Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål

Artiklen er opdateret 3. maj 2021.

En videnskabelig kraftpræstation, der ofte sammenlignes med månelandingen, udspiller sig i øjeblikket.

På rekordtid har forskere udviklet vacciner, som skal beskytte os mod den coronavirus, der siden foråret 2020 har holdt verden i lænker.

Forventningerne er tårnhøje, men hvad skal vi egentlig tro? Hvornår kan vi blive vaccineret? Bør vi frygte, at vaccinerne er farlige, når de bliver godkendt på rekordtid? Og hvor godt virker de egentlig?

Få svar på nogle af dine spørgsmål i denne artikel, som løbende bliver opdateret, i takt med at coronavaccinerne kommer tættere og tættere på dig.

• Hvornår kommer vaccinerne?
• Hvad venter vi på?
• Hvem skal vaccineres først?
• Hvilke vacciner er med i kapløbet?
• Hvordan kan det gå så hurtigt?
• Hvor effektive er vaccinerne?
• Hvilke bivirkninger har vaccinerne?
• Hvad nu hvis coronavirus muterer?
• Kan vaccinerne udrydde coronavirus fra Jorden?
• Hvad er fase 1, 2 og 3?
• Hvilke vaccine-teknologier er i spil?

Hvornår kommer vaccinerne?

Den første vaccine blev godkendt af EU-kommissionen 21. december, og de første danskere er blevet vaccineret 27. december.

De første doser går til beboere på plejehjem, sårbare ældre og personale i blandt andet sundhedsvæsenet og ældreplejen. Her kan du læse mere om, hvem der får de første vacciner.

Vaccinen er lavet af virksomhederne Pfizer-Biontech fra USA og Tyskland. I kliniske forsøg med over 40.000 deltagere har den virket over al forventning, skrev Videnskab.dk, da forsøgsresultaterne blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Siden er også vacciner fra Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson blevet godkendt i EU.

11. marts 2021 blev brugen af vaccinen fra AstraZeneca dog sat midlertidig i bero ud fra et forsigtighedsprincip. Det skyldes, at der er kommet indberetninger fra borgere, som har fået alvorlige blodpropper relativt kort tid efter, at de har fået vaccinen.

14. april valgte Sundhedsstyrelsen, at AstraZeneca-vaccinen ikke bliver en del af den fortsatte udrulning af vacciner i Danmark. Både Sundhedsstyrelsen og det europæiske lægemiddelagentur, EMA, vurderer, at alvorlige blodpropper er en meget sjælden bivirkning ved vaccinen.

EMA vurderer, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne, men den danske sundhedsstyrelse vurderer, at det modsatte er tilfældet i Danmark, fordi epidemien herhjemme er under kontrol, og udrulningen af de øvrige vacciner til folk i risikogrupperne for coronavirus er nået langt.

3. maj besluttede Sundhedstyrelsen ligeledes at undlade at gøre brug af Johnson & Johnson-vaccinen i det danske vaccinationsprogram, da meget sjældne blodpropper også er blevet koblet til den.

Der er flere vacciner på vej – Danmark har lagt billet ind på mange millioner vaccinedoser fra seks vaccineproducenter, ifølge Lægemiddelstyrelsen.

Det er dog ikke sikkert, at vi nogensinde får alle doserne, for EMA er ikke færdige med at vurdere, om alle vacciner opfylder kravene til sikkerhed og virkning.

Men de vacciner, der er godkendt, er nu ved at blive produceret og distribueret. I de følgende grafer kan du følge med i, hvor stærkt det går med udrulningen af vaccinerne i de lande, hvor myndighederne har offentliggjort tal for vaccinationer.

Vi begynder med Danmark. Her kan du se udviklingen i det samlede antal doser, der er givet i Danmark.

Herefter ser vi på, hvor mange doser der er givet i alle lande, der har lagt vaccine-tal frem. Husk, at det for de fleste typer coronavaccine kræver to doser at færdigvaccinere en person.

Her kan du se, hvor landene er nået med at færdigvaccinere befolkningerne.

Hvad venter vi på?

En coronavaccine kommer først i brug i Danmark, når myndighederne er sikre på, at den virker godt nok, og at den ikke giver for mange eller for alvorlige bivirkninger.

