Ny forskning indikerer, at immunitet mod COVID-19 varer længere, end vi først troede
19 marts 2023
I starten af pandemien frygtede mange forskere, at personer, der fik COVID-19, hurtigt kunne blive smittet igen.
Det var, fordi adskillige tidlige studier viste, at antistofferne lod til at aftage i løbet af de første par måneder efter smitteoverførslen.
Det var til dels også, fordi almindelige humane coronavirusser, som er én årsag til forkølelse, og som er i familie med SARS-CoV-2, ikke genererer langvarig immunitet, så vi derfor risikerer at blive smittet med dem igen efter 12 måneder.
Men nu indikerer ny forskning, publiceret på onlineplatformen medRxiv, at afgørende dele i immunsystemet kan huske SARS-CoV-2 i mindst otte til ni måneder - og muligvis i årevis.
Immunsystemets hukommelse
Hvis et land bliver invaderet af en fjende, samler det sine forsvarsstyrker for at gå i krig og forhåbentlig bekæmpe de indtrængende tropper.
Hvis fjenden trækker sig tilbage til sit eget territorie, er det klogt at igangsætte overvågning for at afsløre tegn på endnu en invasion.
Overvågerne ved, hvordan fjenden ser ud, kan genkende deres uniformer, og ved, hvordan fjenden bevæger sig.
Fakta
Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Celler advarer vores immunsystem
Vores immunsystem gør nøjagtig det samme.
Når vi bekæmper en bakteriel eller viral infektion, efterlader vi visse celler, der husker, nøjagtig hvordan den indtrængende fjende ser ud.
Cellerne kaldes hukommelsesceller, og deres job er hurtigt at advare vores immunsystem, samt sikre at den korrekte respons bliver mobiliseret.
Det betyder, at vi ikke behøver at starte forfra for at komme med en ny respons, så enten bliver gen-infektion helt elimineret eller også vil det slet ikke tage os så lang tid at komme os igen.
Denne længerevarende hukommelsesrespons kan i visse tilfælde vare resten livet af livet, som ved eksempelvis mæslinger.
Hvor længe varer immuniteten mod COVID-19?
Vores adaptive immunrespons har to afgørende komponenter: B-celler og T-celler, som begge kan generere 'hukommelse'.
Lad os først se på B-cellerne: B-cellerne producerer antistoffer, som hægter sig på og ødelægger antigener (fremmed væv, indtrængende mikrober for eksempelvis virusser og bakterier).
Sidtse uge publicerede et forskerteam fra Australien, ledet af Menno van Zelm ved Monash University, et foreløbigt studie, der viser, at kroppen kan generere hukommelses-B-celler, der er specifikke for SARS-CoV-2.
Studiet viser, at disse celler varer mindst otte måneder og sandsynligvis endnu længere.
Det betyder, at hukommelses-B-cellerne hurtigt kan producere antistoffer mod SARS-CoV-2 selv otte måneder efter infektion, hvis personen skulle blive udsat for virussen igen.
Forskningen er endnu ikke fagfællebedømt, så vi skal fortsat være lidt forbeholdende.
Leverer længerevarende immunitet
I et foreløbigt studie, også publiceret sidste uge, viste forskere fra USA, at hukommelses-B-cellerne varer i mindst seks måneder.
Forskerne fra Australien så et fald i cirkulerende antistoffer mod virussen efter to måneder i blodet blandt de 25 patienter, og de fandt hukommelses-B-celler rettet mod to af virussens vigtige dele:
- Spike-proteinet (som de fleste vacciner er rettet mod).
- Nucleocapsid (en beskyttende skal af proteiner omkring genomet i en virus).
Forskerne mener, at det leverer længerevarende immunitet.
Illustration af en antistofproducerende B-celle. Ny forskning indikerer, at vores immunsystem kan huske, hvordan det producerer antistoffer mod SARS-CoV-2 mindst otte måneder efter infektion, og sandsynligvis endnu længere. (Foto: Shutterstock)
Reinfektion er en meget sjælden hændelse
Vi kan dog ikke direkte bevise det, for så skal vi smitte patienterne igen, hvilket vil være uetisk.
Derfor er vi afhængige af naturlig reinfektion for at studere det yderligere.
Indtil videre kender vi kun til 26 tilfælde af bekræftet reinfektion på verdensplan, ifølge det hollandske nyhedsbureau BNO News' COVID-reinfektions-tracker (det virkelige tal er sandsynligvis højere).
Indtil videre er mere end 60 millioner personer blevet smittet globalt, så reinfektion lader til at være en meget sjælden hændelse.
T-celler sender SOS-signal
Men hvad med T-cellerne? Det er celler, der hægter sig direkte fast på de inficerede humane celler i kroppen og ødelægger dem.
Alle inficerede celler smugler små stykker af det invaderende patogen ud på deres overflade som et slags SOS-signal, der gør T-cellerne i stand til at finde den skjulte fjende.
I september publicerede forskere fra University of Oxford et studie, der viser hukommelses-T-cellernes respons på SARS-CoV-2.
Det betyder, at visse T-celler kan huske, hvordan de skal reagere på virusinficerede celler, længe efter at den oprindelige infektion klarede op - selvom vi ikke har data om, hvor længe det kan vare.
Et mere nyligt studie, publiceret sidste uge som en foreløbig rapport af forskere i Kina og Tyskland, besvarer spørgsmålet. Forskerne studerede patienter fra Wuhan, som så de allerførste tilfælde af COVID-19, og som derfor har de ældste immunreaktioner.
Resultaterne viser, at T-cellernes hukommelsesrespons stadig var til stede ni måneder efter infektionen.
Ikke en almindelig forkølelsescoronavirus
Så hvad betyder det hele? Det lader ikke til, at SARS-CoV-2 er en almindelig forkølelsescoronavirus.
Vores immunrespons på almindelige forkølelsescoronavirusser varer typisk ikke særlig længe, hvilket betyder, at vi typisk bliver smittet igen 12 måneder senere.
Men det er tydeligt, at vores immunsystem kan 'huske' og reagere på SARS-CoV-2. Interessant nok lader de mere alvorlige coronavirusinfektioner SARS og MERS til at fremkalde en længerevarende respons på op til tre år.
Så personer, der er blevet naturligt inficeret med SARS-CoV-2, kan forvente, at reinfektion er sjælden.
Hvis det sker, vil det sandsynligvis resultere i meget mild sygdom, men ellers kan de forvente at være fuldt beskyttet i mindst otte til ni måneder efter den første infektion.
Vi ved dog stadig ikke, hvad der sker, hvis man igen bliver eksponeret efter denne tidsperiode. Det vil kun tiden vise.
Nigel McMillan modtager støtte fra Medical Research Future Fund. Han har en forskningskontrakt med STEMXo Inc forking om eksosombehandlinger af COVI-19. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
