En videnskabelig præstation, der slår alle rekorder, er nået i mål: Til nytår kan de første danskere højst sandsynligt blive vaccineret mod COVID-19, har regeringen meldt ud.

Aldrig tidligere i verdenshistorien er vacciner mod en ny sygdom blevet fremstillet og testet så hurtigt. 

Allerede tre måneder efter, at den nye coronavirus blev opdaget i Kina i december 2019, var den første vaccine klar til at blive testet på mennesker, og et år senere er flere corona-vacciner blevet testet i titusindvis af forsøgspersoner.

Hvordan har det kunnet lade sig gøre? 

Videnskab.dk har talt med flere forskere, som giver følgende forklaringer på, at coronavaccinerne er blevet færdige på rekordtid:

• Økonomi: Der er blevet investeret massivt i udviklingen af en vaccine

• Mindre bureaukrati: Lægemiddelmyndighederne har speedet op

• Sygdommens udbredelse: Jo flere smittede, desto nemmere er det at teste vacciner

• Viden: Forskere vidste på forhånd lidt om, hvordan de skulle angribe en coronavirus med en vaccine

• Teknologi: Nye teknologier er blevet udviklet

Vi tager punkterne et ad gangen. 

Investorerne er strømmet til

Normalt er det en kamp for forskere at skaffe penge til at udvikle vacciner og udføre de nødvendige forsøg.

Men interessen for at få den ødelæggende coronapandemi under kontrol har været så massiv, at offentlige og private investorer har givet milliarder af kroner til forskere og virksomheder, der udvikler vacciner.  

»Vaccineproducenterne har fået pengene up front. De har fået enorme kapitalindsprøjtninger, så de kunne blive færdige så hurtigt som muligt,« siger Martin Tolstrup, som forsker i infektionssygdomme og er laboratorieleder på Aarhus Universitetshospital. 

For år tilbage var han involveret i udviklingen af en vaccine mod HIV, og han har fulgt fremstillingen af coronavacciner tæt.

Mindre bureaukrati: Vacciner godkendes hurtigere

Før en vaccine kan tages i brug, er der bunker af dokumentation, der skal gennemgås af lægemiddelmyndighederne. 

Vaccinerne skal testes grundigt i flere faser, først på celler i laboratoriet, så i dyr og derefter på mennesker i tre store forsøg. Læs om de tre forsøgsfaser i grafikken herunder.

Før et forsøg kan gå i gang, skal vaccineproducenten sende en beskrivelse af forsøget ind til myndighederne, som afgør, om forsøgsdesignet er i orden, og om det er forsvarligt at teste vaccinen.  

Når forsøget er færdigt, skal producenten igen indsende dokumentation for at få myndighedernes tilladelse til at fortsætte til den næste forsøgsfase og så videre. 

Proceduren er omstændig, og normalt kan det tage årevis at få de nødvendige tilladelser i hus. 

Under coronapandemien er processen speedet markant op. 

»Hele det regulatoriske system har siddet klar til at give vaccinerne førsteprioritet. De har sat ressourcer af til at håndtere det hurtigt, fordi det er en nødsituation,«  forklarer Martin Tolstrup. 

Det europæiske lægemiddelagentur EMA, som står for at godkende de coronavacciner, der er på vej til Danmark, har indført et system, hvor de gennemgår dokumentationen løbende, mens forsøgene er i gang. 

På den måde har vaccineproducenterne kunnet gå direkte fra én forsøgsfase til den næste - flere har endda fået grønt lys til at køre de to sidste forsøgsfaser på samme tid. 

Normalt er forsøgsfaserne skarpt adskilte, og det kan som sagt tage månedsvis at få tilladelse til at rykke videre mellem de forskellige faser.

Virussens spredning er afgørende

Før man ved, om en vaccine virker, skal den testes på titusindvis af mennesker, som enten får det virksomme stof eller placebo.

Når tilstrækkeligt mange af de frivillige forsøgspersoner er blevet smittet med den virus, man vaccinerer imod, undersøger forskerne, om vaccinen virker, ved at sammenligne antallet af smittede i de to grupper. 

Jo mere udbredt en virus er, desto nemmere er det at teste en vaccine, fordi der hurtigere er det antal smittede, der er nødvendig for at måle en effekt. 

»Den sidste forsøgsfase tager normalt meget lang tid, fordi man skal op på et stort antal smittede, for at kunne se om den effekt, man får, er god og stor,« siger Martin Tolstrup. 