Derfor skal vaccinens sikkerhed og virkning testes grundigt i en række forsøg med titusinder af frivillige deltagere – du kan læse om de forskellige forsøgsfaser længere nede i denne artikel.

Sideløbende med vaccineforsøgene bliver resultater og data kvalitetstjekket af det europæiske lægemiddelagentur EMA blandt andet af forskere, som ikke selv har været med til at fremstille og teste vaccinerne. Hvis vaccinerne lever op til EU’s og Danmarks krav til sikkerhed og virkning, kan de tages i brug.

Vacciner fra Pfizer-Biontech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson er blevet godkendt af EU, og de to førstnævnte er i brug i Danmark, mens de to sidstnævnte er blevet fravalgt i det danske vaccinationsprogram.

Selv om virksomhedernes vacciner bliver godkendt af myndighederne, kan det stadig tage lang tid at producere og distribuere nok doser både til danskerne og de øvrige milliarder af mennesker i verden, der har brug for dem.

Hvem skal vaccineres først?

I Danmark bliver det frivilligt, om man vil lade sig vaccinere eller ej. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil vaccinerne først blive tilbudt til de mest sårbare.

Såfremt vaccinerne er godkendt til dem, drejer det først og fremmest om ældre personer, yngre personer med kroniske sygdomme og frontpersonale på sundheds- og ældreområdet.

De tre målgrupper omfatter i alt 1,5 millioner danskere, så de kan ikke alle blive vaccineret med det første parti vacciner, der ankommer til landet.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at danskerne skal vaccineres i denne rækkefølge:

1. Personer, som bor i plejebolig med videre.
2. Personer med alder på 65 år og over, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.
3. Personer med alder på 85 år og over.
4. Personer i sundheds- og ældresektoren, og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
5. Udvalgte personer med ​tilstande og sygdomme, der medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 samt udvalgte pårørende.
6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
7. Personer med alderen 80-84 år.
8. Personer med alderen 75-79 år.
9. Personer med alderen 65-74 år.
10. Øvrige personer under 65 år, der vaccineres i følgende rækkefølge:

• 10 A: Personer på 60-64 år (fødselsårgang 1957-1961)
• 10 B: Personer på 55-59 år (fødselsårgang 1962-1966)
• 10 C: Personer på 50-54 år (fødselsårgang 1967-1971)
• 10 D1: Personer på 16-19 år + 45-49 år (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005)
• 10 D2: Personer på 20-24 år + 40-44 år (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001)
• 10 D3: Personer på 25-29 år + 35-39 år (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996)
• 10 D4: Personer på 30-34 år (fødselsårgang 1987-1991)

11. Personer på 12-15 år (fødselsårgang 2006-2009).

Hvilke vacciner er med i kapløbet?

237 forskergrupper fra private virksomheder og universiteter er i øjeblikket i gang med at udvikle vacciner mod coronavirussen CoV-SARS-2, ifølge WHO.

• 174 er i et indledende stadie, hvor de udvikler vaccinen og tester den på dyr.
• 63 er gået i gang med at teste deres vacciner på mennesker.
• 11 er nået til det afgørende fase 3-forsøg, hvor de tester vaccinen på 10.000’er frivillige forsøgspersoner, som enten får det aktive stof eller placebo.
• 4 er godkendt til brug i blandt andet EU, USA og Storbrittanien.
• 2 danske forskergrupper er på listen – en fra Statens Serum Institut og en, der udspringer fra Københavns Universitet. Begge har for nyligt fået tilladelse til at gå i gang med de første forsøg på mennesker, men der er lang vej igen, før vi ved, om de kommer helt i mål.

Ingen af de vacciner, der i første omgang kommer i brug, er lavet af danske forskere, for de virksomheder, der er nået længst med vaccinerne, er alle fra udlandet. De vacciner, vi kommer til at bruge i Danmark, bliver godkendt og i første omgang indkøbt af EU.

I skrivende stund har EU lavet forhåndsaftaler med de seks vaccineproducenter AstraZeneca, Sanofi-GSK, Johnson & Johnson, Moderna, Cure Vac samt Pfizer-Biontech. Danmark og de øvrige medlemslande har mulighed for at købe vacciner fra de producenter, EU laver aftaler med.

