Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen
Det ældre lægemiddel dexamethason kan dæmpe immunforsvarets aktivitet. Og det ser ud til at være et gennembrud i behandlingen af de allermest syge COVID-19-patienter.

Lægemidlet dexamethason mindsker tilsyneladende dødeligheden blandt alvorligt syge coronapatienter, som får ilt eller er i respirator. Men det indebærer også risiko for betydelige bivirkninger. (Foto: Shutterstock) 

Lægemidlet dexamethason mindsker tilsyneladende dødeligheden blandt alvorligt syge coronapatienter, som får ilt eller er i respirator. Men det indebærer også risiko for betydelige bivirkninger. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Ikke peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Selvom studiet endnu ikke er publiceret, og barometeret her derfor rejser et advarselsflag, bemærker flere uafhængige danske forskere, at det ser lovende ud, at metoden ser stærk ud, og at forskergruppen bag det nye studie er anerkendte på deres felt.

Læs mere

Man skulle måske umiddelbart tro, at et super aktivt immunforsvar ville være det bedste våben mod COVID-19.

Men sådan er det ikke altid. Et lægemiddel, som netop dæmper immunforsvarets aktivitet, bliver i disse dage hyldet som »et stort gennembrud« i behandlingen af COVID-19.

Det ser nemlig ud til, at lægemidlet dexamethason kan reducere dødeligheden blandt de allermest syge COVID-19-patienter.

»Vi har ikke adgang til alle data endnu, men det ser meget overbevisende ud. Det er helt klart lovende for de mest syge patienter,« siger Lars Østergaard, som er professor i infektionssygdomme ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Selvom de nye resultater først blev offentliggjort af britiske forskere i går, har resultaterne allerede fået betydning for coronabehandlingen i Danmark.

»Det er fantastiske nyheder. Jeg har allerede sat en patient i behandling med dexamethason nu til morgen,« siger professor Thomas Benfield, som både forsker i og behandler coronapatienter på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Om Evidensbarometeret

I toppen af denne og andre artikler om ny sundhedsforskning finder du Videnskab.dk's Evidensbarometer, som i øjeblikket bliver testet.

Det er en indikator på, hvor stærk en bevisbyrde, det nye studie bringer til torvs. Det er primært baseret på studiets metode, og hvorvidt studiet er udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.

Bemærk, at Evidensbarometeret i dette tilfælde rejser et advarselsflag, fordi studiet endnu ikke har været igennem peer review og derfor ikke er blåstemplet af andre forskere.

Videnskab.dk opdaterer Evidensbarometeret, hvis studiet bliver peer reviewed og publiceret.

Evidensbarometeret er under udvikling. Læs mere om tankerne bag på videnskab.dk/evidensbarometer.

Usædvanlig hurtigt

Forskerne understreger, at det langt fra er normal procedure, at spritnye forskningsresultater ryger direkte ud til patienterne. Og slet ikke på så tidligt et stadie i forskningen.

»Men der er tale om et gammelt lægemiddel, som vi har stående på hylden og dagligt giver til patienter med en række forskellige lidelser. Så vi kender lægemidlet rigtig godt i forvejen. Vi kender bivirkningerne, og vi ved, at det er dygtige og hæderlige forskere, som står bag de nye resultater,« fortæller Thomas Benfield.

Det er en forskergruppe under ledelse fra Oxford University, som står bag undersøgelsen af dexamethasons effekt mod COVID-19.

Resultaterne er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og det betyder, at forskningen ikke har gennemgået den såkaldte peer review-proces, hvor andre forskere tjekker resultaterne efter i sømmene.

Som du kan læse om i Videnskab.dk’s manifest, skal man derfor normalt tage den slags upublicerede resultater med et stort gran salt.

'Redder liv i weekenden'

»Normalt vil man aldrig gå ud med sine forskningsresultater på så tidligt et stadie, men under coronakrisen har der været et stort behov for at komme med hurtige udmeldinger, når noget ser ud til at virke. Derfor ser vi, at forskere pludselig går helt nye veje med deres kommunikationen end normalt,« siger Lars Østergaard, der ligeledes betegner forskerne bag dexamethason-forsøget som »troværdige og valide.« 

En af forskerne bag projektet, Martin Landray, understreger netop også, at det var vigtigt at få annonceret de nye resultater hurtigt, eftersom tusindvis af mennesker dør af COVID-19 hver eneste dag, siger han til mediet Sciencemag.

