 1914-16,« siger Peder Roberts.

»Men folk plejer at glemme, at han havde et støtte-skib med sig på den anden side af Antarktis, hvor der faktisk var tre mand, som døde. Han var selvfølgelig ikke selv til stede, men det var ham, som havde lavet planen og bragt dem i den situation.«

Sidste år udkom også et studie, som vi beskrev på Videnskab.dk, og som satte spørgsmålstegn ved Shackletons lederevner. Det har flere andre forskere også gjort i tidens løb, fortæller Peder Roberts.

»Historien om Shackleton som en fantastisk leder og overlever er ikke sort-hvid. Men legenden lever fortsat, og han er stadig berømt og beundret af mange,« siger Peder Roberts.

'Touch the relics'

Royal Canadian Geographical Society arrangerer i samarbejde med forskningsinstitutionen Woods Hole Oceanographic Institution den nuværende ekspedition ned til Shackletons sunkne skib Quest.

Ekspeditionen vil senere også dykke ned til vraget af skibet Terra Nova, som blev brugt af en anden berømt polarudforsker, Robert Scott.

»Der bliver brugt store summer på at lede efter og dykke ned til vragene efter de berømte polarforskere,« siger Peder Roberts.

»Det viser selvfølgelig, hvor kæmpestor en betydning Shackleton og Scott har i britisk kulturhistorie. Jeg synes næsten, man kan sammenligne det med folk, som drager til Rom for at røre ved religiøse relikvier.«

I pressemeddelelsen om ekspeditionen lyder det, at den vil »levere et rigt indhold til forskning, undervisning og formidling.«

Videnskab.dk følger ekspeditionen, og vil du være sikker på ikke at gå glip af noget, så skriv dig op til vores nyhedsbrev her.