»​Jo sjældnere en sygdom er, desto længere tid tager det at gennemføre forsøget. Med coronavirussen er det jo bare blevet værre og værre, så man kan godt sige, at producenterne har haft gunstige forhold til at teste vaccinerne,« fortsætter han. 

Vaccineforskere var ikke på helt bar bund

Forskere har tidligere arbejdet på at udvikle vacciner mod en anden coronavirus, SARS-CoV-1, som brød ud i Kina i 2002. 

I modsætning til den nuværende coronavirus, forsvandt den første af sig selv, før den bredte sig globalt. Derfor stoppede arbejdet med at udvikle vacciner, før man begyndte at teste dem på mennesker. 

»Det var ikke længere muligt at skaffe penge til at forske i den. Nogle forskere arbejdede dog videre med at undersøge især det protein, der sidder på coronavirussers overflade,«  siger Martin Tolstrup.

De påbegyndte vaccine-projekter fra 2002-2003 er ikke spildte, for da forskere i år gik i gang med at udvikle vacciner mod den nye coronavirus, startede de ikke helt fra scratch.

»Fra den første virus har man opnået en basal viden, blandt andet om hvilket område af virussen det vil være godt at vaccinere imod,« siger Martin Tolstrup. 

»Det betød, at man kunne komme hurtigere i gang med at udvikle en vaccine, da den nye coronavirus brød ud i 2019. Vaccineproducenterne har haft den fordel, at der var noget viden at stå på,« tilføjer han. 

Producenterne vidste for eksempel fra 2002, at det er en god idé at lave coronavacciner baseret på de spikeproteiner, der sidder som pigge på virussens overflade, fortæller Anders Fomsgaard, der er overlæge og vaccineforsker på Statens Serum Institut. 

»I 2002 - 2003 fandt man ud, at det mest afgørende er spikeproteinet, som coronavirusser bruger til at trænge ind i kroppens celler,« siger Anders Fomsgaard, der selv er involveret i udviklingen af en DNA-vaccine mod coronavirus. 

»Det gav et forspring, da man gik i gang med at udvikle vacciner mod den nye coronavirus. En af grundene til, at man har kunnet udvikle vaccinerne så hurtigt, er, at man har kunnet genbruge viden om coronavirusser fra det tidligere udbrud,« tilføjer han. 

Nye teknologier er blevet udviklet

De første vacciner, der kommer i brug, er lavet med teknologier, som har været under udvikling siden 1990’erne. 

Vaccinerne består ikke af svækkede eller levende virus. I stedet indeholder de en kunstigt fremstillet del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes mRNA. 

»Jeg har hele tiden haft tiltro til, at RNA-vacciner har potentiale til at kunne blive udviklet ekstremt hurtigt med den teknologi, man har i dag,« siger Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitets Institut for Farmaci i denne artikel. 

Derudover er der en række andre nye og mere traditionelle teknologier i spil blandt de mange virksomheder, der i øjeblikket er i gang med at udvikle vacciner mod coronavirus. 

I de seneste år har udviklingen af nye vaccineteknologier haft fart på, forklarer Martin Tolstrup. 

»Bioteknologisk er vi nået ekstremt langt i de seneste 10 år. Man har udviklet teknologier, så man kan gøre vaccinerne bedre og fremstille dem hurtigere,«  siger han. 

Der slækkes ikke på sikkerheden

Martin Tolstrups vaccine mod HIV nåede i øvrigt aldrig længere end til laboratoriet. Det viste sig, at effekten af vaccinen ikke var god nok til, at det kunne betale sig eller var forsvarligt at teste den på mennesker. 

HIV-virussen er meget sværere at vaccinere imod end coronavirussen, fordi den muterer meget mere: HIV-virussen ændrer sig konstant så grundlæggende, at det endnu ikke har været muligt at lave en vaccine, der klæder immunforsvaret på til at kunne genkende den, hvis man bliver smittet, forklarer Martin Tolstrup.

Coronavirussen muterer også, men ændringerne har indtil videre været så små, at de ikke påvirker virkningen af en vaccinen.  

Der er altså en lang række gode grunde til, at coronavaccinerne  er kommet på banen rekordhurtigt.

Selv om godkendelsesprocedurerne er speedet op, bliver vaccinerne dog testet lige så grundigt som normalt, før de tages i brug, og der bliver ikke slækket på krav til dokumentation af effekt og sikkerhed, forsikrer Lægemiddelstyrelsen.

Hvis du er interesseret i, hvordan det går med udviklingen af andre danske og udenlandske coronavacciner kan du følge med i denne artikel, hvor vi løbende opdaterer og svarer på de vigtigste spørgsmål om vaccinerne.