Han henviser til, at de britiske sundhedsmyndigheder allerede har indført dexamethason som en standardbehandling af COVID-19-patienter.

»Det er meget, meget sjældent, at du annoncerer resultater ved frokosttid, og de bliver til politik og praksis ved aftensmaden og sikkert vil begynde at redde liv omkring weekenden,« siger Martin Landray, der er professor i medicin og epidemiologi ved University of Oxford, til Sciencemag.

Sådan har forskerne gjort

De nye resultater er en del af et forsøg, som bærer navnet ‘RECOVERY Trial’, der også har undersøgt andre lægemidler. De britiske forskere har givet lægemidlet dexamethason til 2.104 tilfældigt udvalgte hospitalspatienter med COVID-19 i 10 dage.

Disse patienters forløb blev sammenlignet med en kontrolgruppe, som bestod af 4.321 patienter, der ikke fik dexamethason, men almindelig behandling af COVID-19.

Ifølge en pressemeddelelse fra Oxford University var resultatet at:

  • For patienter i respirator reducerede dexamethason dødeligheden med en tredjedel.
  • For patienter, som havde brug for ilt, men ikke lå i respirator, blev dødeligheden reduceret med en femtedel.
  • Patienter, som hverken havde behov for respirator eller ilt - altså patienter med et mildere sygdomsforløb - havde ingen gavn af dexamethason.

»Disse foreløbige resultater fra RECOVERY-forsøget er meget tydelige - dexamethason reducerer risikoen for død blandt patienter med alvorlige respiratoriske komplikationer. COVID-19 er en global sygdom og det er fantastisk, at den første behandling, som kan reducere dødeligheden, er tilgængelig og har en overkommelig pris på verdensplan,« udtaler Martin Landray i en pressemeddelelse.

Netop fordi de nye resultater er så overbevisende, har de britiske forskere nu stoppet forsøget.

Alle patienterne i forsøget får nu dexamethason, ud fra en betragtning om at det vil være uetisk at undlade at give patienterne i kontrolgruppen behandling med dexamethason.

'Helt vildt' med to behandlinger

Dexamethason er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon - en type hormoner, som produceres i kroppens binyrer. Det blev første gang produceret i 1957 og godkendt til medicinsk brug i 1961. I dag bruges det til behandling af en række forskellige lidelser såsom hudsygdomme, allergier, hævelse i hjernen og lignende. Her ses en model af dexamethason-molekylet. (Foto: Jynto)

Historien om dexamethason kommer i kølvandet på en anden landvinding i behandlingen af COVID-19.

For nyligt kom det nemlig frem, at lægemidlet remdesivir kan hjælpe coronapatienter til hurtigere at blive raske og muligvis - men ikke sikkert - også kunne reducere deres dødelighed.

»Det er helt vildt at tænke på, at vi allerede har to behandlinger til en sygdom, som kun er seks måneder gammel. Det er en usædvanligt at kunne lave den slags forskning så hurtigt, og det gør bare den nye bedrift i England mere exceptionel,« siger professor Thomas Benfield.

Supplerer hinanden

Professor Jens Lundgren, som har været med til at undersøge effekten af Remdesivir,  fremhæver ligesom de øvrige forskere, at de to lægemidler ser ud til at være et rigtig godt supplement til hinanden.

»Virkningsmekanismen (for remdesivir og dexamethason, red.) er helt forskellige. Remdesivir bremser virus-formeringen, og det har vist sig at virke bedst, før patienter har udviklet behov for intensivbehandling. Derimod er behandlingsgevinsten ved dexametasone bedst hos patienter på intensiv,« skriver Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, i en email til Videnskab.dk.

Populært sagt har patienter, som endnu ikke er alvorligt syge med COVID-19, altså gavn af Remdesivir, mens dexamethason ser ud til at hjælpe de allermest syge patienter i respirator og iltbehandling.

