Medicinalkemiker: Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus
På trods af den amerikanske lægemiddelstyrelses nylige godkendelse af lægemidlet som nødbehandling af COVID-19 hænger der et stort spørgsmålstegn over effektiviteten af behandlingsmetoden.
COVID-19 Hydroxyklorokin azithromycin klorokin studier lungebetændelse corona sygdom smitte epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning Verdenssundhedsorganisationen risiko epidemiolog Kina Wuhan vaccine behandling

Ifølge et lille nyt studie hjælper hydroxyklorokin ikke immunsystemet med at bekæmpe COVID-19 i kroppen. (Foto: Shutterstock)

Ifølge et lille nyt studie hjælper hydroxyklorokin ikke immunsystemet med at bekæmpe COVID-19 i kroppen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, US Food and Drug Administration, godkendte for nylig to forskellige lægemidler til behandling af COVID-19 i nødsituationer: 

  • Hydroxyklorokin, som er medicin til behandling af visse typer af malaria
  • Klorokin, som er et lignende lægemiddel

Donald Trump udråbte lægemidlerne som en 'game changer' i behandlingen af COVID-19.

Men et studie, netop publiceret i et fransk videnskabeligt tidsskrift (Médecine et Maladies Infectieuses), leverer ny evidens på, at hydroxyklorokin ikke lader til at hjælpe immunsystemet i kampen mod virus i kroppen.

Studiet følger lige i hælene på to andre studier - et fransk og et kinesisk - der begge rapporterer visse fordele i behandlingen af COVID-19-patienter, som ikke havde alvorlige symptomer, ved en kombination af hydroxyklorokin og azithromycin (der blandt andet bruges til behandling af bakterielle infektioner, som øvre- og nedre luftvejsinfektioner og tyfus, red.)

Bekymret for, at lægemidlerne bliver prioriteret alt for højt

Jeg er medicinalkemiker, og jeg har specialiseret mig i opdagelse og udvikling af antivirale lægemidler igennem 30 år. De seneste 7 år har jeg aktivt arbejdet med coronavirusser.

Ligesom adskillige andre forskere er jeg bekymret for, at disse lægemidler bliver prioriteret alt for højt, før vi har tilstrækkelig evidens, der viser, at det rent faktisk er effektivt.

Flere kliniske studier viser allerede, at lægemidlet ikke er effektivt mod COVID-19 eller adskillige andre virusser (links til studier: Her, her, her, her og her).

Nok så vigtigt, kan det have farlige bivirkninger - såvel som at levere falsk håb.

Det er skyld i en udbredt mangel på hydroxyklorokin til patienter, der har behov for lægemidlet til behandling af malaria, lupus og leddegigt (rheumatoid arthritis), for hvilket det oprindeligt blev godkendt.

Klorokin og hydroxyklorokin

Klorokin er en syntetisk udgave af stoffet kinin, som man har brugt til at behandle malaria med siden 1940’erne. 

Det findes også i en mildere udgave kaldet hydroxyklorokin, og det er særligt den milde udgave, som nogle har håb til som behandling af COVID-19.

Lovende resultater i Marseille?

Ideen om, at en kombination af hydroxyklorokin og azithromycin er effektiv i behandlingen af COVID-19, fik vind i sejlene efter et studie publiceret 17. marts 2020.

Studiet beskrev et forsøg med 80 patienter udført af Philippe Gautret i Marseille, Frankrig

Selvom en del af resultaterne så lovende ud, må vi ikke glemme, at:

  • Størstedelen af patienterne kun havde milde symptomer.
  • 85 procent af patienter havde ikke engang feber, hvilket ellers er en af de vigtigste symptomer på sygdommen.

Det indikerer, at denne patientgruppe formentlig ville komme sig uden nogen form for indgriben eller behandling.

Lille, upubliceret studie fra Kina

Et andet studie, publiceret hos den åbne forskningsplatform medRxiv, er skrevet af kinesiske forskere fra Renmin Hospital ved universitetet i Wuhan, Kina. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt.

Ligesom i forbindelse med Gautret-studiet gav forskerne hydroxyklorokin til patienter med milde symptomer, der ikke havde andre bagvedliggende helbredsmæssige problemer.

Studiet fandt, at:

  • De 31 patienter, som fik lægemidlet, oplevede en reduktion af symptomerne 24 timer tidligere end patienterne i kontrolgruppen.
  • Symptomerne på lungebetændelse aftog blandt 25 ud af de 31 patienter imod 17 ud af 31 patienter i kontrolgruppen.

Flere kommentarer til manuskriptet bemærker dog, at der er problemer med oversættelsen af studiet, hvilket vanskeliggør fortolkningen af visse af resultaterne.

Studiet lader også til at fokusere mere på lungebetændelse end COVID-19.

Det er dog problemer og spørgsmål, der kan løses eller afklares, når studiet har været igennem peer review-processen.

Studier med modstridende resultater

Men to andre studier har modstridende resultater.

Endnu et fransk forskerteam, under ledelse af Jean-Michel Molina, har testet kombinationen af hydroxyklorokin og azithromycin i forbindelse med behandlingen af 11 patienter ved Hôpital Saint-Louis i Paris, Frankrig, og deres resultater adskiller sig markant.

Ligesom studiet i Marseille var Jean-Michel Molinas forsøg også en indledende, mindre undersøgelse (et pilotstudie).

Jean-Michel Molina og hans team af forskere benyttede det samme doseringsregime som Gautret-studiet.

