Ny corona-mutation i mink: Hvad ved vi egentlig?
To forskere forklarer, hvordan den nye mutation er opstået, og hvor farlig den potentielt kan være.
Mink i bur

Kom helt ind i viruspartiklernes opbygning for at forstå, hvordan coronavirussen er muteret. (Foto: Shutterstock)

Kom helt ind i viruspartiklernes opbygning for at forstå, hvordan coronavirussen er muteret. (Foto: Shutterstock)

Op til 17 millioner danske mink skal aflives, fordi Statens Serum Institut har opdaget, at dyrene har smittet mindst 12 personer med en ny variant af den coronavirus, der er i omløb.

Statens Serum Institut har endnu ikke lagt deres dokumentation frem, så der er meget, vi endnu ikke ved om den nye mutation.

Men ud fra den information, der indtil videre er offentliggjort i en såkaldt risikovurdering, forklarer to forskere i denne artikel, hvordan den nye mutation er opstået, og hvor farlig den potentielt kan være.

Alle virusser muterer

Den nye variant af SARS-CoV-2, som har fået tilnavnet cluster 5, er opstået, ved at den oprindelige coronavirus, som smitter mellem mennesker, er muteret. Men lad os først lige slå fast, at der slet ikke noget overraskende i, at en virus muterer. Tværtimod er det sådan, en virus opfører sig.

En virus fungerer sådan, at viruspartikler trænger i kroppens celler, hvor de begynder at tage en masse kopier af sig selv, som kan sprede sig til endnu flere celler. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Det er her, mutationerne opstår, for når virus kopierer sig selv, sker der ofte fejl. Fejlene ligger typisk i, at viruspartiklens RNA-strenge, som består af lange gentagelser af bogstaverne A, U, G, C, ændrer sig. Ændringen af bogstavsrækkefølgen i en RNA-streng er en mutation.

»Mange af fejlene vil resultere i, at virus ikke kan leve mere, men nogle få kan give virus en fordel, så den nye virusvariant bliver bedre til at smitte end den oprindelige,« fortæller Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, og fortsætter:

»Når en virus smitter fra dyr til dyr eller fra menneske til menneske, er det med andre ord ikke bare én virus, men en sky af forskellige muterede viruspartikler, det smittede individ udsættes for. En lille procentdel af dem kan så være en smule bedre til at trænge ind i celler, og så vil de vinde over de andre varianter – det er ren Darwinisme – altså ’survival of the fittest’.«

Ny minkvirus er ikke nødvendigvis mere smitsom

Det er netop det, der er sket på de nordjyske minkfarme: Virussen er muteret, og den nye cluster 5-variant er opstået.

Minkvarianten er endnu ikke blevet undersøgt i dyr under kontrollerede forhold, men på grund af den hurtige smittespredning på landets minkfarme, formoder man, at den er mere smitsom blandt mink end den oprindelige coronavirusvariant.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den nye mutation også spreder sig hurtigere blandt mennesker, understreger Lars Erik Larsen.

»Den nye virusvariant er ikke nødvendigvis mere smitsom end den oprindelige variant blandt mennesker – faktisk burde den blive mindre smitsom for mennesker, i takt med at den tilpasses til mink. Den vil altså blive mere smitsom blandt mink, men samtidig mindre sygdomsfremkaldende. Det er generelt sådan, at virus opfører sig i nye værter,« forklarer Lars Erik Larsen.

Mink og mennesker er i tæt kontakt

Immunolog Jan Pravsgaard Christensen maner også til besindighed i forhold til minkvariantens smitsomhed:

»Den nye virusvariant udgør ikke en ekstra stor smitterisiko for mennesker, bare fordi den er ekstremt smitsom i mink,« siger professoren.

Grunden til, at myndighederne tager affære, er, at de millioner af opdrættede mink i Danmark står tæt sammen og ofte er i kontakt med mennesker. Derfor udgør de en større risiko end vilde dyr.

»Mink, der lever i skoven, ville i teorien ikke udgøre en risiko, fordi de holder sig for sig selv,« siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet.

»Hele humlen er for det første, at smitten ser ud til at sprede sig hurtigt blandt mink, og for det andet, at minkvarianten ikke har mistet evnen til at smitte mennesker. Derfor ser vi, at mennesker også bliver smittet med den nye variant,« vurderer Lars Erik Larsen.

Ny virusvariation har tilpasset sig til mink

Som du sikkert har hørt, er regeringens begrundelse for at udrydde de danske mink, at den nye mutation er så anderledes end den oprindelige SARS-CoV-2-virus, at de vacciner, der er under udvikling, muligvis kun har lille eller ingen effekt på den.

