En ensom vagt sad i foyeren, da Videnskab.dk besøgte et forladt Mærsk Tårn på Københavns Universitet i foråret 2020, et par dage efter at Danmark for første gang lukkede ned på grund af corona.
I et laboratorium på 11. etage havde en gruppe forskere fået dispensation til at arbejde, fordi de var i gang med at lave en vaccine mod COVID-19, skrev Videnskab.dk i marts.
I dag, ni måneder senere, er den første coronavaccine på vej til danskerne. Den kommer ikke fra Københavns Universitet, men fra de amerikansk-tyske medicinalvirksomheder Pfizer og Biontech.
Forskerne fra Mærsk Tårnet kaster dog ikke håndklædet i ringen. De knokler videre med at få deres vaccine klar til brug, selv om den er overhalet af Pfizer-Biontech og flere andre udenlandske firmaer.
»Alt går efter planen,« forsikrer Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitet og medstifter af virksomheden Adaptvac, som sammen med universitetet har patent på den danske vaccine.
Det handler ikke om at komme først
Professoren har aldrig regnet med, at hans og kollegernes vaccine ville være blandt frontløberne i det globale kapløb.
»For os handler det ikke om at komme først, men om at lave noget, der virker og har en langvarig effekt,« sagde Ali Salanti allerede i foråret til Videnskab.dk.
Vaccinen er siden besøget i marts blevet færdig, men forskerne ved endnu ikke, om den virker godt nok og er sikker nok til at komme i brug. For i modsætning til Pfizer-Biontechs vaccine, er den endnu ikke testet i mennesker.
Lægemiddelmyndighederne kræver, at en vaccine testes i tre omkostningstunge, kliniske forsøg med tusindvis af forsøgsdeltagere, før den kan godkendes. Læs om de tre testfaser i grafikken herunder.
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder 223 virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner i skrivende stund på at lave coronavacciner.
57 af dem er gået i gang med at teste deres vacciner på mennesker.
Vaccinen, der udspringer fra Københavns Universitet, er indtil videre kun testet på dyr. Forskerne har fået grønt lys, og de har skaffet penge til at lave det første kliniske forsøg med mennesker, men de er ikke helt klar til at gå i gang endnu.
Vaccinen virker i dyr
Ali Salanti håber, at hans og kollegernes vaccine kan give varig beskyttelse, så man ikke skal stikkes flere gange, men kan nøjes med at få en eller to vaccinationer, der holder i årevis.
»Indtil videre ser det ekstraordinært godt ud. Vaccinen giver et meget højt antistofniveau i dyr. Jo højere antistofniveau, desto længere holder vaccinen. Vi håber og forventer at se det samme, når vi tester den i mennesker,« siger professoren.
Resultaterne af museforsøgene er offentliggjort på en database, hvor forskere deler studier med hinanden, før de er blevet fagfællebedømt og publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Det betyder, at det danske forsøg endnu ikke er kvalitetstjekket af uafhængige forskere.
Når et universitet eller en virksomhed laver en vaccine, er der en masse praktiske ting, der skal ordnes.
For eksempel skal det undersøges, hvordan vaccinen kan masseproduceres, og om det overhovedet kan lade sig gøre, uden at det koster alt for mange penge.
»Der er en gigantisk risiko forbundet med at arbejde med en helt ny teknologi, og produktionsmetoder man ikke har prøvet før. De forskellige dele af vaccinen skal samles, og man skal kunne gøre det på nøjagtig samme måde igen og igen,« fortæller Ali Salanti.
Siden foråret har Ali Salanti og kollegerne fået en fabrik til at teste, om deres vaccine kan masseproduceres. Det kan den, viser testproduktionen.
»Det er kæmpestort, at vi er nået så langt,« siger professoren.
Flere vacciner i spil
Søren Riis Paludan, der er professor og vaccineforsker på Aarhus Universitet, har hjulpet Ali Salanti og de andre forskere fra Adaptvac med at lave forsøgene, men han har ingen økonomiske interesser på spil.
