Forstyrret søvn er et udbredt problem — og et, der har mange alvorlige konsekvenser ud over blot at være træt dagen efter.
Forskning har kædet søvnløshed og dårlig søvn sammen med tidlig død og sygdomme, blandt andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Kvinder rapporterer ofte, at de oplever forstyrret søvn hyppigere end mænd.
De udgør også størstedelen af patienterne på søvnklinikkerne. Alligevel viser en del studier mærkeligt nok en objektivt dårligere søvnkvalitet hos mænd.
Det er lidt af et paradoks.
For at forstå, hvad der kan forklare dette paradoks, gennemførte mine kolleger og jeg et studie, der direkte sammenlignede vurderingen af søvnkvaliteten og objektive søvnmålinger hos henholdsvis mænd og kvinder.
Klager mere, men sover bedre
Vi fandt, at kvinder klagede mere over søvnproblemer på trods af, at de objektivt set sov langt bedre end mænd.
Vi mener, at dette paradoks sandsynligvis kan forklares ved, at mænd overvurderer deres søvnkvalitet, da de i mindre grad er i stand til at registrere, hvor ofte de vågner om natten.
I alt deltog 238 tilfældigt udvalgte kvinder i studiet samt 238 mænd, som blev matchet med kvinderne efter alder og BMI for at sikre, at sammenlignelige deltagere blev holdt op imod hinanden.
Søvnen blev registreret i hver deltagers hjem ved hjælp af en maskine, der målte hjernebølger (elektroencefalografi – EEG), muskelspænding (elektromyografi – EMG) og øjenbevægelser (elektrookulografi – EOG).
Disse apparater registrerede:
- Hvilket søvnstadie deltageren befandt sig i og hvor længe.
- Hvor lang tid de var vågne.
- Hvor hurtigt de faldt i søvn.
En forsker besøgte deltagerens hjem om aftenen, monterede udstyret og gik igen. Deltageren gik i seng og vågnede på deres sædvanlige tidspunkt.
Om morgenen vurderede deltageren, hvor svært vedkommende havde haft ved at falde i søvn, om søvnen havde været urolig, om vedkommende var vågnet tidligt, hvor ofte vedkommende mente at være vågnet, hvor lang tid det havde taget at falde i søvn, hvor længe vedkommende havde sovet, samt den samlede søvnkvalitet.
Søvnregistreringen blev vurderet af en søvntekniker baseret på visuel gennemgang af EEG-, EOG- og EMG-optagelserne. Dataene blev derefter analyseret for at forstå den objektive kvalitet af hver deltagers søvn og sammenhængen med køn og alder.
Analyserne blev også justeret for faktorer som køn, alder og alkoholforbrug samt rygning, som kan påvirke søvnen.
Kvinderne var vågne længere end mændene
Resultaterne viser, at kvinder subjektivt rapporterede en markant lavere søvnkvalitet end mænd. Alligevel havde kvinder faktisk betydeligt færre natlige opvågninger, mindre fase 1-søvn (overfladisk søvn) og højere søvneffektivitet (de tilbragte mere tid sovende, mens de var i sengen).
Kvinder oplevede også mere fase 3-søvn (dyb søvn) og sov længere (400 minutter mod 382 minutter for mænd).
Resultaterne peger på, at kvinder objektivt set fik en god nats søvn sammenlignet med mænd.
Den eneste variabel, der indikerer dårligere søvn hos kvinder, var, at når de vågnede om natten, tilbragte de mere tid vågne end mænd – omkring ni minutter hver gang for kvinder mod knap syv minutter for mænd.
Der skal kun omkring fem minutters vågenhed til om natten, før en person kan huske det næste morgen. Det kan forklare, hvorfor kvinder i højere grad kunne huske, om de havde været vågne natten før, og vurdere hvor mange gange det var sket.
Mænd undervurderede antallet af opvågninger
Mænd undervurderede derimod kraftigt antallet af deres opvågninger (med 72 procent sammenlignet med kvinders 37 procent).
For andre kvantitative mål, som hvor længe det tog at falde i søvn, søvnens længde og tid vågen, var mænd og kvinder lige gode til at estimere deres objektive værdier. Og de ramte relativt præcist.
Vi undersøgte dette yderligere og fandt, at mænd, som kun vågnede i korte perioder i løbet af natten (omkring otte minutter eller deromkring hver gang), ofte ikke kunne huske, at de havde været vågne.
Da denne gruppe af mænd blev fjernet, var der ikke længere en kønsforskel i den subjektive søvnkvalitet. Det tyder på, at mænd med korte natlige opvågninger rapporterer en bedre søvnkvalitet, end deres objektive søvnmålinger egentlig tilsiger, fordi de ikke huskede, at de var vågnet.
Mænds objektive søvn forværredes hurtigere med alderen end kvinders
Det er også værd at bemærke, at mænds objektive søvn forværredes hurtigere med alderen end kvinders, og det var særligt tydeligt for fase 3-søvn.
Mens kvinder over 65 år fik omkring 80 minutter fase 3-søvn hver nat, havde mænd kun 53 minutter. Blandt personer mellem 30 og 50 år var mængden ens for mænd og kvinder (omkring 70 minutter).
Søvn og velbefindende
En væsentlig grund til, at kvinder kan opleve at have haft en dårligere nats søvn, end de objektivt set havde, kan derfor være den tid, de tilbragte vågne, når de først vågnede, hvilket gør det lettere for dem at bemærke det.
Tilsvarende kan mænd overvurdere deres søvnkvalitet, fordi de tilbragte mindre tid vågne, når de vågnede, og derfor ikke husker det.
Begge forhold bidrager til at sænke den subjektive søvnkvalitet hos kvinder og øge den hos mænd. Vi antager derfor, at oplevelsen af opvågninger har en vigtig effekt på den subjektive søvnkvalitet.
Fremtidig forskning
Da vores studie kun blev gennemført over én nat, vil det være vigtigt for fremtidig forskning at undersøge, om disse resultater holder, når deltagere studeres over længere tidsperioder.
Fremtidige studier kan også med fordel undersøge årsagerne til dårlig søvn hos mænd, især fordi almindelige kilder til forstyrret søvn, som alkohol, rygning og BMI, alle blev justeret for i vores analyse.
Forskere kan også undersøge, hvorfor mænds søvn objektivt set bliver dårligere, efterhånden som de bliver ældre.
Vores forskning viser, hvordan søvnkvalitet ikke kun omfatter de fysiologiske aspekter af søvn. Den inkluderer også vores egne subjektive oplevelser, som kan påvirke vores trivsel, velbefindende og hvor udhvilede vi føler os.
Den peger også på, at fordi mange mænd overvurderer deres søvnkvalitet, kan de også overse eventuelle søvnproblemer, de oplever. Det kan betyde, at nogle mænd ikke får hjælp for lidelser, der kan påvirke deres helbred og velbefindende.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