I figuren herunder kan du følge med i, hvor langt de vacciner, EU har indgået forhåndsaftaler med, er nået. Derudover kan du holde øje med de to vacciner, der er udviklet på Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

En række forskellige vaccineteknologier er i spil. Læs om teknologierne.

Samtlige vacciner skal testes i fire forsøgsfaser, før de kan blive godkendt af myndighederne. Læs om de fire faser.

Hvordan kan det gå så hurtigt?

Normalt tager det årevis at udvikle en vaccine og teste den tilstrækkeligt grundigt til, at det er sikkert at tage den i brug i en befolkning.

Coronavaccinerne bliver udviklet og testet hurtigere end nogen tidligere vacciner. De vacciner, der først kommer i brug, er udviklet og testet på under et år.

Der er følgende grunde til, at det har kunnet lade sig gøre at få vacciner mod coronavirussen SARS-CoV-2 klar på rekordtid.

Forarbejdet var på plads:

Forskere har tidligere arbejdet på at udvikle vacciner mod en anden coronavirus, SARS-CoV-1, som brød ud i Kina i 2002.

I modsætning til den nuværende coronavirus, forsvandt SARS-virussen fra 2002 af sig selv, før den bredte sig globalt. Derfor stoppede arbejdet med at udvikle vacciner, før man begyndte at teste dem på mennesker.

Men de påbegyndte vaccine-projekter fra 2002 er ikke spildte, for da forskerne i år gik i gang med at udvikle vacciner mod den nye coronavirus, startede de ikke helt fra scratch.

De vidste for eksempel fra 2002, at det er en god idé at lave coronavacciner baseret på de spikeproteiner, der sidder som pigge på virussens overflade.

Nye teknologier er hurtigere:

Mange af de vacciner, der i øjeblikket fremstilles mod coronavirussen er baseret på RNA- eller DNA-molekyler. Den slags vacciner er hurtigere at fremstille end de mere traditionelle vacciner, som indeholder levende eller svækkede virusser.

Læs om RNA-vacciner i denne artikel.

Testprocedurerne er speedet op:

Vacciner skal testes i omfattende forsøg på titusindvis af mennesker, før de kan tages i brug i Danmark.

Normalt tager det årevis at lave forsøgene. Det skyldes, at forskerne skal indsende dokumentation og have tilladelse fra myndighederne, før de kan gå fra en forsøgsfase til den næste. Desuden tager det normalt lang tid at skaffe de mange millioner kroner, det koster at gennemføre forsøgene og producere vaccinerne.

Under coronapandemien har myndighederne speedet processen op ved at lave løbende godkendelser. Det betyder, at de gennemgår dokumentationen fra vaccineproducenterne løbende, i stedet for at vente til forsøgene er helt færdige. På den måde kan forskerne gå direkte fra en forsøgsfase til den næste. I mange tilfælde har nogle af forsøgsfaserne endda kørt parallelt. Læs om de forskellige forsøgfaser.

Desuden har det for engang skyld ikke været svært at skaffe penge til at gennemføre forsøgene og udvikle vaccinerne. Investorer og offentlige instanser har været langt mere rundhåndede med millionerne end under normale omstændigheder, hvor det haster knapt så meget med at få folk vaccineret.

Myndighederne hastegodkender:

Under coronapandemien laver det europæiske lægemiddelagentur EMA, som godkender vacciner for Danmark, betingede godkendelser.

Betingede godkendelser gives, før man ved, hvordan længe vaccinen virker, og hvilke bivirkninger den giver på lang sigt. Godkendelserne gives på betingelse af, at virksomhederne fortsat indsamler data om vaccinens virkning og bivirkninger, i 2-3 år efter at den er taget i brug.

Myndighederne slækker dog ikke på sikkerhedskravene, selv om godkendelsesproceduren går hurtigere end normalt, lover Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere om hastigheden i artiklen: Rekordhurtige coronavacciner: Hvordan kan de være færdige på under et år?

Hvor effektive er vaccinerne?

Ingen ved, hvor godt coronavaccinerne reelt virker, før de har været i brug i et stykke tid.

Foreløbigt ser det dog ud til, at nogle af vaccinerne virker bedre end forventet.

