I lande som Spanien, Italien, Frankrig, Storbritannien, Holland, Belgien og Sverige kan COVID-19 nu aflæses i statistikkerne for overdødelighed.
Samtidig står det klart, at vi har oplevet en normal dødelighed i Danmark.
Det viser tal fra flere internationale medier og fra databasen EuroMOMO, der siden 2009 har registreret antallet af alle nye dødsfald i 24 europæiske lande hver uge.
EuroMOMO-databasen administreres af Statens Serum Institut, og deres opgørelser viser, at der i takt med spredningen af corona-epidemien er sket en stigning i lande, der oplever overdødelighed.
Fra uge 9, hvor alle 24 lande havde normal dødelighed, til uge 15 er der blevet målt en ‘ekstrem’ overdødelighed i 8 lande, mens der er en normal dødelighed i blot 11 af de 24 lande (se grafikken).
»Vi har aldrig målt en så omfattende overdødelighed før, så det er meget usædvanligt, og det kan ikke forklares med andet end COVID-19,« siger projektkoordinator for EuroMOMO, Lasse Skafte Vestergaard, der også er afdelingslæge i infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut.
Klik på pilene i grafen her for at se udviklingen i overdødelighed fra uge 15, uge 12 og uge 9. Du kan se status på hvert land ved at klikke på det.
Der kan være forsinkelser i opgørelsen, og derfor har Videnskab.dk kigget på tallene fra uge 15. Her har Danmark en 'let overdødelighed', men det er ikke signifikant. Tallene er udregnet med den statistiske z-score, der viser antallet af standardafvigelser fra en normalfordelt variabel.
Flere internationale medier som Washington Post, Financial Times, The Economist og New York Times laver også opgørelser over overdødelighed. For eksempel viser The Economist nu selv på sin COVID-19-tracker-hjemmeside ugens tal fra EuroMOMO, som man samarbejder med.
Forskere: Et tal, vi har ventet på
De nye tal for overdødelighed kan gøres os klogere på corona-virussen på flere forskellige måder, og derfor er flere danske forskere, der følger corona-epidemien tæt, også glade for, at de har fået de nye tal at forholde sig til.
»Vi har ventet på, at virussen ville vise sig i overdødelighedsstatistikkerne. At kigge på overdødeligheden er en velkendt metode, som epidemiforskere har brugt i mere end 100 år for at kunne beregne dødelighed relateret til influenza-pandemi og sæson-epidemier,« forklarer Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet.
»Det står ikke til diskussion, at det kan være andet end COVID-19, der er skyld i overdødeligheden, vi ser lige nu. Man ser stigningen helt ekstremt i respiratoriske dødsfald (se faktaboksen, red.) i USA i byer som New York,« tilføjer hun.
\ To måder at registrere dødsfald på
I denne artikel ser vi mest nærmere på de grove og hele tal, som man kan kalde det totale dødsfaldstal. Det dækker over alle dødsfald.
Men man kan også se nærmere på de respiratoriske dødsfaldstal, som er dødsfald på grund af sygdomme i luftvejene. De giver et mere præcist billede af, om dødsårsagen kan være COVID-19.
Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, fortæller også, at han helt fra starten har ventet på, at virussen ville vise sig i overdødelighedsstatistikkerne.
Mange af de dødstal, der findes på COVID-19, har nemlig været usikre på grund af manglende tests eller forskellige måder at registrere dødstallet på.
»Overdødelighedstallene er rene tal, der i nogen grad er renset for informationsbias fra indrapportering, dødsårssagsregistrering og lignende. Det er stærke tal, der taler ind i, at det er en alvorlig pandemi,« siger Christian Wejse.
De nye tal kan med andre ord gøre os klogere på oplysninger som:
- De reelle dødstal for COVID-19
- Hvordan forskellige strategier og tiltag har virket
- Hvorledes corona-pandemien kan sammenlignes med andre historiske pandemier
- Hvordan corona-pandemien opfører sig
\ Læs mere
Overdødeligheden viser, at der er flere døde end målt
I medier som Washington Post, Financial Times og New York Times bruger man overdødelighedsstatistikkerne til at vise, at det reelle dødstal for COVID-19 kan være højere, end de officielle tal viser.
Financial Times regner sig eksempelvis frem til (udfra 15 lande, hvor de har målt på overdødeligheden), at det reelle dødstal for COVID-19, da kalenderen viste 29. april, var omkring 54.000 højere end de 218.649 døde, der dengang var opgjort.