Resultater understøtter fransk studie

I modsætning til Gautret-studiet havde:

  • 8 ud af de 11 patienter bagvedliggende helbredsmæssige problemer.
  • 10 ud af de 11 patienter havde feber og var temmelig syge, da doseringsregimet blev påbegyndt.

Forskerne i Paris fandt, at 8 ud af de 10 patienter (den oprindelige patientgruppe minus 1 patient, som døde i løbet af studiet) stadig testede positive for COVID-19 efter 5 til 6 dages behandling med hydroxyklorokin (600 mg per dag i 10 dage) og azithromycin (500 mg i løbet af dag 1 og 250 mg i løbet af dag 2 til 5).

Resultaterne viser:

  • 1 patient døde 
  • 2 patienter blev indlagt på intensivafdelingen
  • 1 patient stoppede med behandlingen af hydroxychloroquin og azithromycin som følge af alvorlige komplikationer.

Et lignende kinesisk studie fandt heller ikke forskel i viral opklaring på behandling med eller uden hydroxyklorokin blandt patienterne efter 7 dage.

Resultaterne understøtter Jean-Michel Molinas fund.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Stort spørgsmålstegn over effektiviteten

På trods af den nylige amerikanske godkendelse af lægemidlet til brug i behandlingen af COVID-19 hænger der et stort spørgsmålstegn over effektiviteten af denne behandlingsmetode.

Som Jean-Michel Molina og hans kolleger formulerer det:

»Igangværende randomiserede kliniske forsøg med hydroxyklorokin bør levere et endegyldigt svar vedrørende den påståede effekt af denne kombination samt vurdere dens sikkerhed.«

Katherine Seley-Radtke modtager støtte fra National Institutes of Health og National Institute of Allergies and Infectious Diseases. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Boksene herunder er tilføjet af Videnskab.dk's redaktion.

The Conversation

Marseille-studie møder kritik

Selvom det franske forsøg fra Marseille fremhæves som det mest lovende, har danske forskere tidligere bemærket, at det har store mangler - blandt andet er det ikke randomiseret. Læs mere om det i artiklen 'Er klorokin virkelig et 'mirakelmiddel' mod coronavirus?'

Nu har forskere fra blandt andet Hvidovre Hospital lagt et ikke-publiceret studie op på platformen medRxiv, hvor de har gen-analyseret data fra Marseille-forsøget.

Førsteforfatteren bag det nye studie skriver til Videnskab.dk, at de franske forskere foretog nogle tvivlsomme formodninger i deres måde at behandle data på - blandt andet gik de ud fra, at alle i kontrolgruppen havde COVID-19, selvom de ikke alle blev testet.

»Udover alle problemerne ved at det ikke er et randomiseret, kontrolleret forsøg, så finder vi, at evidensen i studiet i høj grad svækkes, når man korrigerer for de tvivlsomme formodninger,« skriver førsteforfatteren Ollie Hulme, der er seniorforsker ved Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital.

På netop Hvidovre Hospital forbereder professor Thomas Benfield, der er medforfatter på det kritiske studie, i øjeblikket et randomiseret forsøg med hydroxyklorokin-behandling af COVID-19.

Frygt for bivirkninger stopper svensk forsøg

På det svenske universitetssygehus Sahlgrenska i Göteborg forsøgte læger sig med klorokin i behandlingen af COVID-19-patienter.

Men forsøget er nu stoppet.

»Der begyndte at komme rapporter om mistanke om mere alvorlige bivirkninger, end vi først havde regnet med. Vi kan ikke udelukke alvorlige bivirkninger på især hjertet, og det er ret svært at dosere medikamentet. Derudover er der ingen stærke beviser på, at klorokin rent faktisk virker mod COVID-19,« siger Magnus Gisslén, professor og overlæge på infektionsklinikken på Sahlgrenska til Göteborgs-Posten.

Som en kommentar til den svenske beslutning siger læge Stig Ekkert, der er stor fortaler for at bruge hydroxyklorokin, at det er vigtigt at bruge det mildere hydroxyklorokin og ikke klorokin.

»I Sverige har de brugt begge dele, men hydroxyklorokin har meget færre bivirkninger,« siger han til Berlingske.

Stig Ekkert, der er involveret i det kommende hydroxyklorokin-studie på Hvidovre Hospital, mener desuden, at medikamentet skal bruges i den første fase af sygdomsforløbet.

»Jeg tror ikke, at de meget syge har gavn af det. Nøglen er at bruge det tidligt i forløbet, og bruge hydroxyklorokin og ikke klorokin,« siger han til Berlingske og tilføjer, at der dog endnu ikke er studier, som understøtter hans pointe.

Også et sygehus i Stockholm har droppet klorokin mod COVID-19, men en række andre hospitaler i Sverige fortsætter med behandlingen, skriver Göteborg-Posten.

I Danmark er det under visse omstændigheder muligt for læger at bruge medicinen, selvom den ikke er godkendt til formålet, skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside:

»Siden 23. marts 2020 har hydroxyklorokin i Danmark kun kunne ordineres af sygehuslæger og speciallæger i gigtsygdomme, hudsygdomme og børnesygdomme samt anvendes i kliniske forsøg. Det betyder, at danske sygehuslæger, f.eks. i forbindelse med forskningsprojekter har mulighed for at afprøve, om hydroxyklorokin virker på patienter med COVID-19. Danske sygehuslæger har i princippet også mulighed for at forsøge sig med behandling med hydroxyklorokin til patienter med COVID-19, der ikke er med i forskningsprojekter. Det følger af den fri ordinationsret og er den enkelte læges vurdering og ansvar.«

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om de vilde billeder af Jupiter.