Takket være forskere, sundhedsfagligt personale og forsøgsdeltagere verden over er en række COVID-19-vacciner nu godkendt til brug.
Men mens millionvis af personer allerede har fået ét eller to stik, mangler flere milliarder af os stadig at blive vaccinerede.
Vi skal altså producere så mange doser som overhovedet muligt. Derfor er det gode nyheder, at der er udsigt til yderligere to vacciner.
Vaccineudviklerne Novavax samt Johnson & Johnson publicerede for nylig data fra de kliniske fase 3-vaccineforsøg og vil forhåbentlig slutte sig til listen over vacciner, der bliver godkendt senere på året.
Begge vacciner har noget til fælles med de vacciner, som allerede er taget i brug, men der er også visse bemærkelsesværdige forskelle.
Lad os kaste et blik på, hvordan de virker, og hvor effektive de er.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Johnson & Johnson-vaccinen
Johnson & Johnson-vaccinen bliver testet på 44.000 forsøgsdeltagere i USA, Brasilien og Sydafrika.
Foreløbige data indikerer, at vaccinen reducerer risikoen for moderat til svær COVID-19 med 66 procent 4 uger efter vaccination (vaccinernes effektivitet).
Dette tal antyder, at vaccinen ikke er lige så god som Pfizer/BioNtech eller Moderna-vaccinerne, som i forsøg reducerede risikoen for at udvikle symptomatisk COVID-19 med over 90 procent.
Men fase 3-forsøget startede i november 2020, hvilket betyder, at vaccinen kom op mod nogle af de nye, mere hårdføre varianter af coronavirussen i løbet af testningen.
Faktisk var vaccinens effekt imod B135 (den variant, der først blev fundet i Sydafrika) kun 57 procent - men nogle af de godkendte vacciner er også mindre effektive imod lige denne variant.
Lader til at fungere lige så godt blandt ældre som yngre
1/3 af forsøgsdeltagerne var over 60 år, og vaccinen ser ud til at fungere lige så godt blandt dem som blandt yngre personer.
Det er gode nyheder, i betragtning af nylig tvivl om hvor effektiv Oxford/AstraZeneca-vaccinen er blandt ældre.
Men måske vigtigst af alt: Ingen af forsøgsdeltagerne, der fik Johnson & Johnson-vaccinen, døde eller blev indlagt på hospitalet med COVID-19.
Resultaterne viser også, at vaccinen reducerede risikoen for sygdom med 85 procent.
Ligner Oxford/AstraZeneca-vaccinen
Udformningen af Johnson & Johnson-vaccinen ligner Oxford/AstraZeneca-vaccinens.
Den fokuserer på en bestemt del af coronavirussen, som, vi mener, udløser en beskyttede immunrespons - nemlig spikeproteinet på virussens overflade.
Den genetiske kode for netop coronavirussens spikeprotein er lagt ind i en harmløs virusstamme - og en adenovirus, kaldet Ad26 - som er ændret, så den ikke kan forårsage sygdom.
Det kan dog stadig trænge ind i vores celler. Når den gør det, læser cellen spikeproteinets genetiske kode og producerer en masse kopier af proteinet.
Immunsystemet organiserer derefter en respons.
Enkeltdosis-princip vil være en kæmpe fordel
I forsøgene fandt forskerne, at forsøgsdeltagerne viste en stærk immunrespons 28 dage efter at have modtaget en dosis.
Johnson & Johnson søger godkendelse på et enkeltdosisregime (alle de vacciner, der hidtil er godkendt, kræver to doser).
De fortsætter dog med tests for at se, om to doser gør en forskel.
Det ville være rigtig godt, hvis én dosis var nok, så flere personer kunne blive vaccineret hurtigere.
Storbritannien har bestilt 30 millioner doser, som gennem et enkeltdosisregime vil dække halvdelen af landets voksne befolkning.
Novavax-vaccinen
Novavax COVID-19-vaccinen er lidt anderledes. Den bruger stadig teorien om at lægge spikeproteinets genetiske kode ind i en anden virus, men her bruges en baculovirus, DNA-virus, som udelukkende angriber insekter.
Baculovirussen bruges til at inficere celler fra møl, som så producerer kopier af spikeproteinet.
Cellerne bliver efterfølgende høstet, så renset og brugt i en vaccine til mennesker.
Så i stedet for at vores kroppe selv laver kopier af spikeproteinet for at stimulere immunforsvaret, er proteinerne allerede i denne vaccine.
Denne metode lyder måske lidt mærkværdigt, men det er faktisk en standardmetode til fremstilling af proteiner til biologiske eksperimenter, som har eksisteret i mere end 30 år.
Effektiv imod den problematiske B1351-stamme?
Novavax's vaccinens fase 3-forsøg, som foregik i Storbritannien, involverede 15.000 personer.
Foreløbige analyser viser, at 62 deltagere udviklede symptomatisk COVID-19: 56 i placebogruppen og kun 6 i vaccinegruppen.
Det betyder, at den estimerede effekt er 89 procent.
Nogle af de 56 patienter i placebogruppen viste sig at have den mere infektiøse britiske B117-variant af virussen, der opstod i Storbritannien.
Det afslører, at frivillige blev udsat for denne variant, og det indikerer, at vaccinen vil beskytte mod den.
I et separat forsøg i Sydafrika reducerede vaccinen risikoen for symptomatisk sygdom med 60 procent. Det indikerer, at den muligvis også vil være relativ effektiv imod den problematiske sydafrikanske B1351-stamme.
Kender ikke effekten fuldt ud
Hvis Novavax-vaccinen bliver godkendt, vil den blive fremstillet i Storbritannien.
På nuværende tidspunkt har Storbritannien bestilt 60 millioner doser, hvilket er nok til at vaccinere halvdelen af voksne personer i landet.
Det er vigtigt at huske på, at for de nævnte tal for de to vacciner er fra det første detaljerede kig på forsøgsresultaterne.
Der skal yderligere beregninger til, og hele datamængden skal gennemgås af andre forskere (peer review), så de endelige tal kan ændre sig.
Vi ved heller ikke endnu, om vaccinerne vil begrænse viral transmission eller bare begrænse, at man udvikler sygdom. Vi ved heller ikke, hvor længe vaccinerne har effekt.
Kan begge opbevares i et almindeligt køleskab
Men på en måde betyder det ikke noget. Vi har et presserende behov for at få pandemien under kontrol på kort sigt, og jo flere muligheder vi har, desto hurtigere kan vi bevæge os mod dette mål.
Visse vacciner vil sandsynligvis blive valgt af visse lande, fordi de fungerer bedre blandt bestemte aldersgrupper eller mod visse virusstammer, eller fordi de er lettere at transportere.
De to vacciner kan begge opbevares i et almindeligt køleskab, så i modsætning til nogle COVID-19-vacciner kan de bruges overalt i verden.
Sarah Pitt hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