Men kan man lave det regnestykke?
»Det er lidt frisk at tage overdødeligheden fra en række forskellige lande og lægge sammen til et ’reelt’ COVID-19 dødstal, for der er store forskelle landene imellem i, hvordan dødsårsagen gøres op. Men jeg synes overordnet, det er rimeligt at bruge overdødeligheden til at sige noget om det reelle antal døde af COVID-19, som jo helt klart må forventes højere end de indrapporterede,« siger Christian Wejse.
Christian Wejse fortæller, at man bruger den samme metode, når man regner på dødstal fra sæsoninfluenza, hvor man beregner dødstallet udfra (over)dødelighedstallene og ikke udfra influenzastatistikkerne.
Lasse Skafte Vestergaard fra Statens Serum Institut ser heller ikke, at der er noget i vejen med at regne på dødstal fra COVID-19 ud fra overdødelighedsstatistikkerne:
»Det kan man sagtens sige, det er jo netop hele pointen. ‘All-cause excess mortality’ (alle dødsfald uanset årsag, red.) er det mest retvisende i en situation, hvor teststrategier har skiftet hele tiden, og mange slet ikke er testet,« siger han.
Højere dødstal i New York og New Jersey
Lone Simonsen er også med i en forskergruppe, der undersøger de respiratoriske dødsfald i forbindelse med COVID-19 i USA.
Forskergruppen har netop lagt et studie frem (det er endnu ikke peer-reviewed, hvilket vil sige, at det endnu ikke er kvalitetssikret og bedømt af andre uvildige forskere), der viser, at der er flere COVID-19-relaterede dødsfald i USA end estimeret.
I studiet konkluderes det blandt andet, at i New York og New Jersey er COVID-19-dødstallet 1,5 til 3 gange højere end angivet.
Forskergruppen samarbejder også med Washington Post, der løbende opdaterer overdødelighedstallene fra de forskellige amerikanske stater.
Her kan du få dødstal fra COVID-19, som de er opgjort hos ECDC. Sammenligner man dem med overdødelighedstallene, kan de reelle dødstal være højere:
Hurtig nedlukning har »virket helt fantastisk«
Når man ser nærmere på, hvilke lande der oplever overdødelighed, og hvilke der ikke gør, er det tydeligt, at en hurtig nedlukning af samfundet har haft stor effekt.
I Danmark, hvor der ingen overdødelighed har været, lukkede vi hurtigt samfundet ned sammenlignet med andre lande. Og det danske tilfælde er ikke en enlig svale - også i Norge, Island og Finland, hvor samfundet er lukket hurtigt ned, har der ikke været overdødelighed.
»Det har lært os, at det ser ud til at være godt at intervenere hurtigt og effektivt. Nedlukningen i Danmark har virket helt fantastisk, meget bedre end jeg nogensinde havde troet,« fortæller Lone Simonsen, der ikke kun henviser til den udeblevne overdødelighed, men også smittetrykket, der er banket i bund, og et hospitalsvæsen, der ikke har været overbebyrdet som frygtet.
Christian Wejse er enig: »Det bekræfter, at nedlukningen har været nødvendig,« siger han.
Når man ser på, hvornår lande er lukket ned, skal man dog være opmærksom på, at forskellige lande er forskellige steder i deres epidemiforløb. Italien lukkede eksempelvis ned 9. marts, men epidemien ramte også Italien tidligere end eksempelvis Danmark, der lukkede ned 11. marts.
Svensk strategi kan være bedst på den lange bane
I Storbritannien, Belgien, Frankrig og Holland tog nedlukningen længere tid, mens Sverige aldrig rigtig har lukket samfundet ned. I alle disse lande ses lige nu en overdødelighed som følge af COVID-19.
Det indikerer ifølge Lone Simonsen, at den hurtige nedlukning i første omgang har været en god strategi:
»Hvis det ender med, at der findes en effektiv vaccine indenfor et år, så ser det godt ud for Danmark,« siger hun, men tilføjer:
»Hvis der derimod ikke kommer en vaccine, og alle skal igennem smitten på et senere tidspunkt, så er spørgsmålet, om vi har betalt for høj en pris i forhold til de økonomiske omkostninger, grænselukninger og menneskelige afsavn, man har gjort sig, mens vi har ventet på sådan en.«
Også Lasse Skafte Vestergaard pointerer, at pandemien endnu ikke er ovre, og at de forskellige lande i sidste ende godt kan ende tættere på hinanden i overdødelighedstatistikken.