Pfizer-BioNTech vaccine har i et stort forsøg med over 43.000 deltagere en effekt på 95 procent. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine. Videnskab.dk har skrevet om forsøget i denne artikel.

Moderna har i et tilsvarende forsøg med over 30.000 deltagere opnået en effekt på 94 procent. Resultaterne er også publiceret i New England Journal of Medicin. Læs om resultaterne i denne artikel på Videnskab.dk.

Vaccinen fra AstraZeneca, som er lavet i samarbejde med forskere fra Oxford University i England, har en effektivitet på 70 procent, ifølge et studie publiceret i The Lancet. Studiet har dog en række fodfejl, kan du læse i denne artikel.

Resultaterne skal tages med det forbehold, at effekten er målt, relativt kort tid efter, at frivillige forsøgspersoner er blevet vaccineret. Derfor er det stadig usikkert, hvor længe immuniteten holder.

Et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicin viser, at 34 forsøgspersoner, som i et fase 1 forsøg har fået Modernas vaccine, stadig havde antistoffer mod coronavirus, tre måneder efter at de er blevet vaccineret.

Det er også en god idé at dvæle lidt ved, hvad virksomhederne egentlig mener, når de siger, at deres vacciner er har en effekt på 70, 90 eller 95 procent.

Effekten er kun målt på en meget lille del af deltagerne i studiet – læs mere om det i faktaboksen herunder.

Effektmålet kan ikke kan bruges til at sammenligne forskellige vacciner og konkludere, hvilken der virker bedst.

Hvis man skal sammenligne effekten af to vacciner en til en, skal man lave to ens studier med det samme antal deltagere.

Endelig skal de lovende resultater ses i lyset af, at både Pfizer-Biontech og Moderna har brugt en teknologi, som aldrig tidligere har resulteret i en virksom vaccine.

Verden har derfor ingen erfaringer med, hvor langtidsholdbare og effektive vaccinerne er, når de tages i brug.

Virksomhedernes såkaldte RNA-vacciner er med andre ord et hidtil uprøvet blad. Læs om RNA-vacciner i denne artikel.

Hvis de 95 procents effektivitet holder, virker vaccinerne bedre end forventet – de er mere effektive, end hvad verdenssundhedsorganisation WHO anbefaler som minimum:

WHO anslår, at coronavaccinerne skal have en effektivitet på 70 procent for at skabe flokimmunitet i befolkningen, og organisationen anbefaler, at lægemiddelmyndigheder kræver mindst 50 procents effektivitet, altså at vaccinerne skal virke på mindst halvdelen af dem, der får dem.

Desuden anbefaler WHO, at myndighederne løbende indhenter dokumentation for vaccinernes virkning, efter at de er taget i brug i befolkningen.

Hvilke bivirkninger har vaccinerne?

Vaccineproducenterne er forpligtet til at overvåge bivirkninger blandt deres forsøgsdeltagere og melde dem til myndighederne.

Enkelte virksomheder har i perioder midlertidigt stoppet deres forsøg, fordi der var mistanke om alvorlige bivirkninger.

Det skete for eksempel for et forskerhold fra Oxford University i England, som i samarbejde med medicinalvirksomheden AstraZeneca har lavet en coronavaccine.

Virksomheden var nået til den afgørende fase i deres forsøg, da en af forsøgsdeltagerne blev ramt af en betændelse i rygmarven kaldet transversel myelitis. Episoden blev taget ekstremt seriøst, skrev Scientific American.

Det viste sig dog at være falsk alarm – betændelsen i rygmarven var ikke forårsaget af vaccinen – og forskerne fik grønt lys fra myndighederne til at fortsætte forsøget.

Andre virksomheder har meldt ud, at deres vacciner i nogle tilfælde har almindelige og milde bivirkninger, for eksempel midlertidige smerter omkring stikket og influenzalignende symptomer i nogle dage efter vaccinationen.

Pfizer-BioNTech har meddelt, at deres vaccine kan have en række milde til moderate bivirkninger, for eksempel midlertidige smerter, der hvor man har fået stikket, hovedpine og i nogle tilfølde allergiske reaktioner. Læs mere om bivirkningerne i denne artikel.

Det er endnu uvist, om der kan opstå uventede bivirkninger, efter at vaccinen er taget i brug i befolkningen.