Han bekræfter, at vaccinen virker godt i mus.
»Vaccinen har vist interessante data på den måde, at den giver et stærkt immunrespons i dyrene. Det er helt sikkert en vigtig pointe, at vaccinen har potentiale for at kunne noget andet, end dem der kommer først,« siger Søren Riis Paludan.
Coronavirussen Sars-CoV-2 er kommet for at blive, understreger professoren. Derfor er der brug for vacciner, der holder længe, så man ikke skal vaccineres igen og igen. I de kommende år vil flere forskellige vaccineteknologier komme i spil i kampen mod virussen, forudser Søren Paludan.
»Det kan være, at vi om ti år siger: ‘Nåh ja, der var en vaccine fra Pfizer, men nu er det en anden vi bruger,« siger han.
Vaccinen minder om HPV-vacciner
Vaccinen fra Københavns Universitet og Adaptvac består af en kunstig fremstillet virusskal, som er tom og derfor ikke kan gøre os syge. Uden på virusskallen er påklistret et protein, der er nøjagtig magen til det, coronavirussen bruger til at trænge ind i kroppens celler.
Når vaccinen sprøjtes ind i kroppen, aktiveres immunforsvaret, og hvis alt går som forventet, begynder det at danne antistoffer mod coronavirussen. Læs mere om vaccinen i denne artikel.
Samme teknik bruges til at lave HPV-vaccinen, som beskytter mod virus, der kan forårsage livmoderhalskræft. HPV-vaccinen har vist sig at være særdeles effektiv.
»Vi ved, at HPV-vaccinen giver mange års beskyttelse mod virusinfektion. Biokemisk ligner vores vaccine HPV-vaccinen på en prik,« siger Ali Salanti.
Uvist, hvor længe RNA-vacciner beskytter
Vaccinen fra amerikansk-tyske Pfizer-Biontech, som er på vej til Danmark, er lavet på en anden måde. Den består af en kopi af en del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes RNA.
Når det syntetiske RNA-molekyle sprøjtes ind, får kroppens celler besked på at producere proteiner magen til dem, der sidder ovenpå coronavirussens overflade.
Immunforsvaret lærer dermed de vigtige proteinter at kende og er klar til angreb, hvis vi bliver smittet med coronavirus. Læs mere om RNA-vacciner i denne artikel.
RNA-vacciner har aldrig tidligere været i brug, men i store kliniske forsøg med over 40.000 forsøgsdeltagere, har Pfizer-Biontechs virket over al forventning:
To måneder efter, at vaccinen er givet, er en meget stor del af forsøgspersonerne stadig beskyttet mod at blive syge med COVID-19, viser resultater publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
I forsøg med en anden RNA-vaccine fra den amerikanske virksomhed Moderna, har forskerne målt et højt niveau af antistoffer, tre måneder efter at forsøgspersoner er blevet vaccineret, viser et andet studie publiceret i samme tidsskrift.
Men det er endnu uvist, hvor længe udover de to-tre måneder man er immun, efter at man har fået en RNA-vaccine. Først når vaccinerne er blevet brugt i et stykke tid, får vi svar.
Vaccinen skal ikke på køl
RNA-vaccinerne har den ulempe, at de er skrøbelige og skal opbevares nedkølet. Ali Salanti og kollegernes vaccine er nemmere at have med at gøre.
»Den er meget stabil ved forskellige temperaturer, så det kunne give mening at bruge den for eksempel i 3. verdens lande, hvor det er vanskeligt at opbevare RNA-vacciner,« siger professoren.
»Et realistisk scenarie er nok, at RNA-vaccinerne bliver rullet ud og kommer til at få en signifikant effekt. Men på sigt kan man forestille sig, at der er brug for vacciner som vores, der kan noget andet,« siger han.
»Det er en langsommelig proces«
Ali Salanti og kollegernes vaccine er ikke den eneste, der bliver fremstillet i Danmark. Også på Statens Serum Institut er forskere klar til at gå i gang med at teste en coronavaccine på mennesker.