Et af de mest interessante spørgsmål lige nu er, om svenskernes åbne strategi har været gal eller genial.
Michael Ryan, der er chef for Verdenssundhedsorganisationens (WHO) akutberedskab, har eksempelvis påpeget, at Sveriges corona-strategi kan være en fremtidig model for andre lande.
»Vi kan ikke vide, hvad der sker på den lange bane. Sverige har tre gange flere dødsfald lige nu (end Danmark, red.), men de er også formodentligt længere igennem epidemien på grund af deres strategi,« siger Lone Simonsen.
COVID-19 ser ud til at være en ‘moderat’ pandemi
En anden ting, som de fleste gerne vil vide, er, hvor farlig COVID-19 egentlig er. Hvis det ikke bare er en mild sæsoninfluenza, hvad er det så?
Her giver tallene for overdødelighed også en mulighed for at sammenligne corona-pandemien med andre pandemier og sygdomsudbrud (se faktaboksen).
»Vi kender stadig ikke den præcise dødelighed. Vi ved nu, at den ligger et sted mellem 0,2 og 0,9 procent (af COVID-19-smittede, der dør, red.), men COVID-19-relaterede dødsfald er bestemt meget højt i ramte lande, sammenlignet med sæsoninfluenza og den milde 2009-pandemi,« fortæller Lone Simonsen.
\ Sammenligningsgrundlag fra fire pandemier
Vi kender ikke til historiske fortilfælde af coronavirusser, der er blevet til pandemier.
Faktisk kender vi kun til fire influenzapandemier, som det giver mening at bruge som sammenligningsgrundlag for den igangværende corona-pandemi:
- Den russiske influenza fra 1889-90
- Den spanske syge i 1918-19
- Den asiatiske influenza fra 1957-58
- og Hong Kong-influenzaen i 1968
Spørgsmålet er, hvor corona-pandemien i 2020 placerer sig i pandemi-historien.
Der har været spekuleret i, hvorvidt den aktuelle pandemi vil ramme os lige så hårdt som Den Spanske Syge, der havde en dødelighed på omkring 2,5 procent og slog mellem 20 til 40 millioner mennesker ihjel på verdensplan i 1918-19.
»Der tror jeg slet ikke, at vi når op. COVID-19 minder mere om nogle ‘moderate’ pandemier som Den asiatiske influenza i 1957 og Hong Kong-influenzaen i 1968,« fortæller Lone Simonsen, der dog understreger, at en ‘moderat’ pandemi er en meget voldsom begivenhed, selvom det ikke lyder sådan.
Den asiatiske influenza slog omkring 1,1 millioner mennesker ihjel på verdensplan i 1957-58. I skrivende stund er der opgjort 245.000 dødsfald som følge af COVID-19 på verdensplan, men tallet bliver ved med at vokse, for vi er som bekendt ikke igennem pandemi-perioden, før de fleste (over 50 procent) er blevet immune.
Til sammenligning tager sæsoninfluenza livet af mellem 290.000 til 650.000 mennesker om året på verdensplan ifølge WHO.
\ Læs mere
Pandemier har historisk set ramt yngre, men COVID-19 dræber ældre
Vi har aldrig haft en pandemi med coronavirus før. SARS og MERS er også coronavirus, men de spredte sig aldrig i så voldsom en grad, at de kunne karakteriseres som pandemier, da de toppede.
Af den årsag kan COVID-19 heller ikke direkte sammenlignes med de historiske influenzapandemier, der normalt bruges til at forstå pandemi-udbrud. Coronavirussen opfører sig anderledes.
Hvor næsten alle af COVID-19-pandemiens dødsfald sker blandt de ældre, så har eksempelvis de store influenzapandemier - til forskel for sæsoninfluenzaen - historisk set ramt den yngre del af befolkningen på under 65 år, der ofte var raske.
I pandemierne fra 1957 og 1968 var en stor del af de døde også yngre på under 65 år, og under den milde influenzapandemi i 2009 var 95 procent af de døde under 65 år.
Og helt anderledes så det ud med den Spanske Syge som næsten udelukkende tog livet af 20- til 40-årige. Det viser et studie, som Lone Simonsen står bag.