Mange andre virksomhederne er ikke færdige med deres forsøg, så det endnu usikkert, hvilke bivirkninger deres vacciner giver.

En bekymring kunne være, at vaccinerne bliver hastet igennem, og at sikkerheden ryger over styr, når processen speedes op. For det går usædvanligt hurtigt med at godkende coronavaccinerne.

Normalt tager det flere år, fra en vaccine er udviklet i et laboratorium, til den kan blive godkendt. Det skyldes blandt andet:

• Der skal findes penge til at gennemføre de dyre forsøg, der kræves.
• Myndighederne bruger lang tid på at gennemgå al den nødvendige dokumentation, der skal forelægge, før en vaccine kan komme i brug.

Under coronapandemien slækker myndighederne ikke på sikkerhedskravene, selv om godkendelsesproceduren går hurtigere end normalt, lover Lægemiddelstyrelsen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som godkender de vacciner, der kommer i brug i Danmark, har speedet godkendelsesproceduren markant op blandt andet ved at gennemgå dokumentationen løbende, mens forsøgene er i gang, i stedet for som normalt at vente på, at de er helt færdige.

Desuden kan EMA lave betingede godkendelser af coronavacciner. En betinget godkendelse gives, før det er muligt at indhente oplysninger om:

• Hvor lang tid vaccinen virker.
• Hvorvidt der opstår bivirkninger, i årene efter at vaccinen er taget i brug.

En vaccine kan få en betinget godkendelse, hvis fordelene ved, at vaccinen hurtigt kommer i brug, er større end de risici der kan være ved, at der ikke er data om, hvordan den virker på lang sigt, ifølge EMA.

For at få den tidlige godkendelse skal producenten fortsætte med at indsamle data og informere EMA om vaccinens virkning og bivirkninger i 2-3 år, efter at vaccinen er taget i brug.

Udrulningen af AstraZeneca-vaccinen er sat i bero i Danmark grundet risiko for meget sjældne bivirkninger i form af alvorlige blodpropper. Det samme er vaccinen fra Johnson & Johnson er mistanke for, hvorfor den ikke udrulles i Danmark endnu.

I mange andre lande har myndighederne valgt at fortsætte med AstraZeneca-vaccinen, undtagen for den yngre del af befolkningen, da blodpropperne typisk har ramt kvinder under 60 år, og da yngre har mindre risiko for alvorlig sygdom som følge af coronavirus.

Hvad nu hvis coronavirus muterer?

Ligesom andre virusser muterer coronavirussen hele tiden en lille smule – faktisk sker der bittesmå ændringer i virussens arvemasse, hver gang den skrifter vært. I langt de fleste tilfælde er mutationerne ikke været så grundlæggende, at de kan få indflydelse på, om de kommende vacciner virker eller ej.

For nyligt er der fundet to nye varianter af coronavirussen, som har mutationer, der kan have indflydelse på vaccinernes effektivitet. Læs om varianterne i denne artikel.

I efteråret meddelte regeringen på et pressemøde, at Statens Serum Institut i mink havde fundet en ny variant af coronavirussen, som potentielt kunne skade vaccineberedskabet.

Mutationen var sket i coronavirussens spikeprotein, som virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler. De fleste vacciner er rettet mod netop spikeproteintet, så Statens Serum Institut frygtede, at den nye virusvariant, som havde spredt sig fra mink til et mindre antal mennesker, kunne medføre, at vaccinerne ikke ville virke.

Frygten blev dog manet til jorden, da flere vaccineforskere efterfølgende sagde i medierne, at deres vaccine godt vil kunne beskytte mod den nye virusvariant, kaldet cluster 5.

Hvis en ny virusvariant skal kunne true coronavaccinerne, skal den have en overlevelsesfordel i forhold til den oprindelige virus. Den skal for eksempel være mere smitsom.

Når vaccinerne kommer i brug, er det muligt, at coronavaccinen muterer for at undvige vaccinen, så den kan overleve – det sker hvert år med influenzavirusser, som er eminente til at undvige vaccinerne ved at mutere.

Men bare rolig: Nye varianter af coronavirussen CoV-SARS-2 kommer formentlig ikke til at blive en bombe under vaccineberedskabet.