Minkvarianten adskiller sig fra den gængse coronavirus ved at have fire mutationer - de genetiske forandringer, hvor RNA-strenge ændrer rækkefølge – samt en deletion. Det betyder, at virussen også har mistet en del af sit genom, lyder det fra Lars Erik Larsen.

Ændringerne kan få betydning for virkningen af en vaccine, fordi de som nævnt er sket på det protein i viruspartiklen, der hedder spikeproteinet.

Spikeprotein låser kroppens celler op 

Spikeproteinerne er de karakteristiske små ’sugekopper’, som stikker ud af de runde coronaviruspartikler. Det er det protein, virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler.

»Det fungerer lidt ligesom en nøgle og en lås. Man skal forestille sig, at spikeproteinet er en nøgle, som coronavirussen skal bruge til at låse cellerne op, men det kræver, at den finder en lås, der passer til nøglen,« forklarer Lars Erik Larsen.

I den gængse coronavirus passer spikeproteinets nøgle godt ind i menneskelige cellers lås: receptor-proteinet ACE2. Men virussen har muteret, fordi mink har en lås, som ikke passer ind i den oprindelige virus’ nøgle.

Sommetider kan det dog godt lykkes at låse en dør op med en forkert nøgle, og på samme måde har det kunne ladet sig gøre for den oprindelige coronavirus at trænge ind i mink. For at gøre virussen endnu mere levedygtig i den nye art, er virussen muteret – nøglen er altså blevet lavet om, så den passer bedre til minkenes lås, fortæller Lars Erik Larsen.

Sådan har SSI undersøgt den nye virusvariant

SSI har undersøgt det ved at bruge blod fra mennesker, der har været smittet med den gængse coronavirus-variant, og dermed dannet antistoffer.

De har blandet blodet med den nye virusvariant, for at se i hvor høj grad antistofferne kan blokere, at virus kan komme ind i celler groet i et reagensglas.

Her har det vist sig, at antistofferne har en begrænset effekt på den nye virusvariant. De her tidlige resultater indikerer, at der måske kan være nedsat effekt af vaccinen, men det er vigtigt at fremhæve, at et laboratorieforsøg med en cellekultur dyrket i en petriskål aldrig kan forudsige, hvordan virus og antistoffer faktisk vil opføre sig i mennesker og dyr– det kræver dyreforsøg, understreger Lars Erik Larsen.

I en artikel fra Politiken efterlyser professor Jens Lundgren desuden, at datagrundlaget for SSI’s undersøgelser bliver offentliggjort, da de ikke er lagt frem. Vi ved derfor ikke, præcis hvilke resultater der ligger til grund for deres undersøgelser.

Corona-antistoffer beskytter ikke effektivt mod ny virus

Helt specifikt er ændringerne på minkvariationen sket omkring det sted på spikeproteinet, der kaldes receptor bindingsstedet (RBS), og nu når vi ind til kernen af, hvorfor en ny coronavirus-vaccine måske ikke har nogen effekt på den nye virusvariation.

RBS er det sted på spikeproteinet, hvor virussen skal interagere med kroppens celler, når den skal låse dem op. Samtidig er RBS det sted, de coronavirus-vacciner, der er under udvikling, skal binde sig til, for at holde virus ude af cellen.

Mere detaljeret betyder det, at antistoffer dannet mod vaccinen vil sætte sig fast på RBS-delen af spikeproteinet og derved forhindre, at virus kommer i kontakt med cellens receptor (lås).

»Når RBS ændrer sig i minken, kan de antistoffer, der virker i vaccinen, miste deres evne til at neutralisere virusvarianten,« forklarer Lars Erik Larsen.

SSI har undersøgt virussen i et laboratorie

Den teori har Statens Seruminstituts undersøgt i et laboratorieforsøg, som omtales i en risikovurdering den 3. november.

I forsøget undersøgte forskere fra SSI, om mennesker, der har været smittet med den oprindelige coronavirus og har dannet antistoffer mod den, også har beskyttelse mod minkvarianten.

Her viser det sig, at antistofferne ikke beskytter så effektivt mod den nye virus.

Det er dog vigtigt at fremhæve, at et laboratorieforsøg med en cellekultur dyrket i en petriskål aldrig kan forudsige, hvordan virus og antistoffer faktisk vil opføre sig i mennesker og dyrs biologi, understreger Lars Erik Larsen.

Du kan læse mere om, hvorfor laboratorieforsøg ikke giver den bedste evidens, her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.