Den amerikanske lægemiddelstyrelse, US Food and Drug Administration, godkendte for nylig to forskellige lægemidler til behandling af COVID-19 i nødsituationer: 

• Hydroxyklorokin, som er medicin til behandling af visse typer af malaria
• Klorokin, som er et lignende lægemiddel

Donald Trump udråbte lægemidlerne som en 'game changer' i behandlingen af COVID-19.

Men et studie, netop publiceret i et fransk videnskabeligt tidsskrift (Médecine et Maladies Infectieuses), leverer ny evidens på, at hydroxyklorokin ikke lader til at hjælpe immunsystemet i kampen mod virus i kroppen.

Studiet følger lige i hælene på to andre studier - et fransk og et kinesisk - der begge rapporterer visse fordele i behandlingen af COVID-19-patienter, som ikke havde alvorlige symptomer, ved en kombination af hydroxyklorokin og azithromycin (der blandt andet bruges til behandling af bakterielle infektioner, som øvre- og nedre luftvejsinfektioner og tyfus, red.)

Bekymret for, at lægemidlerne bliver prioriteret alt for højt

Jeg er medicinalkemiker, og jeg har specialiseret mig i opdagelse og udvikling af antivirale lægemidler igennem 30 år. De seneste 7 år har jeg aktivt arbejdet med coronavirusser.

Ligesom adskillige andre forskere er jeg bekymret for, at disse lægemidler bliver prioriteret alt for højt, før vi har tilstrækkelig evidens, der viser, at det rent faktisk er effektivt.

Flere kliniske studier viser allerede, at lægemidlet ikke er effektivt mod COVID-19 eller adskillige andre virusser (links til studier: Her, her, her, her og her).

Nok så vigtigt, kan det have farlige bivirkninger - såvel som at levere falsk håb.

Det er skyld i en udbredt mangel på hydroxyklorokin til patienter, der har behov for lægemidlet til behandling af malaria, lupus og leddegigt (rheumatoid arthritis), for hvilket det oprindeligt blev godkendt.

Lovende resultater i Marseille?

Ideen om, at en kombination af hydroxyklorokin og azithromycin er effektiv i behandlingen af COVID-19, fik vind i sejlene efter et studie publiceret 17. marts 2020.

Studiet beskrev et forsøg med 80 patienter udført af Philippe Gautret i Marseille, Frankrig. 

Selvom en del af resultaterne så lovende ud, må vi ikke glemme, at:

• Størstedelen af patienterne kun havde milde symptomer.
• 85 procent af patienter havde ikke engang feber, hvilket ellers er en af de vigtigste symptomer på sygdommen.

Det indikerer, at denne patientgruppe formentlig ville komme sig uden nogen form for indgriben eller behandling.

Lille, upubliceret studie fra Kina

Et andet studie, publiceret hos den åbne forskningsplatform medRxiv, er skrevet af kinesiske forskere fra Renmin Hospital ved universitetet i Wuhan, Kina. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt.

Ligesom i forbindelse med Gautret-studiet gav forskerne hydroxyklorokin til patienter med milde symptomer, der ikke havde andre bagvedliggende helbredsmæssige problemer.

Studiet fandt, at:

• De 31 patienter, som fik lægemidlet, oplevede en reduktion af symptomerne 24 timer tidligere end patienterne i kontrolgruppen.
• Symptomerne på lungebetændelse aftog blandt 25 ud af de 31 patienter imod 17 ud af 31 patienter i kontrolgruppen.

Flere kommentarer til manuskriptet bemærker dog, at der er problemer med oversættelsen af studiet, hvilket vanskeliggør fortolkningen af visse af resultaterne.

Studiet lader også til at fokusere mere på lungebetændelse end COVID-19.

Det er dog problemer og spørgsmål, der kan løses eller afklares, når studiet har været igennem peer review-processen.

Studier med modstridende resultater

Men to andre studier har modstridende resultater.

Endnu et fransk forskerteam, under ledelse af Jean-Michel Molina, har testet kombinationen af hydroxyklorokin og azithromycin i forbindelse med behandlingen af 11 patienter ved Hôpital Saint-Louis i Paris, Frankrig, og deres resultater adskiller sig markant.

Ligesom studiet i Marseille var Jean-Michel Molinas forsøg også en indledende, mindre undersøgelse (et pilotstudie).

Jean-Michel Molina og hans team af forskere benyttede det samme doseringsregime som Gautret-studiet.

Resultater understøtter fransk studie

I modsætning til Gautret-studiet havde:

• 8 ud af de 11 patienter bagvedliggende helbredsmæssige problemer.
• 10 ud af de 11 patienter havde feber og var temmelig syge, da doseringsregimet blev påbegyndt.

Forskerne i Paris fandt, at 8 ud af de 10 patienter (den oprindelige patientgruppe minus 1 patient, som døde i løbet af studiet) stadig testede positive for COVID-19 efter 5 til 6 dages behandling med hydroxyklorokin (600 mg per dag i 10 dage) og azithromycin (500 mg i løbet af dag 1 og 250 mg i løbet af dag 2 til 5).

Resultaterne viser:

• 1 patient døde 
• 2 patienter blev indlagt på intensivafdelingen
• 1 patient stoppede med behandlingen af hydroxychloroquin og azithromycin som følge af alvorlige komplikationer.

Et lignende kinesisk studie fandt heller ikke forskel i viral opklaring på behandling med eller uden hydroxyklorokin blandt patienterne efter 7 dage.

Resultaterne understøtter Jean-Michel Molinas fund.

Stort spørgsmålstegn over effektiviteten

På trods af den nylige amerikanske godkendelse af lægemidlet til brug i behandlingen af COVID-19 hænger der et stort spørgsmålstegn over effektiviteten af denne behandlingsmetode.

Som Jean-Michel Molina og hans kolleger formulerer det:

»Igangværende randomiserede kliniske forsøg med hydroxyklorokin bør levere et endegyldigt svar vedrørende den påståede effekt af denne kombination samt vurdere dens sikkerhed.«

Katherine Seley-Radtke modtager støtte fra National Institutes of Health og National Institute of Allergies and Infectious Diseases. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Boksene herunder er tilføjet af Videnskab.dk's redaktion.