For når først en effektiv coronavaccine er fremstillet, behøver forskerne ikke starte helt forfra med at lave en ny vaccine, hvis der opstår nye varianter af virussen.

De kan relativt hurtigt justere vaccinen, så den også kan bekæmpe nye varianter, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet i denne artikel.

Kan vaccinerne udrydde coronavirus fra Jorden?

Vacciner kommer næppe til at udrydde coronavirussen helt fra Jordens overflade. Mere sandsynligt er, at vaccinerne kan bremse pandemien – altså den globale spredning af virussen.

Men coronavirussen vil formentlig blive ved med at brede sig nu og da i afgrænsede områder, forudser den hollandske forsker Hans Heesterbeek i en artikel på Forskerzonen.

Hvis vaccinerne skal standse smittespredningen eksempelvis i Danmark, skal en tilstrækkelig stor del af befolkningen vaccineres, så der opstå flokimmunitet. Flokimmunitet betyder, at så mange mennesker er blevet immune, at virussen ikke længere har nok værter til, at den kan sprede sig.

Det er forskelligt fra sygdom til sygdom, hvor mange mennesker der skal være immune for at opnå flokimmunitet.

Ved mæslinger skal omkring 95 procent af en befolkning være vaccineret eller være blevet immune efter smitte, før der er flokimmunitet. Polio kræver, at 80 procent af befolkningen er immun, ifølge WHO.

Hvor mange mennesker, der skal være vaccineret for at opnå flokimmuntet mod coronavirus, er endnu usikkert. Det afhænger blandt andet af, hvor effektive vaccinerne er, samt hvor længe immuniteten holder.

Nogle sygdomme, for eksempel børnesygdomme som mæslinger, røde hunde og skoldkopper, giver permanent immunitet: Når man har haft dem en gang, eller hvis man er blevet vaccineret en gang, husker immunforsvaret det for evigt, og man kan ikke blive smittet igen.

Coronavirussen Cov-SARS-2 er en anden type virus, der formentlig ikke giver permanent immunitet. Det betyder, at man nok skal vaccineres løbende for at være beskyttet.

Hvor længe man er immun, efter at man har været smittet eller er blevet vaccineret mod COVID-19, vides endnu ikke med sikkerhed. Men et nyt, endnu ikke publiceret studie, du kan læse om her, indikerer, at immuniteten holder i op til ni måneder, måske endda i flere år, efter at man har været smittet.

Hvad er fase 1, 2 og 3?

En vaccine kan først blive godkendt af lægemiddelmyndighederne, når den er blevet testet i en række videnskabelige forsøg.

For at gå fra en testfase til den næsten, skal virksomhederne indsende de foreløbige data til myndighederne, som gennemgår dem og på den baggrund vurderer, om det er sikkert at lade forsøgene fortsætte.

Vaccinerne skal opnå gode resultater først i dyreforsøg og derefter i henholdsvis fase 1, 2 og 3. Træk i denne grafik og læs hvad de forskellige faser består af:

Lægemiddelmyndighederne kræver, at en coronavaccine skal beskytte mindst 50 procent af dem, der får den i fase 3-forsøget, før den kan blive godkendt. Fase 3 forsøget er desuden stort nok til, at forskerne kan teste, om vaccinen har sjældne bivirkninger, der kan være blevet overset i de foregående forsøg.

Hvis vaccinen virker godt nok i fase 3 og ikke har alvorlige bivirkninger, ansøger virksomheden, som fremstiller vaccinen, om at få den godkendt til brug i samfundet. Under normale omstændigheder sender virksomheden den samlede dokumentation ind, når fase 3-forsøget er helt færdigt.

Men under coronapandemien er proceduren blevet speedet op: Myndighederne har indført et system, hvor de løbende gennemgår dokumentationen, mens de tre forsøg bliver gennemført.

På den måde kan de hurtigere godkende corona-vaccinerne, så de kan komme i brug. Dokumentationen for de vacciner, der kommer i brug i Danmark, skal godkendes af EU’s lægemiddelagentur EMA.

Hvilke vaccine-teknologier er i spil?

Et væld af forskellige vaccineteknologier er taget i brug i kampen mod coronavirussen.

