Amerikansk forsøg: Vil give MDMA til PTSD-ramte soldater, så de kan kæmpe i længere tid

Aktive amerikanske soldater, som lider af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), skal modtage MDMA-assisteret behandling i to nye studier, skriver The Guardian.

Initiativet er finansieret af det amerikanske forsvarsministerium for at gøre soldaterne i stand til at gøre tjeneste i længere tid.

MDMA, som er det aktive stof i ecstasy, er et rusmiddel, der øger niveauerne af dopamin, serotonin og noradrenalin. Det er signalstoffer, som giver en følelse af øget lykke, selvtillid og årvågenhed.

I studierne skal 186 militæransatte med PTSD modtage MDMA-terapi, sandsynligvis næste år.

»Vi har brug for flere MDMA-studier«

Tor-Morten Kvam er psykiater og overlæge ved Sykehuset Østfold HF i Norge og forsker i MDMA-assisteret behandling mod depression. Han deltager ikke i studiet, men kommenterer det planlagte forsøg.

»Det er jo meget fint, at der bliver lavet flere studier med MDMA-assisteret terapi mod posttraumatisk stresslidelse. Vi har brug for mere data, før denne terapi kan blive godkendt og tilgængelig,« siger han.

Alligevel sætter han spørgsmålstegn ved idéen om at sende soldaterne tilbage i krig efter behandlingen. Han siger, at det er meget selvmodsigende at behandle folk for så at sende dem tilbage til det, der forårsagede traumet.

Espen Rasmussen Lassen er forsker og psykolog ved Nationalt kundskabscenter for vold og traumatisk stress (NKVTS) i Norge og Universitetet i Oslo.

Han er enig i, at der er brug for flere solide kliniske studier af MDMA-assisteret behandling mod PTSD. Han siger, at forskningen endnu ikke er nået langt nok til, at man kan sige, om det virker.

»Det ved vi ikke endnu. Studierne er for små og har betydelige svagheder,« siger han.

MDMA-assisteret terapi

Om hvordan MDMA-assisteret terapi mod PTSD fungerer, siger Tor-Morten Kvam, at det handler om at hjælpe patienterne med at bearbejde traumatiske minder.

»Det, MDMA især kan bidrage med, er, at man føler sig tryg. Så kan vi udforske ting, som normalt er for smertefulde eller skamfulde at arbejde med. Du får en god alliance med din terapeut, og du får også øget selvmedfølelse – noget, der er meget nyttigt i terapeutisk arbejde.«

Patienterne skal nemlig gennemgå minder, som ofte er for voldsomme at bære. Minderne kan fremkalde stærke følelser af frygt, skam og skyld, fortæller forskeren.

Gips til hjernen

Kroppen og hjernen arbejder naturligt på at hele sig selv.

Tor-Morten Kvam fortæller, at det også er et element i MDMA-terapien. Han sammenligner terapien og stoffet med at lægge gips på et knoglebrud.

»Det er jo ikke lægen, der heler knoglebruddet, men lægen skaber gode betingelser for, at kroppen selv kan hele. Sådan er det også på en måde her,« siger han.

Han tilføjer, at det hjælper med at få adgang til det materiale i hjernen, som normalt er utilgængeligt.

»Det kan være traumatiske minder, det kan være andre minder. Tanken er, at hvis de kan klare og holde til at gå derhen, kan mindet ændre sig. Hvis de genoplever det i en mere neutral og tryg kontekst og lagrer mindet på en ny måde, kan det blive mindre overvældende,« siger Tor-Morten Kvam.

Han forklarer, at MDMA bygger på det samme som almindelig traumebehandling, men at det kan være lettere at håndtere.

»Selvom almindelig traumebehandling er meget effektiv, er der mange, som ikke kan holde til den,« fortæller han.

Hvad er almindelig traumebehandling?

Der findes flere effektive psykologiske behandlinger mod PTSD, og én af de mest almindelige er kognitiv terapi. Espen Rasmussen Lassen forklarer, at man også her arbejder meget med at ændre minder og tanker.

»I kognitiv terapi mod PTSD taler vi konkret om det, der skete før, under og efter traumet. I behandlingen arbejder vi blandt andet med at bearbejde de traumatiske minder, så de kommer mere på afstand.«

Man arbejder også med fastlåste tanker.

»Det er tanker, som at hele verden er farlig, at ingen mennesker er til at stole på eller overdreven skyldfølelse. Målet er, at symptomerne skal aftage, og at traumet i mindre grad præger hverdagen.«

Forebyggende behandling?

I artiklen fra The Guardian bliver muligheden for forebyggende behandling nævnt. Det vil sige, at soldaterne kan forberedes og behandles, så de har lavere risiko for at udvikle PTSD, hvis de bliver traumatiseret i fremtiden.

Espen Rasmussen Lassen mener, at der er begrænset forskningsmæssigt belæg for, at sådan forebyggelse virker.

»Der er ikke forsket meget i det, og forskningen viser lidt blandede resultater,« siger han.

Espen Rasmussen Lassen forsker selv i, hvordan vi kan forebygge PTSD, efter at traumehændelsen har fundet sted.

Det kaldes sekundær forebyggelse. Der findes allerede en smule forskning, som viser, at en sådan metode med kognitiv terapi kan hjælpe.

Vigtigt med behandling af veteraner

Selvom de norske forskere er usikre på udformningen af det amerikanske studie, mener de, at det er vigtigt med PTSD-behandling til militært personel, som har deltaget i krigshandlinger.

»Der er et stort behov for at behandle patienter med PTSD, også veteraner,« siger Tor-Morten Kvam.

Veteraner, som lider af PTSD, er en sårbar gruppe. Ifølge et studie fra Brown University døde 7.052 soldater i krigshandlinger mellem 2001 og 2021.

I samme periode begik 30.177 soldater og veteraner selvmord. Det er mere end fire gange så mange dødsfald.

Derfor er det vigtigt med forskning i behandling, ifølge begge forskere.

Men er det klogt at sende dem tilbage til krigszonerne?

»Det er jo netop det, der er det store spørgsmål. Er det hensigtsmæssigt, hvis de skal tilbage til fronten?« spørger Tor-Morten Kvam.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.