»Det er en langsommelig proces,« siger overlæge og vaccineforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.
»Vi har skullet bygge teknologien op fra bunden, og først for nylig har vi fået penge til at gå i gang med det kliniske forsøg. Og så skal vi have underleverandører til at producere det ene og det andet. Det er anderledes for et stort firma som Pfizer, som har det hele på plads,« fortsætter han.
Den coronavaccine, Anders Fomsgaard og kollegerne har designet, er en DNA-vaccine, som minder om RNA-vaccinerne.
»Ligesom RNA-vaccinen er DNA-vaccinen meget simpel og hurtig at fremstille. Det er en styrke under en pandemi, hvor man har brug for at rykke hurtigt,« siger Søren Riis Paludan.
DNA-vacciner er mere stabile
DNA-vaccinen laves ligesom RNA-vaccinen af en kopi af et stykke RNA fra coronavirussen. RNA’et, som er et enstrenget molekyle, bliver i laboratoriet lavet om til et tostrenget DNA-molekyle.
Når molekylet sprøjtes ind i kroppen, omdannes det igen til RNA, som får kroppens celler til at producere et protein magen til det, coronavirussen bruger til at trænge ind i kroppen.
Fordelen ved DNA-vacciner er, at de ligesom vaccinen fra Adaptvac, er mere stabile end RNA-vacciner, der skal opbevares i frysere, helt indtil de skal bruges.
»DNA er et tostrenget molekyle og ikke nær så skrøbeligt som RNA. Derfor er det nemmere at opbevare DNA-vacciner. Man kan frysetørre dem og have dem stående på bordet,« siger Anders Fomsgaard.
»En anden fordel er, at man ikke behøver kapsle dem ind i alt muligt. Man sprøjter bare molekylet ind,« tilføjer han.
RNA-molekyler skal indkapsles i hjælpestoffer - for eksempel fedtmolekyler - for at virke.
»Vi er håbløst bagud«
Forskere har i mange år forsøgt at lave DNA-vacciner mod forskellige sygdomme, og de har før haft succes på dyr, men hidtil er det ikke lykkedes at gøre vaccinerne potente nok, til at menneskekroppen danner nok antistoffer mod den sygdom, man vaccinerer mod.
Derfor er det lidt et sats, Statens Serum Institut har kastet sig ud i. Men Anders Fomsgaard tror på, at det lykkes, og ligesom Ali Salanti er han ikke skuffet over at danne bagtrop i vaccinekapløbet.
»Vi er håbløst bagud, hvis man ser på udviklingen af coronavacciner som et kapløb. Men for os har det aldrig været et mål at komme først,« siger Anders Fomsgaard.
»Målet med vores vaccine er at få lavet en dansk beredskabsplatform, så vi er bedre rustet, når den næste epidemi kommer. Det er den drivende kraft i det, vi laver. Det er i høj grad et udviklingsforsøg, vi er i gang med,« forklarer han.
Ganske få vacciner kommer i mål
Selv om forskerne er optimistiske, og arbejdet med de to danske vacciner skrider fremad, er det endnu usikkert, om vaccinerne overhovedet virker i mennesker, og om de nogensinde kommer igennem de tre obligatoriske kliniske forsøg, som koster millioner af kroner at gennemføre.
»Der er ganske få, store farmaceutiske virksomheder, som har ressourcer til at køre de store forsøg igennem. Så man skal passe på, at man ikke taler tingene for meget op,« siger Søren Riis Paludan.
Uanset hvordan det ender, har vaccineforskningen rykket sig markant under coronapandemien, og hvis verden igen rammes af en pandemi, er vi sandsynligvis bedre stillet på vaccinefronten, kan du læse i en kommende artikel her på Videnskab.dk.
I en anden artikel, som løbende bliver opdateret, kan du følge med i, hvordan det går med udviklingen af både danske og udenlandske vacciner