\ Derfor rammer influenzapandemier ikke ældre
Sæsoninfluenzaen rammer typisk den ældre del af befolkningen, men de meget voldsommere og mere sjældne influenzapandemier rammer historisk set den yngre og raske del af befolkningen.
Det skyldes ifølge flere studier, at den meget gamle del af befolkningen kan have udviklet antistoffer fra tidligere influenzapandemier.
For eksempel fandt forskere i 2008 influenza-H1N1-antistoffer i blodet hos dem over 60 år, som beskyttede dem under 2009-pandemien.
Disse antistoffer havde de ældre haft fra barndommen, hvor en variant af Den Spanske Syge-virusset lavede sæson-epidemier.
»Med COVID-19 er langt de fleste døde over 65, ligesom man ser det i sæsoninfluenza, og det er helt anderledes end pandemi-influenza. Selvom der ville være samme antal døde som i tidligere pandemier, er det lidt som at sammenligne æbler og appelsiner, fordi dødstilfældende er i vidt forskellige aldersgrupper,« påpeger Lone Simonsen.
Hun fortæller, at epidemiologer eksempelvis også regner på ‘antallet af tabte leveår’ og i nogle tilfælde ‘antallet af tabte gode leveår’, når de undersøger, hvordan en pandemi har ramt.
»Regner vi på tabte leveår, vil COVID-19 fremstå som mindre dramatisk, end hvis man tæller antallet af døde, og formodentlig være på linje med 1957-, 1968- og 2009- influenzapandemierne. Men det regnestykke (på antal leveår eller gode leveår, red.) har vi ikke lavet endnu,« siger hun.
For at gøre det endnu mere forvirrende, kan der dog ifølge EuroMOMO’s tal (der bygger på 24 lande i Europa) også måles en overdødelighed på næsten 10.000 blandt de 14 til 65-årige i marts og april.
Det ændrer ikke på, at sygdommen ser ud til at ramme de ældre mest, men det understreger endnu engang, at den heller ikke opfører sig præcist som en mild influenza, hvor man normalvis kun kan måle overdødeligheden blandt dem over 65 år, påpeger Lasse Skafte Vestergaard.
COVID-19 har »enormt superspreder-potentiale«
En anden måde, hvor COVID-19 opfører sig anderledes end tidligere kendte pandemier, er måden, den spreder sig på.
Overdødeligheden er nemlig især tydelig i visse regioner og byer, hvor corona-smitten har været ekstra høj. Eksempelvis har coronasmitten haft særlig gode vilkår i Lombardiet i Norditalien, samt Madrid, Paris, New York og London.
»Denne tendens til, at der er en kæmpe forskel på epidemierne i byer indenfor ét land som for eksempel i Sverige og USA, er meget anderledes end de influenza-pandemier, som jeg har set før,« siger Lone Simonsen.
Influenza-pandemier har normalt en mere jævn smittespredning, siger hun og fortsætter:
»Det giver indtryk af, at corona-pandemien har tendens til at være meget fokal (at den har fokus i et brændpunkt, red.), og det er måske, fordi virussen har et enormt superspreder-potentiale, ligesom dens fætter SARS i 2003.«
»Det store spørgsmål er så, om den nye coronavirus med tiden vil sprede sig fra et lokalt eller regionalt brændpunkt til resten af landet. Det er svært at se, fordi lande lige nu lukker så voldsomt ned, men det er noget, vi må holde øje med,« tilføjer hun.
Du kan se andre eksempler på brændpunkter for corona-smitten, hvor overdødeligheden også er steget til vejrs, i tweetet fra Financial Times data-journalist John Burn-Murdoch her:
Husk forbeholdene: Kan være udtryk for ‘høst-effekt’
Selvom overdødelighedsstatistikkerne giver os et klarere billede af coronavirussen, skal tallene også læses med en række forbehold.
Én ting, vi endnu ikke kan være sikre på, er, hvorvidt overdødeligheden i marts og april er et udtryk for det, som forskerne kalder for en ‘høst-effekt’ (harvesting på engelsk).
En ‘høst-effekt’ betyder, at mange af de ældste og mest syge, som er døde, sandsynligvis alligevel ville være døde indenfor uger eller måneder.
COVID-19 rammer ifølge alle statistikker især ældre over 80 år med kroniske sygdomme, og derfor kan det heller ikke afvises endnu, at det er den såkaldte 'høst-effekt', der viser sig i overdødelighedsstatistikkerne.