Her fokuserer vi på teknologierne, der er brugt til at fremstille de vacciner, der i skrivende stund ser ud til at komme i brug i Danmark, samt dem der er udviklet eller brugt af danske forskere.

Frontløberen: RNA-vaccinen

De virksomheder, der er nået længst i vaccinekapløbet, laver alle RNA-vacciner. Vaccinerne består af en kunstigt fremstillet del af coronavirussens genetiske materiale, det såkaldte messenger RNA.

mRNA er en genetisk kode, som sørger for, at en celle udtrykker de proteiner, som er de molekylære byggesten i alle levende organismer.

Vaccineforskernes metode går ud på at få kroppens egne celler til at udtrykke proteiner magen til dem, der sidder på viruspartiklens overflade, ved at indsprøjte syntetiske mRNA-strenge identiske med coronavirussens.

På den måde får de immunsystemet til at producere antistoffer og immunceller, der retter sig mod de proteiner, virus bruger til at trænge ind i kroppens celler – de kaldes spikeproteiner. På den måde bliver immunforsvaret klar til at genkende dem og bekæmpe coronavirussen, hvis man bliver smittet.

En fordel ved RNA-vacciner er, at de er nemme og hurtige at fremstille. En ulempe er, at RNA-vacciner aldrig tidligere har været i brug, så man ingen erfaringer med, hvor lang tid effekten holder.

Læs mere om teknologien i artiklen: RNA-coronavacciner: Kan vi stole på dem?

DNA-vacciner:

Ligesom RNA-vacciner er DNA-vacciner blevet nemmere og hurtigere at fremstille, efterhånden som genteknologien har udviklet sig.

Forskerne bruger igen mRNA, der koder for coronavirussens spikeprotien. mRNA er et skrøbeligt, enstrenget molekyle. For at gøre det stærkere laver forskerne det i laboratoriet om til et tostrenget DNA-molekyle.

DNA-molekylet sprøjtes ind i kroppen, hvor det igen bliver til mRNA, som får cellerne til at udtrykke spikeproteinet.

En fordel ved teknologien er, at DNA-molekyler er mere stabile og nemmere at arbejde med end RNA-molekyler. Derfor er det lettere at opbevare og distribuere DNA-vacciner end RNA-vacciner.

En udfordring ved vaccineteknologien er, at ingen hidtil har haft succes med at lave effektive DNA-vacciner, selv om man har forsøgt ved andre virusinfektioner.

Forskere fra Statens Serum Institut har forskere netop fået tilladelse og penge til at teste en DNA-coronavaccine på mennesker.

Syntetiske viruspartikler:

På Københavns Universitet har forskere udviklet en vaccineteknologi, der går ud på at sætte coronavirussens spikeprotein (det protein, virus bruger til at trænge ind i kroppens celler) fast på en kunstigt fremstillet viruspartikel.

Når vaccinen sprøjtes ind, lærer immunforsvaret coronavirussens spikeprotein at kende, så det er klar til at gå til angreb, hvis man bliver smittet.

Til forskel fra rigtige viruspartikler kan den kunstige partikel ikke reproducere sig og gøre skade i kroppen.

Teknologien minder om den teknologi, der er brugt til at fremstille HPV-vaccinen. Læs meget om, hvordan det skrider frem med de danske forskeres vaccineudvikling i denne artikel.

Svækkede virusser:

Forskere fra Oxford University i England har sammen med virksomheden AstraZeneca fremstillet en vaccine, der blandt andet består af en svækket forkølelsesvirus fra en chimpanse. Generne i virussen har de erstattet med kunstigt fremstillet DNA, som indeholder opskriften på coronavirussens spikeprotein – det vigtige protein, som coronavirus bruger til at trænge ind i kroppens celler.

Forkølelsesvirussen er svækket, så den kan ikke dele sig, så man bliver syg. Men den kan stadig trænge ind i kroppens celler: Når den bliver sprøjtet ind i kroppen, trænger det genmanipulerede forkølelsesvirus ind muskelcellerne. Cellerne aflæser den genetiske kode og begynder at udtrykke et spikeprotein, der er magen til coronavirussen.

Johnson & Johnson bruger en lignende teknologi.

Læs mere om teknologien i denne artikel og om flere vaccineteknologier i denne artikel.