Du tjekker dit smartur efter en løbetur. Din fitnessscore er faldet. Du har næsten ikke forbrændt nogen kalorier.
Din restitutionsscore er virkelig lav. Uret fortæller dig, at du bør holde fri fra træning de næste 72 timer.
Det værste af det hele er, at løbeturen føltes fantastisk.
Så hvorfor fortæller uret dig det stik modsatte?
I bund og grund er det, fordi smarture og andre fitness-trackere ikke altid er nøjagtige.
Smarturet kan forme måden, du træner
Brugen af bærbar fitness-teknologi, som smarture, har været én af de største fitnesstrends i næsten et årti. Millioner af mennesker verden over bruger dem dagligt.
De såkaldte 'wearables' former vores opfattelse af sundhed og træning. For eksempel giver de data om, hvor mange kalorier du har forbrændt, hvor fit du er, hvor restitueret du er efter træning, og om du er klar til at træne igen.
Men dit smartur måler ikke de fleste af disse målinger direkte. I stedet er mange almindelige målinger estimater. Med andre ord er de ikke så nøjagtige, som du måske tror.
1. Forbrændte kalorier
Kalorietracking er én af smarturenes mest populære funktioner. Nøjagtigheden er dog langt fra tilfredsstillende.
Bærbar fitness-teknologi kan under- eller overvurdere energiforbruget (ofte udtrykt som forbrændte kalorier) med mere end 20 procent. Denne fejlmargin varierer mellem aktiviteter. For eksempel kan styrketræning, cykling og højintens intervaltræning resultere i endnu større fejl.
Det er vigtigt, fordi vi ofte bruger disse tal til at styre, hvor meget vi spiser.
Hvis dit ur for eksempel overvurderer de forbrændte kalorier, tror du, at du har brug for at spise mere mad, end du faktisk har brug for, hvilket kan resultere i vægtøgning.
Og omvendt, hvis dit ur undervurderer de forbrændte kalorier, kan det føre til, at du spiser for lidt, hvilket påvirker din træningspræstation negativt.
2. Skridttæller
En skridttæller er en god måde at måle generel fysisk aktivitet på, men den bærbare teknologi registrerer ikke antallet af skridt perfekt.
Smarturene kan tælle skridt omkring 10 procent for lavt under normale træningsforhold.
Aktiviteter som at skubbe en barnevogn, bære vægte eller gå med begrænset armsving gør sandsynligvis skridttællingen mindre præcis, da smarture er afhængige af armbevægelser for at registrere skridt.
For de fleste er det ikke et stort problem, og at tælle skridt er en god måde at følge det generelle aktivitetsniveau. Men se det som en rettesnor frem for en præcis måling.
3. Pulsmåling
Smarturene estimerer din puls ved hjælp af sensorer, der måler ændringer i blodgennemstrømningen i venerne i dit håndled.
Denne metode er præcis i hvile eller ved lav intensitet, men bliver mindre præcis, jo højere træningsintensiteten er.
Armbevægelser, sved, hudens farve og hvor stramt du bærer uret, kan også påvirke pulsmålingen.
Det betyder, at nøjagtigheden kan variere fra person til person.
Det kan være problematisk for personer, der bruger pulszoner til at styre deres træning, da små fejl kan føre til træning ved forkert intensitet.
4. Søvntracking
Næsten alle smarturene på markedet giver dig en 'søvnscore' og opdeler nattesøvnen i stadier af let, dyb og REM-søvn.
Guldstandarden for måling af søvn er ’polysomnografi’, som er en test i et laboratorie, hvor man registrerer hjerneaktiviteten.
Men smarturene estimerer søvn ved hjælp af bevægelse og puls.
Det betyder, at de er rimelig gode til at registrere, hvornår du sover eller er vågen. Men de er langt mindre præcise, når det handler om at identificere søvnstadierne.
Så selv hvis dit ur siger, at du har haft 'dårlig dyb søvn', er det ikke nødvendigvis tilfældet.
5. Restitutionsscore
De fleste smarture registrerer hjertefrekvensvariabiliteten sammen med din søvnscore for at give et indblik i, hvor lang tid det vil tage, før du er helt restitueret.
Hjertefrekvensvariabilitet afspejler, hvordan din krop reagerer på stress. I laboratoriet måles det med et elektrokardiogram. Men smarturene estimerer det ved hjælp af sensorer på håndleddet, hvilket øger risikoen for målefejl.
Det betyder, at de fleste restitutionsmålinger er baseret på to upræcise målinger (hjertefrekvensvariabilitet og søvnkvalitet).
Det resulterer i en måling, som muligvis ikke giver et retvisende billede af din restitution. Som følge kan du vælge at springe træning over, hvis dit ur siger, at du ikke er restitueret, også selvom du føler dig veloplagt (og faktisk er klar til at træne).
6. VO₂max
De fleste smarture estimerer din VO₂max, som angiver din maksimale kondition. Det er den maksimale mængde ilt, din krop kan bruge under træning.
Den bedste måde at måle VO₂max på er ved hjælp af en maske, der analyserer mængden af ilt, du indånder og udånder, for at bestemme, hvor meget ilt du bruger til at skabe energi.
Men dit ur kan ikke måle iltoptagelsen. Det estimerer den ud fra din puls og dine bevægelser.
Smarturerne har en tendens til at overvurdere VO₂max hos mindre aktive personer og undervurdere VO₂max hos mere veltrænede personer. Det betyder, at tallet på dit ur muligvis ikke afspejler din reelle kondition.
Hvad gør man så?
Selvom data fra smarturet er behæftet med fejl, betyder det ikke, at de er helt værdiløse.
Smarturet kan stadig hjælpe dig med at følge generelle tendenser over tid, men du bør ikke lægge for stor vægt på daglige udsving eller specifikke tal.
Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du har det, hvordan du præsterer, og hvordan du restituerer.
Det vil sandsynligvis give dig endnu mere indsigt end det, dit smartur fortæller.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