Det påpeger professor i biostatistik ved Københavns Universitet Per Kragh Andersen:
»Det er et almindeligt statistisk begreb, og det er eksempelvis noget, man har set i forbindelse med hedebølger. Vi kan endnu ikke sige, om det er tilfældet med COVID-19, men det kan heller ikke afvises endnu,« siger han.
Heller ikke Lone Simonsen og Christian Wejse vil afvise, at vi vil komme til at se en ‘høst-effekt’.
»Plejehjemsbeboere udgør en tredjedel af danske corona-dødsfald, så det kan ikke afskrives, at vi kommer til at se effekten. Hvis vi oplever en ‘høst-effekt’, så bør vi se en kompenserende dødelighed inden alt for længe,« påpeger Christian Wejse.
Simpelthen fordi dem, der alligevel var døde snart af noget andet, døde lidt før af COVID-19.
Pas på med sammenligning af lande
Endnu et sted, hvor man hurtigt kan gå galt i byen med COVID-19-dødelighedstallene, er, når man begynder at sammenligne alt for meget landene imellem.
- For det første er forskellige lande forskellige steder i deres epidemi
- For det andet registrerer lande dødsfald forskelligt
- For det tredje har man anvendt forskellige COVID-19-teststrategier i forskellige lande
I lande som Danmark og Spanien rettes dødstallet for eksempel løbende og med tilbagevirkende kraft, men det gør man ikke i Storbritannien, hvor nye døde opgøres på ugebasis, og hvor man ikke retter bagud i tiden.
I EuroMOMO-databasen ser man på alle dødsfald, uanset årsag (all-cause mortality), hvilket er det mest robuste mål for overdødeligheden under en pandemi, påpeger Lasse Skafte Vestergaard.
Men også her kan der være lidt forskel i data fra forskellige lande.
I de fleste lande får man dødstal fra 95 til 100 procent af befolkningen, men i andre lande er det en stikprøve på 15-20 procent af befolkningen, som er repræsenteret.
I nogle lande har man dødstal fra hele landet, mens man i andre (Tyskland og Italien for eksempel) har tal fra udvalgte byer eller regioner. Det tages der dog højde for i analyserne, fortæller Lasse Skafte Vestergaard:
»Vi har gode tal for alle lande, men data fra alle lande er ikke lige repræsentativt. Men det afgørende er, at vi har konsistente data henover tid, hvorved vi kan følge ændringer løbende og påvise udsving fra det forventede niveau,« siger Lasse Skafte Vestergaard, der er enig i, at man skal være påpasselig med at sammenligne for meget direkte lande imellem.
Af de årsager skal man også passe på med at lægge for meget i ét samlet overdødelighedstal for alt for mange forskellige lande. Det har Financial Times eksempelvis gjort, når de regner sig frem til, at der er en samlet overdødelighed på 122.000 fra 14 forskellige lande.
»Man kan ikke bare lægge tallene på tværs af lande sammen på den måde. Det giver ikke et præcist billede af pandemiens dødelighed, da forskellige områder er i forskellige faser af pandemien. Dette er langt fra ovre,« forklarer Lone Simonsen.
En skov af afledte effekter
Til sidst skal man være opmærksom på, at det ikke kun er den verserende corona-pandemi, der påvirker dødstallet i hele verden, men også de afledte effekter, som den mildest talt mærkelige verdenssituation kan have foranlediget.
Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) har for eksempel skønnet, at mindre luftforurening i forbindelse med corona-krisen har reddet 80 liv i Danmark.
Nedlukningen, den sociale distance og de andre forholdsregler, der er taget i forbindelse med corona-krisen, har også givet os en meget mild influenzasæson, vurderer afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, i en artikel i Berlingske.
Vejdirektoratet har desuden oplyst, at marts måned i 2020, hvor landet var lukket ned, var den måned med det laveste ulykkestal i 35 år på grund af mindre trafik.
»Den slags tal peger umiddelbart på, at EuroMoMo måske undervurderer COVID-19-dødeligheden fordi vi kun ser på stigningen i alle dødsfald. Men omvendt kan man forestille sig, at nedlukningen kan have ført til flere dødsfald relateret til depression eller dødsfald fra andre sygdomme, som blev nedprioriteret under COVID-pandemien,« siger Lone Simonsen.
»Med tiden vil man måske kunne se det i selvmordsregistret. Men regnestykket med afledte faktorer er umuligt at lave i øjeblikket. Det er en sum af mange enkeltårsager,« tilføjer Christian Wejse.