Men hvorfor i alverden kan et lægemiddel, som dæmper immunforsvarets kamp mod coronavirus, være en hjælp for syge patienter?

Hvordan virker det?

Forskernes forklaring lyder, at immunforsvaret i visse tilfælde kan komme til at overreagere i sine bestræbelser på at bekæmpe virus. Immunforsvaret »går simpelthen amok,« forklarer Lars Østergaard, og nogle gange går kampen ud over kroppens egne celler frem for virus.

»Når virus er kommet ind i kroppen, begynder immunforsvaret at bekæmpe virus, og det er selvfølgelig rigtig godt. Men hos nogle patienter sker der en overreaktion, så immunforsvaret begynder at kæmpe alt for vildt,« fortæller Lars Østergaard og fortsætter:

»Immunforsvaret udsender nogle molekyler, som kaldes cytokiner, og de kan til sidst føre til en kraftig betændelsestilstand, som man bliver syg af, og som kan ødelægge lungevævet. Det er ofte det, som ender med at være problemet hos de rigtig syge patienter.«

Overreaktionen fra immunforsvaret er også kendt som en cytokinstorm, og det er netop denne overreaktion, som dexamethason tilsyneladende kan lægge en dæmper på.

»Dexamethason kan bremse immunforsvaret, så det ikke overreagerer uhensigtsmæssigt. Det er et stof, som meget bredt sørger for at lukke hele immunsystemet ned. Men det er vigtigt at bremse på det rigtige tidspunkt, inden det er gået helt amok,« forklarer Lars Østergaard.

»Det er en helt anden slags behandling end Remdesivir, som retter sig mod at slå virus ihjel. Her er behandlingen i stedet rettet mod vores eget immunforsvar,« tilføjer han.

Kunstigt binyrebarkhormon

Dexamethason består af et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon - en type af hormoner, som normalt produceres i kroppens binyrer - og det blev første gang produceret i 1957.

Lægemidlets immundæmpende virkning har altså været kendt igennem årtier, og dexamethason blev i forvejen brugt til behandling af en lang række lidelser, blandt andet meningitis, gigt, hudsygdomme og allergier.

Flere forskere nævner, at det netop er en fordel ved den nye behandling, at det er velkendt, bredt tilgængeligt og relativt billigt lægemiddel.

Til gengæld er det også velkendt, at dexamethason har en lang række bivirkninger.

Blandt de almindelige (10 ud af 100 kan opleve bivirkningen) nævnes væksthæmning hos børn, henfald af musklerne og infektioner. ‘Ikke almindelige’ bivirkninger (1 ud af 100 kan opleve bivirkningen) tæller hjertesvigt, blodpropper, psykiske problemer, sårhelingsproblemer med mere.

Bivirkninger 

Dermed rummer den nye behandling af COVID-19 også en risiko for relativt alvorlige bivirkninger, påpeger lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, Christian Wejse.

»Erfaringen med binyrebarkhormon til kritisk syge er, at det også giver en masse andre  problemer, blandt andet med at styre blodsukkeret, risiko for blødninger og lignende. Så for at kunne vurdere den reelle effekt og ikke mindst ’prisen’ i form af uønskede effekter, så skal man have adgang til at vurdere afrapporteringen (alle data fra forsøget, red.), men det kommer sikkert også snart,« skriver Christian Wejse i en email til Videnskab.dk

Dermed er han mere afdæmpet i sin glæde over de nye forskningsresultater, idet studiets resultater endnu ikke er analyseret færdigt og fremlagt i et studie.

Han tilføjer dog, at »det er da bestemt tænkeligt, at det har noget på sig, og det ser jo ud til at være et seriøst, stort og velgennemført studie.«

Lars Østergaard er enig i, at dexamethason har en række velkendte bivirkninger, men han påpeger, at coronapatienter i respirator er så kritisk syge, at det kan opveje risikoen for bivirkninger.

»Al medicin indebærer risiko for bivirkninger, og det er en afvejning man altid må lave, når man giver patienter medicin. Om tilstanden er alvorlig nok til, at det er risikoen værd,« forklarer Lars Østergaard.

WHO: Et gennembrud

Risikoen for bivirkninger har heller ikke stoppet Verdenssundhedsorganisationen WHO fra et hylde de nye forskningsresultater.

I en pressemeddelelse kalder WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus det nye dexamethason-forsøg for »et livreddende videnskabeligt gennembrud,« og forsøget er også blevet storrost af andre forskere og politikere, herunder Storbritanniens premierminister Boris Johnson, som i går afholdt pressemøde om de nye resultater.

Hvis du bliver lidt skeptisk, når et heppekor af politikere og myndigheder begynder at rose nye corona-forskningsresultater, er det ikke uden grund.

Tidligere har USA’s præsident Donald Trump eksempelvis været uheldigt tidligt ude med fejlagtigt at udråbe en ny mirakelkur mod COVID-19. Her på Videnskab.dk har forskere også flere gange advaret om, at coronaforskningen går for stærkt, og at det indebærer risiko for sjusk i forskningen.

Fupforskning og kildekritik

I den værste ende af skalaen kommer decideret fup-forskning, hvilket tilsyneladende har været tilfældet i den opsigtsvækkende skandalesag om et corona-studie i Lancet, som nu er blevet trukket tilbage på grund af en lang række fejl og mangler (læs mere i artiklen Pornomodel, sci-fi-forfatter og afdød forsker står bag fup-studiet, som fik WHO til at stoppe vigtige corona-forsøg)

Med disse historier i baghovedet er det rigtig sundt med skepsis, når nye resultater på rekordtid bliver udråbt til gennembrud, men Thomas Benfield mener alligevel, at der ser ud til at være god grund til at stole på forskningen denne gang.

»Ved fupstudiet var data tilsyneladende blevet opfundet, og studiets forfattere var ikke kendt indenfor deres felt. Her er der tale om fagligt respekterede forskere, som vi kender, og de har lavet et stort setup med et anerkendt type forsøg af høj kvalitet,« fortæller Thomas Benfield.

Han hæfter sig også ved, at pengene til studiet ikke stammer fra et medicinalfirma eller andre, som kan drage fordel af at fremstille resultaterne i et særlig godt lys.

»Deres funding stammer fra det engelske forskningsråd og Bill Gates fonden. Så der er ikke kommercielle interesser bag forsøget, som man ellers kan være bekymret for, når man læser om nye lægemidler i pressemeddelelser fra medicinalfirmer, som gerne vil kommunikere til deres investorer,« siger Thomas Benfield.

I artiklen Manifest: Læg mærke til hvor pengene kommer fra kan du blive klogere på, hvordan du kan være kildekritisk over for forskning med kommercielle interesser.

Dansk studie stopper

Thomas Benfield var selv i gang med at udføre et studie, som minder om det nye britiske studie, hvor han sammen med sine kolleger undersøgte effekten af et andet immundæmpende lægemiddel, kaldet Hydrocortison.

De danske forskere havde nået at få 30 patienter med i deres forsøg og havde planlagt at indrullere i alt 1.000 patienter, men forsøget er nu sat i bero.

»Vi har sat forsøget i bero, indtil vi har bedre klarhed over data, men vi stoler på, at de britiske data er korrekte, og derfor vil det være uetisk ikke at tilbyde dexamethason til vores patienter. Når vi kan se i de britiske data, at det redder liv,« siger Thomas Benfield.

»Man kan godt indvende, at vi skulle vente, til den endelige rapport fra England kommer, men der er tale om et lægemiddel, som vi har brugt i 60 år, og som vi kender bivirkningsprofilen på. Det ville være noget andet, hvis det var et helt nyt præparat, hvor vi ikke vidste om, der var ukendte bivirkninger. Her er der tale om et lægemiddel, som vi er vant til at ordinere til højre og venstre til dagligt.«

På Aarhus Universitetshospital ville Lars Østergaard også være parat til at give sine patienter på intensivafdelingen dexamethason fra i dag.

»Men i øjeblikket har vi heldigvis ikke nogen patienter med COVID-19 på vores intensivafdeling. Men når vi får det, skal de have tilbudt dexamethason. Resultaterne fra England er overbevisende nok,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.